KÅS - Sæt tal på kommunens delområder

Hæftet præsenterer Kommune Års Service (KÅS). KÅS er statistik, som kan bidrage til, at initiativer i kommuner igangsættes på baggrund af et korrekt statistisk grundlag.

Med KÅS får kommunen et bedre overblik over borgerne - og et kvalificeret grundlag til at træffe kommunalpolitiske beslutninger på.

Seks forskellige områder
KÅS er en årlig statistik på disse områder:

  • Befolkning
  • Bolig
  • Indkomst
  • Beskæftigelse og pendling
  • Nøgletal
  • Indvandrere og efterkommere

Statistikken kan efter kommunens analysebehov opdeles på forskellige geografiske områder. Det er kun kommunens vejregister og antal af personer, der sætter grænsen.

Hæftets indhold
Hæftet indeholder både generel og specifik information om KÅS. I hæftets første kapitel kan du læse mere om, hvad andre kommuner har brugt KÅS til.

Hvis du gerne vil vide mere om den praktiske del af bestillingen - herunder valg af områdeinddeling og levering - kan du finde information om dette i kapitel 3-6.

Kender du allerede KÅS og bestillingsproceduren, kan du sidst i hæftet læse mere om de enkelte KÅS-systemer, som udbydes fra 2008.

Tilpasning til kundernes behov
KÅS er i 2007 blevet videreudviklet i forhold til tidligere udgaver, så systemet passer til kommunernes og øvrige kunders behov. Udviklingen betyder bl.a., at nogle af tabellerne er blevet udskiftet med nye.

Få mere information om KÅS på www.dst.dk/kundecenter.

KÅS - Sæt tal på kommunens delområder
KOLOFON
KÅS - Sæt tal på kommunens delområder
Emnegruppe: Metodebeskrivelser
ISBN: 978-87-501-1677-6
Udgivet: 7. februar 2008
Antal sider: 58
Kontaktperson:
Tlf: 39 17 35 82