En kilde til sjov og brugbar viden

Vidste du, at gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder var 30,5 år i 2009? Eller at Lucas og Emma var de mest populære navne til børn født i første halvår af 2008? Eller måske, at en gennemsnitlig familie bruger omkring 300 kr. på grøntsager om måneden?

Hvis ikke, så vil du ved at fordybe dig i Statistisk Årbog opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 130 siders tekst og krydret dem med næsten 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 450 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om familiernes besiddelse af fx dvd-optagere, mp3-afspillere m.fl.