Forskerbeskyttelse

Det har alvorlige konsekvenser for datakvaliteten af undersøgelser, når det ikke er muligt at kontakte personer med forskerbeskyttelse, idet interviewpersonerne ikke længere er repræsentativt sammensat. Det gælder for en række centrale faktorer, bl.a. alder, mobilitet og arbejdsmarkedstilknytning. Muligheden for forskerbeskyttelse påvirker alle stikprøvebaserede undersøgelser som baseres på udtræk fra CPR. Dvs. alle undersøgelser foretaget af Interviewservice hos Danmarks Statistiks.

Ved at rette henvendelse til folkeregisteret i ens bopælskommune blev det i år 2000 muligt at forhåndsframelde sig egen eller hele husstandens deltagelse i statistiske og videnskabelige undersøgelser, som baseres på oplysninger fra CPR. Den såkaldte forskerbeskyttelse. Personer med en markering for forskerbeskyttelse må ikke kontaktes i disse og lignende undersøgelser, og det påvirker repræsentativiteten af interviewpersonerne og dermed kvaliteten af resultaterne.

Forskerbeskyttelse er i perioden 2000-2006 knyttet sammen med flytning, idet den flytteanmeldelsesblanket man afleverede til folkeregisteret i forbindelse med en flytning for én person eller hele husstanden, indeholdt en rubrik hvor man skulle angive hvilke personer, der skulle have en individuel forskerbeskyttelse. En fælles husstandsregistrering ændrede så en evt. tidligere individuelle registreringer om forskerbeskyttelse.

Med virkning fra 1. januar 2007 blev denne rubrik fjernet fra flytteanmeldelsesblanketten. Til gengæld blev der indført en særskilt blanket der skal udfyldes, hvis man ønsker forskerbeskyttelse for en individuel person eller en husstand. Denne nye blanket er generelt tilgængelig på kommunernes hjemmesider, hvor man fx med en personlig digital signatur kan ændre markeringen mht. forskerbeskyttelse for en hel husstand. Væksten i nye personer der har forskerbeskyttelse er i første omgang faldet markant efter ændringen af flytteanmeldelsesblanketten.

I nedenstående tabel ses hvordan andelene med forskerbeskyttelse fordeler sig på forskellige aldersgrupper  

Forskerbeskyttelsesandel

Det ses i tabellen, at mellem hver fjerde og hver femte person mellem 20 og 39 år har forskerbeskyttelse, mens kun ganske få ældre personer har det.

Mellem 2004-2006 valgte omkring 25 pct. af de der flyttede forskerbeskyttelse. Den ændrede praksis mht. at opnå forskerbeskyttelse, efter 1. januar 2007, kommer til udtryk i et markant fald i den månedlige vækst i antal personer med forskerbeskyttelse. I Figur 2 ses antallet af personer med forskerbeskyttelse måned for måned i årene 2004 til 2008, samt den månedlige vækst.

Som det fremgår, har det haft en begrænsende effekt på væksten at fjerne forskerbeskyttelsesmarkeringen fra flytteblanketten. Men nettovæksten er fortsat positiv, så antallet af personer med forskerbeskyttelse vokser fortsat - om end i et lavere tempo end tidligere. Det forholder sig således, at har man en gang bedt om forskerbeskyttelse, skal man aktivt framelde det hvis man ikke længere ønsker forskerbeskyttelse. Det ses på Figur 2 hvordan antallet af personer med forskerbeskyttelse har stabiliseret sig omkring 700.000 personer.  

Forskerbeskyttelsegraf

Figur 2. Månedlig udvikling af hhv. vækst og antal personer med forskerbeskyttelse i perioden 2004-2008.
Den 1. januar 2009 havde 704.143 personer en forskerbeskyttelsesmarkering i CPR, svarende til 12,8 pct. af befolkningen.

Interview-undersøgelser

Dine svar skaber viden om samfundet.

Deltager i interview