Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danmarks Statistiks registre rummer ikke data fra Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD)

Danmarks Statistiks forskerordning gør det muligt for forskere at få suppleret egne datasæt med data fra Danmarks Statistiks registre efter forskernes forudgående anmeldelse til Datatilsynet. Denne mulighed har forskere også benyttet til at analysere egne data fra DAMD-databasen. Når forskernes datasæt er suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre, opbevares det samlede datasæt i afidentificeret form på Danmarks Statistiks særlige forskningsservere. Her kan de enkelte forskere, der har tilladelse til det, få kontrolleret adgang via en sikker krypteret forbindelse.  Disse forskningsservere er fuldstændig adskilt fra Danmarks Statistiks øvrige data, og det er den enkelte forsker, ikke Danmarks Statistik, der er ansvarlig for dem og har et ansvar for at slette data i dem. Da det således ikke er Danmarks Statistiks data, må Danmarks Statistik ifølge Datatilsynet ikke slette dem uden anmodning fra de dataansvarlige.

I forlængelse af debatten om lovligheden  af DAMD-databasen har Danmarks Statistik valgt at kontakte forskerne og understrege deres ansvar for at slette de ulovlige dele af deres data. Danmarks Statistik har derfor udsendt mails til forskere, der aktivt benytter – eller har benyttet - vores forskningsservere. I henvendelsen opfordres de til at kontakte Danmarks Statistik, såfremt de har data fra DAMD-databasen kombineret med data fra Danmarks Statistik på forskningsserveren, så det kan afklares, hvilke data der skal slettes, og hvilke der kan blive liggende.

Spørgsmål i forbindelse med Danmarks Statistiks forskeordning kan rettes til kontorchef Ivan Thaulow, ith@dst.dk eller 39 17 31 31.