Omkostningsindeks for byggeri

Byggeomkostningsindekset udarbejdes fra 1. kvartal 2003 og afløser Reguleringsindekset for boligbyggeri, som er udgivet siden 1987 og frem til 2. kvartal 2003. Brugere af indeksene er ofte byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, advokater, offentlige institutioner og EU, men også boligforeninger og forskere og analytikere er interesseret i indekset. Byggeomkostningsindekset for boliger indeholder et indeks for enfamiliehuse, et indeks for etageboliger samt et indeks for boliger generelt. Alle indeks er endvidere fordelt på otte fagindeks og seks bygningsdelindeks. Disse delindeks er som for de samlede byggeomkostningsindeks beregnet totalt og for hhv. materialer og arbejdsomkostninger. Det er muligt at sammenstille Reguleringsindekset med det nye byggeomkostningsindeks for visse kombinationer af fagdele og bygningsdele.  

Varedeklaration: Byggeomkostningsindeks for boliger

Læs mere om opgørelsesmetoder og datagrundlag for de indeks, Danmarks Statistik offentliggør

Se også dokumentation for Bygge- og anlægsvirksomhed

Nye byggeomkostningsindeks for boliger

I starten af december 2003 udgav Danmarks Statistik for første gang tre nye byggeomkostningsindeks for boliger. Indeksene afløser Reguleringsindeks for boligbyggeri, som er blevet udgivet siden 1989.

I starten af december 2003 udgav Danmarks Statistik for første gang tre nye byggeomkostningsindeks for boliger. Indeksene afløser Reguleringsindeks for boligbyggeri, som er blevet udgivet siden 1989.
De nye indeks består af et samlet byggeomkostningsindeks for boliger, som er sammenvægtet af byggeomkostningsindeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger.

Indeksene beregnes som fastvægtsindeks (Laspeyresindeks), hvor vægtgrundlaget er fra år 2000. Indeksene har 1. kvartal 2003 som basisperiode, dvs. 1. kvartal 2003=100. Indeksene udgives kvartalsvist primo marts, medio juni, primo september og primo december.

Totalindeksene i de tre nye byggeomkostningsindeks er kædet med det gamle reguleringsindeks, så der findes serier tilbage til 1987. Tallene kan findes i www.statistikbanken.dk.

Ud over totalindeksene udgives der en række delindeks fordelt på fag og bygningsdele, der stort set svarer til delindeksene i det gamle reguleringsindeks.

Delindeks i de nye byggeomkostningsindeks

Fagindeks	Bygningsdelindeks
Jord- og betonarbejde Betonelementarbejde Murerarbejde Tømrerarbejde Snedkerarbejde Malerarbejde VVS-arbejde El-arbejde	Undergrund Råhus Bygningskomplettering VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg Bygningsinventar

Ny metode

De nye indeks er udarbejdet efter en anden metode end reguleringsindekset.

Vægte
Vægtgrundlaget i de nye indeks er baseret på otte byggerier af forskellig type:

- Tre enfamiliehuse
- Et rækkehusbyggeri og et tofamiliehus
- Tre etageboligbyggerier

Byggerierne er typiske for det aktuelle boligbyggeri. De er udvalgt på baggrund af en analyse af det aktuelle boligbyggeri, primært ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Omkostningsfordelingerne for de otte byggerier er indhentet fra fem entreprenørvirksomheder af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed. Hvor det har været nødvendigt, er omkostningsfordelingerne fra entreprenørerne bearbejdet af en rådgivende ingeniør med speciale i prissætning af byggerier.

Priser

På baggrund af materialet fra de otte byggerier, er der udpeget ca. 150 materialetyper, 20 løngrupper og 15 materieltyper. Tilsammen repræsenterer disse variable de samlede omkostningstyper i de otte byggerier.

Omkostningstyperne er hver især udvalgt efter et princip om betydelighed og repræsentativitet:

1. Omkostningstypen udgør en betydelig omkostning i forhold til de samlede omkostninger.
2. Omkostningstypen repræsenterer ved sin art og prisudvikling en række tilsvarende omkostningstyper.

For hver omkostningstype er der udvalgt en priskilde, som belyser den kvartalsvise omkostningsudvikling. Priskilderne er primært Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (tidligere Engrosprisindekset) og Lønindeks for den private sektor fra Danmarks Statistik.

Den kvartalsvise udvikling i indeksene beregnes ved at multiplicere omkostningsfordelingerne (vægte) med omkostningsudviklingerne for de tilhørende priskilder (priser).

Særlige ønsker kan imødekommes

Systemet til beregning af indeksene er konstrueret på en sådan måde, at det også kan håndtere særlige ønsker. Grundstrukturen i de nye indeks er BC/SfB-Bygningsdeltavle, og inden for tavlens rammer er der rige muligheder for at skræddersy specialindeks. Det kan fx være:

- Indeks for en særlig bygningsdel.
- Indeks for et enkelt af de otte byggerier.
- Indeks med en særlig omkostningsfordeling mellem bygningsdelene.
- Etablering af selvstændige indeks for andre bygningstyper end boliger, fx kontorbygninger og uddannelsesbygninger.

Bruger du reguleringsindekset, er det godt at vide

Reguleringsindeks for boligbyggeri blev udgivet sidste gang den 8. august 2003.

Reguleringsindekset er erstattet af tre nye byggeomkostningsindeks. Et indeks for enfamiliehuse, et indeks for etageboliger og et indeks for boliger generelt.

De nye byggeomkostningsindeks blev udgivet første gang 3. december 2003. Det er fire uger senere end reguleringsindeksets normale udgivelsesdato.

Hvis du bruger Reguleringsindeks for boligbyggeri til kontraktregulering, anbefaler Danmarks Statistik følgende:

Det gamle Reguleringsindeks for boligbyggeri repræsenterer i princippet alle former for boligbyggeri. Det der svarer til dette er det ny Byggeomkostningsindeks for boliger, da det også i princippet repræsenterer alle former for boligbyggeri. Men hvis den konkrete kontraktregulering vedrører et enfamiliehus eller en etagebolig, vil byggeomkostningsindeks for hhv. enfamiliehuse eller etageboliger være et mere oplagt valg.

Første udgivelse af de nye byggeomkostningsindeks indeholder 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal 2003.

Basisperioden i de nye indeks er 1. kvartal 2003, dvs. 1. kvartal 2003=100. Den almindelige udgivelse af indeksene vil indeholde totalindeks og delindeks, der stort set svarer til delindeksene i det nuværende reguleringsindeks.

Totalindeksene i de nye indeks kædes med reguleringsindekset. Det betyder, at hvis du har et indekstal fra reguleringsindekset, finder du det tilsvarende indekstal i et af de nye indeks for den samme dato på www.statistikbanken.dk, i emnegruppen Byggeri og boligforhold, under Bygge- og anlægsvirksomhed.

Totalindeksene i reguleringsindekset er omskaleret fra 1. januar 1987=100 til 1. kvartal 2003=100. Det betyder at niveauet for indekset er lavere, men udviklingen er den samme.

Hvis du bruger et af delindeksene, f.eks. for Murerarbejdet, finder du de historiske tal omregnet til 1. kvartal 2003=100 nedenfor.  Disse omregnede tal kan du bruge sammen med tal fra de nye indeks.

Du skal være opmærksom på, at indekstallene i de nye indeks gælder for en anden dato, end i reguleringsindekset. Indekstallene i de nye indeks er for 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. I reguleringsindekset er tallene for 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. januar.

Du kan regne frem og tilbage mellem de to dato-systemer ved hjælp af lineær interpolation.

Omregnede total- og delindeks fra reguleringsindekset for boligbyggeri (1. kvartal 2003=100)

Hvis du bruger et af delindeksene, fx for Murerarbejdet, finder du en oversigt med indeksene omregnet til 1. kvartal 2003=100 i pdf-dokumentet her på siden.

Du kan også selv regne frem og tilbage mellem de to dato-systemer ved hjælp af lineær interpolation.

Omregningseksempel for reguleringsindekset

Omregn selv

Hvis der ikke findes et indekstal for den dato, du efterspørger, kan du selv beregne dette indekstal ved hjælp af indekstallet før og efter den givne dato. Det gør du ved hjælp af lineær interpolation.

Hvis du bruger det gamle reguleringsindeks sammen med de nye byggeomkostningsindeks skal du fx være opmærksom på, at indekstallene i de nye byggeomkostningsindeks gælder for en anden dato, end i det gamle reguleringsindeks.

Indekstallene i de nye byggeomkostningsindeks er for 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. I det gamle reguleringsindeks er tallene for 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. januar.

 

Eksempel på hvad man gør, hvis der skal anvendes en anden dato (lineær interpolation):

Hvis du fx ønsker indekstallet for murerarbejdet i det nye byggeomkostningsindeks for boliger for den 1. oktober 2008, beregner du gennemsnittet af indekstallet pr. 15. november 2008 og 15. august 2008. Gennemsnittet af de to indekstal svarer nemlig til, hvad man kan forvente at indekset ville være den 1. oktober 2008.

Som eksempel sætter vi indekstallet for den 15. august 2008 til 108,6. Indekstallet for den 15. november 2008 sættes til at være 110,2.

 

 

Du kan bruge samme metode til at regne den anden vej. Fx kan indekstallet for den 15. august beregnes som gennemsnittet af 1. oktober og 1. juli.

 

Se i øvrigt 'Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.' (Bilag 1) fra Erhvervs- og Boligstyrelsen for mere information om anvendelsen af lineær interpolation til entrepriseregulering.

 

Sådan bruger du de nye indeks sammen med reguleringsindekset

Hvis du skal sammenkæde de nye indeks med det gamle indeks, kan du læse en vejledning i pdf-dokumentet her på siden. Vejledningen vil indeholde tre afsnit, der beskriver:

1. Sammenkædning af de nye byggeomkostningsindeks med det gamle reguleringsindeks.

2. Eksempel på, hvordan sammenkædning kan anvendes til regulering.

3. Sådan er de omregnede indekstal beregnet.

Eksempel på brug af indeksene sammen