| Arbejdsplanen giver en samlet oversigt over arbejdet og planlagte nye aktiviteter i Danmarks Statistik. Publikationen gennemgår de planlagte initiativer til ny statistik, herunder de krav, der stilles som led i det statistiske samarbejde i EU. Samtidig orienteres om arbejdet med at nedbringe de administrative byrder samt om den omfattende indtægtsdækkede virksomhed.
Arbejdsplanens bilag gengiver bl.a. oversigter over statistikkens ressourceanvendelse, lovforpligtelser, finansieringstilskud, planlagte udgivelser og nye EU-retsakter på statistikområdet. Lov om Danmarks Statistik forudsætter en årlig arbejdsplan. Arbejdsplan 2010 blev godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse 9. december 2009.
Arbejdsplan 2010 kan bestilles gratis i trykt form.
Hvis du ønsker at vide mere om arbejdsplanen, kan rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 39 17 39 01. | Vælg udgave
 KOLOFON Arbejdsplan ISSN: 0905-4618 ISBN: 978-87-501-1828-2 Udgivet: 8. januar 2010 Antal sider: 88 Kontaktperson: Tlf: 39 17 37 03 |