Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Færre dømmes for voldsforbrydelser

Domme for kriminalitet 2014

I 2014 blev der i alt afsagt 5.750 domme, hvor den tiltalte blev dømt skyldig i en voldsforbrydelse. Det er 692 eller 11 pct. færre domme end i 2013 og samtidig fjerde år i træk, at der er sket et fald i antallet af voldsdomme. Faldet gælder alle typer af voldsforbrydelser, herunder vold mod privatperson, vold mod offentlig myndighed og trusler. Antallet af voldsforbrydelser har været jævnt faldende siden 2010.

Graf: Domme for voldsforbrydelser

Størst fald blandt de unge

Omkring 88 pct. af dommene for vold vedrører mænd. Målt i forhold til befolkningens størrelse er antallet af domme for voldsforbrydelser for mænd under ét faldet fra 3 pr. 1.000 indbyggere i 2010 til 2 i 2014. Faldet har været gældende for alle aldersgrupper, men har været størst for de 15-19-årige, hvor der næsten er sket en halvering. Også blandt de 20-24-årige mænd er der sket et væsentligt fald.

Graf: Domme for voldsforbrydelser. Mænd

Straffen for vold er oftest frihedsstraf

Knap 40 pct. af de afsagte domme for voldsforbrydelser var ubetingede frihedsstraffe og yderligere 40 pct. var betingede frihedsstraffe. Den resterende del af dommene bestod hovedsagelig af foranstaltningsdomme, tiltalefrafald og bøder. Denne fordeling er i store træk den samme som i 2010.

Lidt flere domme totalt set

Der var i alt omkring 225.400 strafferetlige domme i 2014, hvilket er 1 pct. flere end i 2013. Den samlede stigning skyldes flere domme vedrørende overtrædelse af særlovene, mens antallet af domme for overtrædelse af straffeloven og færdselsloven er faldet fra 2013 til 2014. Stigningen i særlovsovertrædelser vedrører først og fremmest en stigning i bøder for ikke at efterkomme krav om syn af køretøjer. 93 pct. af de 225.400 domme var fældende, dvs. at den tiltalte blev fundet skyldig.

18.300 blev idømt en frihedsstraf

I alt blev der idømt 18.300 frihedsstraffe i 2014, hvilket er 13 pct. færre end året før. Af disse var 9.500 ubetingede og 8.800 betingede. Tre ud af fire frihedsstraffe faldt under straffeloven, hovedsagelig vedrørende volds- og ejendomsforbrydelser. Domme til frihedsstraf udgjorde i alt 9 pct. af de fældende domme, mens bøder udgjorde 89 pct. Seks ud af ti bøder vedrørte overtrædelser af færdselsloven.

Strafferetlige domme

 

2009

2010

2011

2012

2013

2014

 

antal

Strafferetlige domme i alt

188353

200328

216808

226320

222617

225359

Fældende domme i alt

173555

183758

200091

209839

206351

209446

Overtrædelsens art

 

 

 

 

 

 

Straffelov

36247

39178

39393

39604

37538

34485

Seksualforbrydelser

653

688

617

681

632

552

Voldsforbrydelser

7538

8316

7649

7381

6442

5750

Ejendomsforbrydelser

25014

26631

27453

27990

26758

24875

Andre straffelovsforbrydelser

3042

3543

3674

3552

3706

3308

Færdselslov

111387

115892

117517

119775

120446

117511

Særlove

25921

28688

43181

50460

48367

57450

 

 

 

 

 

 

 

Dommens art

 

 

 

 

 

 

Dom til frihedsstraf

20916

23793

23169

22919

21068

18292

Ubetinget frihedsstraf

10634

11692

12202

12338

11382

9519

Betinget frihedsstraf

10282

12101

10967

10581

9686

8773

Bøde

147904

154995

171978

181755

180264

187030

Tiltalefrafald

3583

3584

3522

3826

3702

2892

Anden afgørelse

1152

1386

1422

1339

1317

1232

Foranstaltningsdom

685

862

915

884

837

809

Ikke fældende domme i alt

14798

16570

16717

16481

16266

15913

Påtale opgivet

12946

14226

14561

14485

14358

14137

Frifindelse

1852

2344

2156

1996

1908

1776

Nyt fra Danmarks Statistik

27. marts 2015 - Nr. 152

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. marts 2016

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Anmeldte forbrydelser

Statistik­dokumentation