Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Opregning i undersøgelsen "Befolkningens brug af it"

Ved hjælp af både webindberetninger og telefoninterviews svarede 4.303 personer i april 2009 på spørgsmål om it. Spørgsmålene handlede om adgang til og brug af computere og internet, anskaffelse og deling af digitalt indhold samt mere specifikke it-områder, fx e-handel og kontakt til offentlige myndigheder.

Hvert år opdateres undersøgelsen med nye emner for at fange tendenser og udviklinger inden for befolkningens brug af it. Nettostikprøven var i 2009 på 6.463 personer og med 4.303 svar blev svarprocenten på 67 pct. Heraf blev 43 pct. af svarene indberettet på internettet. Undersøgelsen afspejler et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-74 år. Stikprøven blev dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra CPR-registret.

Gennemførselsstatistik fra undersøgelsen i 2009

Svar 

I 2009 har 86 pct. af befolkningen adgang til internet i hjemmet og 72 pct. bruger internettet dagligt eller næsten dagligt. I 2002 var tallene henholdsvis 76 pct. og 38 pct.

Læs mere om undersøgelsen og de private formål ved internetbrug her

Opregning af stikprøve har effekt på resultater

Det gør en forskel at opregne data fra en interviewundersøgelse. Undersøgelsen "Befolkningens brug af it" bliver efter dataindsamlingen opregnet ved at anvende bl.a. oplysninger som køn, alder, herkomst, indkomst og socioøkonomisk status. I tabellen neden for opregningen for 2009.

Som det fremgår af tabellen, er der stor variation, i hvor meget opregningen påvirker de enkelte svar. Brugt internet inden for de sidste 3 måneder bliver næsten ikke påvirket (0,4 pct.) med undtagelse af de ikke beskæftigede, 4,4 pct., mens brugen af mobilt internet bliver påvirket i væsentlig grad, 5,3 pct., helt op til 22,2 pct. for de ikke beskæftigede.

I "Befolkningens brug af it" findes den største variation på variablene alder, socioøkonomisk status og uddannelse. I andre undersøgelser kan det være  andre faktorer, som påvirker, fx familietype, herkomst, boligform eller geografi.

For at tage højde for forskerbeskyttelse anvender vi i opregningen flytteoplysninger, om hvorvidt personen har flyttet i perioden (fra 2004), hvor det har været muligt at angive forskerbeskyttelse på flytteblanketten. Det korrigerer i en vis grad vægtene til at tage højde for forskerbeskyttelse.

Ansvarlig for siden

Peter Linde