Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Specialudtræk til pressen

Vi tilbyder pressen at lave mindre specialudtræk på vores data på op til fire arbejdstimer.  Betingelsen for denne service er, at det i formidlingen af tallene tydeligt fremgår, at der er tale om et specialudtræk fra Danmarks Statistik, idet initiativet er tænkt som en markedsføring af de muligheder, der er ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik har ret til at offentliggøre og bruge tallene, når mediet har offentliggjort sin historie.

Såfremt det er muligt at løse opgaven i forhold til data og inden for de fire timer, bestræber vi os på at løse opgaven hurtigst muligt. Det sker dog med respekt for allerede indgåede aftaler om levering af serviceopgaver til vores kunder. Det betyder, at der vil være perioder, hvor pressen må forvente en længere leveringstid. Når du har afgivet din bestilling, modtager du et svar fra os, hvor vi også anslår leveringstiden.

Journaliststuderende er ikke omfattet af tilbuddet. Ønsker du som freelancejournalist at gøre brug af tilbuddet, skal bestillingen komme gennem det medie, der planlægger at bringe historien. Hvis det samme medie bestiller mange opgaver inden for en kortere periode, forbeholder vi os retten til at afvise en eller flere opgaver, da alle medier skal have mulighed for at få løst opgaver.