Brug af cookies

OK

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der anvendes cookies som vi og vores partnere benytter til statistik og til at optimere hjemmesiden.

Læs mere om cookies

Skilsmisser

En skilsmisse kan ske med eller uden en forudgående separation. Hvis et par ikke ønsker at fortsætte ægteskabet, har de ret til separation. Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt med det samme uden forudgående separation. Før denne dato kunne man efter 6 eller 12 måneders separation søge om skilsmisse. I visse tilfælde kunne man blive skilt uden forudgående separation. Det gjaldt fx i tilfælde af utroskab.

Da der ikke er begrænsninger for separationstiden siger skilsmissetidspunktet ikke nødvendigvis noget om, hvornår parterne er gået fra hinanden.

Grundlaget for statistikken er data fra CPR om personer, der er blevet skilt, og som har bopæl i Danmark på skilsmissetidspunktet.

I CPR registreres oplysninger om skilsmisser for den enkelte person. Danmarks Statistik kombinerer oplysningerne om de to personer i en skilsmisse, så at der i statistikken anvendes to forskellige begreber, nemlig dels antal skilte personer og dels antal skilsmisser.

Statistikken om skilsmisser og skilte indeholder oplysninger om de skiltes køn, alder, bopæl, statsborgerskab, herkomst oprindelsesland og ægteskabets varighed.

Skilsmisseprocenten, som man kan se i tabellen herunder, angiver andelen af ægteskaber, der vil ende i skilsmisse inden for ægteskabets første 50 år, hvis ægtepar bliver skilt i overensstemmelse med det pågældende års skilsmissesandsynligheder.

Fra og med 15. juni 2012 indeholder oplysninger om skilte personer også skilte af samme køn.

Antallet af skilte opgøres hvert kvartal. Kvartalstallene er foreløbige.

Den mere detaljerede årlige statistik er endelig og offentliggøres i slutningen af marts måned.

layoutgrafik
Hovedtal
layoutgrafik
layoutgrafik
Dokumentation
layoutgrafik

 

Relateret indhold i Skilsmisser

 

Få overblik over data om Danmark og danskerne


Kursus - Danmark og danskerne

Optimér din brug af Statistikbanken


Kursus - Statistikbanken videregående