Cookies

Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

OK

Mere om cookies

Om DST Survey

Medarbejderne

DST Survey omfatter 22 faste medarbejdere, der varetager salg, produktion, interviewledelse, analyse, kvalitetskontrol, administration og regnskab. Vi kan desuden trække på højt kvalificerede ressourcer i Danmarks Statistiks metodeenhed og Forskningsservice.

DST Survey råder over ca. 50 faste telefoninterviewere i alderen ca. 18-75 år. Blandt interviewerne er der ansat flere dobbeltsprogede, der kan dække de fleste ikke-vestlige lande. Vi lægger vægt på en fast interviewerstab og giver feedback til interviewerne som en væsentlig del af interviewernes udvikling og fastholdelse i jobbet.

Alle interviewere gennemgår kurser i interview- og registreringsteknik. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle og vedligeholde et højt kvalitetsniveau i interviewarbejdet, og vi søger til stadighed at udbygge vores intervieweres kompetencer på dette område.

Faste interviewledere sikrer kontinuerligt kvaliteten i interviewernes arbejde. 

IT og systemer

Interviewservice anvender det hollandske system BLAISE som generel platform for interviewindsamling på telefon og web, til aftalestyring, interviewersupervision, projektadministration og efterbehandling af data. 
Vi anvender systemet SAS som generelt statistikværktøj og har også mulighed for indscanning af spørgeskemaer.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om DST Survey på Danmarks Statistik eller overvejer du at købe en undersøgelse, så kontakt DSTSurvey@dst.dk

Læs mere om, hvordan du kan blive interviewer hos Danmarks Statistik.

Ansvarlig for siden

Peter Linde