Gå til sidens indhold

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse

Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette.
For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer.


Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013.


EU-regulering:
Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer.


Lønstatistikkens serviceregister omfatter:
- lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år.

- 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere.


Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:
· Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende
· Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet
· Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx

sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister
· Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler
· Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet,
som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken.


Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del
af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:
· Fleks- og skånejobbere
· Vederlagslønnede
· Værnepligtige
· Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for
· Visse timelærere
· Studentermedhjælpere
· Valgtilforordnede
· Byrådsmedlemmer
· Enkelte andre


Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken.


Statistiske begreber
Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold.


Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv.


Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed.


Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste.


Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra.
Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder.


Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse.


I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:
- Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg
- Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid
- Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv.
- Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger
- Personalegoder (fri bil og fri kost og logi)
- Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing
- Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger
- Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg


Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken.
Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned.


Usikkerhedskilder


Virksomheder og organisationer
En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed.


Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe.


Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat.


Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne.


Offentlig sektor
Den offentlige sektor er som den private.
En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold.
Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag.
Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken.



Variable

AFLFORM Aflønningsform
BASIS_PRAE Basisfortjenesten pr. præsteret time
BASIS_STAND Basisfortjenesten pr. standard time
FERIE_SH Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår
FORTJ_PRAE FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME
FORTJ_STAND Standardberegnet timefortjeneste
FRAV_PRAE Fraværsbetalinger pr. præsteret time
FUNK Lønmodtagerens arbejdsfunktion
GENE Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår
GENE_PRAE Genetillæg pr. præsteret time
GENE_STAND Genetillæg pr. standard time
GW Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae
MFTJ Månedsfortjeneste i kr. - udgår
MAANED_STAND Standardberegnet månedsfortjeneste
NW Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår
NWP NWP
OFFNTGRP Offentliggørelsesgruppe
OPRANDEL Opregningsandel
OVERTID_PRAE Overtidstillæg pr. præsteret time
PENSION Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae
PENSION_PRAE Pension inkl. ATP pr. præsteret time
PENSION_STAND Pension inkl. ATP pr. standard time
PERSGODE Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae
PERSGODE_PRAE Personalegoder pr. præsteret time
PERSGODE_STAND Personalegoder pr. standard time
REF_FRADATO Fra-dato i perioden
REF_TILDATO Til-dato i perioden
SEKTOR Sektor
TIMFRA Betalte fraværstimer
TIMPRAE Præsterede timer
UREGELM_PRAE Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time
UREGELM_STAND Uregelmæssige betalinger pr. standard time
W_ABS Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae