Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Hver tredje får job gennem bekendte

Arbejdskraftundersøgelsen, tema 4. kvt. 2015

Ændret 04. marts 2016 kl. 12:54

Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Procentandelen for dem, der fik job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver, var angivet til 2-3 pct. i andet afsnit, hvor det skulle have været 7-9 pct. Tallet er markeret med rødt og figurerne er blevet opdateret.

I 2015 fik hver tredje nyansatte lønmodtager mellem 15 og 64 år job gennem bekendte, hvilket dermed fortsat var den hyppigste måde at få job på. I løbet af de seneste fire år er der dog en voksende andel af de nyansatte, der har fået job via svar på en annonce, således at de to måder at få job på var næsten lige hyppige i 2015. Nyansatte er afgrænset som personer, der har været ansat i deres nuværende stilling i max et år.

Nyansatte lønmodtageres måde at få job på. 15-64-årige

Færre får job gennem uopfordret kontakt

I løbet af de sidste fire år er andelen af nyansatte, som har fået job gennem uopfordret kontakt til virksomheden eller ved at blive kontaktet af arbejdsgiver, blevet mindre. Tilsammen gjorde det sig gældende for hver fjerde nyansatte i 2015. I hele perioden har blot 7-9 pct. af lønmodtagerne fundet job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver.

Mænd får job gennem bekendte, kvinder ved at svare på annoncer

I 2015 fandt nyansatte mænd oftest job gennem bekendte, mens nyansatte kvinder oftest fik job ved at svare på annoncer. Siden 2013 er andelen, der fandt job via annoncer steget for både mænd og kvinder, og andelen, der fandt job gennem bekendte, er faldet. For kvindernes vedkommende blev det i 2014 hyppigere at finde job via annoncer end gennem bekendte.

Nyansatte lønmodtageres måde at få job på, 15-64-årige fordelt på køn

De yngste og de ældste fandt job gennem bekendte

For de 15-24-årige nyansatte var kontakt via bekendte klart den hyppigste måde at få job på i 2015. For de 55-64 årige var kontakt via bekendte - omend knap så udpræget som for de 15-24 årige - også den hyppigste måde at få job på. For aldersgrupperne herimellem var svar på jobannoncer den hyppigste måde at finde job på.

Nyansatte lønmodtageres måde at få job på, 15-64-årige fordelt på alder. 2015

Nyt fra Danmarks Statistik

3. marts 2016 - Nr. 100

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. juni 2016

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Læs mere om kilder og metode i Statistikdokumentation
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande.
Spørgsmålene om ansættelsestypen stilles til lønmodtagere og selvstændige med en lønaftale.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information