Eurostats publikationsserier
Alle Eurostats publikationer kan downloades i PDF-format.
Udvalgte generelle publikationer
Europe in figures: Eurostat yearbook 2011 præsenterer et omfattende udvalg af statistiske data om EU- og kandidatlandene. Årbogen kan ses som en introduktion til europæisk statistik og fungerer som vejviser til data på Eurostats hjemmeside. Den dækker perioden 1998-2008 og har mere end 500 tabeller, grafer og kort om emner som økonomi, uddannelse, sundhed, levevilkår, arbejdsmarked, erhverv, transport, miljø og meget mere. Årets tema er nationalregnskab og økonomiske indikatorer.
Hele publikationen eller de enkelte kapitler i bogen kan downloades både som pdf- og Excel-filer.
Eurostat regional yearbook 2011 giver et detaljeret billede af regionerne i de 27 EU-lande samt kandidat- og EFTA-lande.
Her findes regionale indikatorer indenfor emner som befolkning, byer, arbejdsmarked, økonomi, uddannelse, transport m.v., illustreret med kort og figurer.
Key figures on Europe 2011 indeholder nøgletal og grafer om EU samt de enkelte medlemslande. Den kan betragtes som en mini-udgave af Eurostat Yearbook og dækker emner som økonomi, uddannelse, sundhed, levevilkår, arbejdsmarked, erhverv, transport, miljø og meget mere.
Pocketbook on the enlargement countries 2011 samler oversigtstabeller og grafer, der sammenligner den økonomiske og sociale udvikling i hhv. EU27 og de potentielle nye medlemsstater Kroatien, Makedonien, Tyrkiet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo og Island. Publikationen dækker årene 2000-2009.
Pocketbook on Euro-Mediterranean statistics 2011 indeholder data om befolkning, uddannelse, arbejdsmarked, økonomi m.v. for de nærmeste nabolande til EU27: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien samt Vestbredden og Gaza-striben.
Din lokale European Statistical Data Support hjælper dig med råd og vejledning om Eurostats databaser og publikationer
ESDS Danmark er åben mandag til torsdag 10-15 og fredag 10-14 for henvendelser per telefon,e-post og fax.
Besøg efter aftale.
Send gerne dit spørgsmål via "Spørg om statistik".
39 17 30 30 / Fax: 39 17 30 03 /
bib@dst.dk