Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Nøgletal på kommuner

folk på gågade

Få nem adgang til vigtig viden om kommunens delområder

Nøgletal på kommuner er en samling tabeller med oplysninger om demografiske, økonomiske og sociale forhold fordelt på kommunale distrikter, trukket fra CPR-registeretDet kan fx være skoledistrikter, valgdistrikter, bydele eller andre geografiske områder.

Et redskab til kommunal planlægning

Nøgletallene giver et overblik over udviklingen i kommunernes forskellige områder i forhold til fx kriminalitet, sundhed og uddannelse samt til- og afgang i områderne. Tallene er velegnede, når kommuner og virksomheder skal planlægge og måle effekten af forskellige politiske tiltag og projekter, og kan dermed fungere som redskab til en bedre fordeling af ressourcer i kommunen.

Følg udviklingen i kommunens områder

Tabellerne er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder og indeholder tidsserier på op til fem år. Dermed kan du se udviklingen direkte ud af tabellerne.

Sammenlign med andre kommuner

Nøgletallene indeholder sammenligningstabeller for to kommuner efter eget valg, alle fem regioner og hele landet.

PRIS

Prisen for nøgletallene er kr. 20.187,50 inkl. moms (kr. 16.150 ekskl. moms), uanset antallet af delområder.

Ønsker du flere forskellige inddelinger (f.eks. både skoledistrikter og bydele), foretager du en bestilling pr. inddeling.

Bestilling

Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. 

Bestil

Når du bestiller, accepterer du samtidig Danmark Statistiks generelle aftalevilkår

Levering

Når du har bestilt, udarbejder vi en områdeliste, som du skal kontrollere. Når du har rettet eventuelle fejl og mangler i listen og områdeinddelingen er godkendt, leverer vi tallene i Excel-format med e-mail inden for ca. fire uger – ofte hurtigere.

Diskretionsregler

Hvis et distrikt har færre end 20 husstande, skal det lægges sammen med et andet distrikt, således at enkeltpersoner i distrikterne ikke kan identificeres. Desuden laves løbende diskretion af de enkelte tabeller for at sikre, at der ikke gives yderligere oplysninger om enkelt individer i statistikken.

Kontakt

DST Consulting
Anita Saaby, tlf: 39 17 37 49
Heidi Lucas Rasmussen, tlf: 39 17 31 52

Andre Variable og delområder

Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable, fx sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, eller definere områderne på anden vis end de kommunale distrikter fra CPR-registret, så send en e-mail til vores konsulenter i DST Consulting som kan hjælpe med at skræddersy en opgave. Læs mere om skræddersyede løsninger

Eksempel på brug af skræddersyede nøgletal

Relaterede produkter

Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen

Kommunal flytteanalyse

Børn og unge i kommunens institutioner

Pendling og beskæftigelse i kommunen


Vil du vide mere?


 

Ansvarlig for siden

DST Consulting