Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Giver priserne på IKT-udstyr og service for lav målt produktivitets­vækst?

Den danske produktivitetsvækst på ca. 1 pct. om året per arbejdstime siden årtusindskiftet er ikke prangende i historisk perspektiv, men heller ikke specielt dårlig i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Det gælder således for mange lande, at produktivitetsvæksten de seneste ti-år har været relativt lav, hvilket fik den amerikanske økonom og nobelpristager Robert Solow til at bemærke, at man ser computere alle vegne, undtagen i produktivitetsstatistikkerne. På den baggrund kan det ikke undre, at der har været en del fokus på, om den søvnige produktivitetsvækst kan afspejle et måleproblem.

18. august 2017 kl. 12:45

Det meste af den diskussion har handlet om, hvorvidt vi måler inflationen korrekt. Det, vi kalder vækst, er jo det, som bliver tilbage, når vi trækker inflationsudviklingen ud af stigningen i værdien af produktionen – det er det statistikere kalder at deflatere værdiudviklingen for at få et mål for den rene mængdeudvikling.  Så hvis vi overvurderer inflationstakten, for eksempel fordi vi ikke tager højde for, at kvaliteten af informations- og kommunikationsudstyr (IKT udstyr) er steget meget over tid – så en krone computer nu om dage køber meget mere regnekraft end tidligere - kommer vi til at trække for meget fra og får for lave tal for den økonomiske vækst og dermed også produktivitetsvæksten.

På den baggrund kan det måske have en vis interesse at se på, hvor Danmark ligger på målingen af prisudviklingen for nogle af de varer og tjenester, hvor ny teknologi spiller en stor rolle. OECD har samlet sådanne tal for en del lande. Billedet på tværs af lande er mildt sagt noget broget.

Figur 1 Prisindeks for investeringer i computer-hardware og telekommunikationsudstyr

Figur 1 - Prisindeks for investeringer i computer-hardware og telekommunikationsudstyr

Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik.

Hvis man ser på priserne for investeringer i IKT-udstyr, falder de målte danske priser nogenlunde på linje med prisudviklingen i en række engelsk-sprogede lande og Holland og Tyskland. Men en række kontinentaleuropæiske lande har i modsætning hertil estimeret, at prisudviklingen har været relativt stabil. Ser man på priserne for software og databaser er billedet forskudt opad, men er ellers det samme på tværs af lande. Priserne er målt som stabile i ”vores” gruppe af lande, mens de er steget i de kontinentaleuropæiske lande. Baggrunden for de observerede forskelle er ikke så klar. Det er dog nærliggende at tro, at der er forskel i den måde, landene ”renser” prisudviklingen for kvalitetsændringer, og at det spiller en rolle. I Danmark bliver IKT-udstyr altovervejende deflateret ved anvendelse af en række detaljerede varespecifikke import- og producentpris, som er tilstræbt at repræsentere den rene prisudvikling.

Betyder det forhold, at Danmark ligger i den lave ende, når det gælder prisudvikling på hardware og software så, at vores målemetoder bidrager til en relativt høj vækst? Billedet er desværre mere kompliceret. Pointen er, at vi i modsætning til et land som Sverige ikke er nogen stor producent af IKT hardware, som derimod i høj grad er noget, vi importerer. Det betyder, at den lave prisudvikling giver en stor real-vækst på efterspørgselssiden, men også på importen, som vi trækker fra, når vi beregner den indenlandske værditilvækst. Så der er altså ingen automatik i, at et land opnår meget højere vækst og produktivitetsvækst, hvis den beregnede prisudvikling på IKT er lavere.

Figur 2 Prisindeks for investeringer i computer software og databaser

Figur 2 - Prisindeks for investeringer i computer software og databaser

Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik.

For Danmarks vedkommende er der altså to grunde til, at der næppe ligger et stort bonanza i den målte vækst og venter på os, hvis vi ændrer vores inflationsmål på en måde, der fanger en kvalitetsudvikling for hardware og software, som vi ikke fanger i dag. For det første har vi allerede en relativt lav målt prisudvikling på disse varer. Og for det andet producerer vi ikke så mange af disse varer, så selv om prisudviklingen blev endnu lavere, ville det ikke betyde så meget.

Går vi over og ser på servicedelen af økonomien og prisudviklingen for forbrug af kommunikationstjenester (som omfatter fx telefoni, internetadgang, etc.) viser figur 3, at landegrupperne ser lidt anderledes ud. Men igen er Danmark i den gruppe, som estimerer et synligt fald i priserne. Så på dette punkt er der igen ikke så meget, der peger på, at vi undervurderer væksten i forhold til andre lande.

Figur 3 Prisindeks for forbrug af kommunikationstjenester

Figur 3 - Prisindeks for forbrug af kommunikationstjenester

Kilde: OECD Prices and and Purchasing Power Parities database, Australian Bureau of Statistics (ABS), U.S. Bureau of Economic

Betyder det ovenstående så, at der i Danmarks tilfælde ikke er noget at komme efter i forhold til, at målefejl underdriver væksten? Det er nok at gå for langt.  Godt nok peger de viste figurer ikke på priserne for ny teknologi som en rygende pistol, og godt nok konkluderede et nyligt OECD-papir (forfattet af Paul Schreyer og Nadim Ahmad), at det helt generelt ikke var oplagt at den digitale økonomi førte til en underrapportering i nominelt BNP. Men et nyligt diskussionspapir fra Federal Reserve Board (forfattet af David M. Byrne, John G. Fernald og Marshall B. Reinsdorf) argumenterede for, at priserne på IT udstyr og software måske i virkeligheden er faldet endnu mere end de amerikanske tal angiver (og de amerikanske officielle tal falder jo i forvejen lidt mere end de danske som anført i figur 1). Et andet nyligt papir (forfattet af nogle af de ledende vækstøkonomer Philippe Aghion, Antonin Bergaud, Timo Boppart, Peter J. Klenow og Huiyu Li) argumenterer for, at inflationsestimater på tværs af lande generelt er for høje, fordi de ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for, at de varer og tjenester, som forsvinder fra markedet, typisk er af lavere kvalitet end de nye varer og tjenester, som hele tiden kommer til. Begge de sidste papirer anfører dog, at målefejlene næppe er blevet større over tid.

Under alle omstændigheder vil diskussionen om målefejl nok vedblive at være med os. Økonomierne udvikler sig hele tiden, så selv om statistikerne får adresseret nogle af måleproblemerne, må det forventes, at nye udfordringer hele tiden opstår.

Seneste artikler

18. august 2017 Giver priserne på IKT-udstyr og service for lav målt produktivitets­vækst?
8. juni 2017 Hvor højt er det høje danske skattetryk?
25. april 2017 Grønt nationalregnskab skaber nye indsigter
20. april 2017 Hvor stramt er arbejdsmarkedet?
15. marts 2017 Virksom­hedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP