Cookies

Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

OK

Mere om cookies

Arbejds­markeds­regnskab

Danmarks Statistik har gennem de seneste år arbejdet på at udvikle et arbejdsmarkedsregnskab (AMR) over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultaterne fra dette arbejde offentliggøres d. 30. april 2015 i Statistikbanken.dk samt Nyt fra Danmarks Statistik.

AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken.

Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR.

Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem.

Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, vil blandt andet være datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover vil de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN gøre det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet.

Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det vil også være muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse.

På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag), hvilket ikke har været muligt hidtil.

Tidsplan

Du kan læse om tidsplanen for offentliggørelse af AMR her.

Spørgsmål og svar

Vi har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:

Hvad er de nye muligheder med AMR?

AMR og AMR-UN giver en række nye muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de nuværende enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem.

AMR-UN er et nyt ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret vil være datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og på sigt arbejdstidsregnskabet (ATR).

På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS har det hidtil kun være muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år.

I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses langt bedre end hidtil.

De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det vil også være muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse.

Hvilke oplysninger findes i AMR?

I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge.

AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst, bopælskommune og uddannelsesniveau. Der vil kunne kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR vil ikke blive offentliggjort fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable.

Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN.

I AMR-UN haves der også detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet. AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn. Der findes desuden information om, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet.

I AMR-UN er der desuden foretaget en klassifikation af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet fra ILO. Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb.

Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre.

Når mikrodata vedrørende AMR og AMR-UN foreligger i løbet af maj 2015, er det muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 35 44, consulting@dst.dk).

Hvorfor er data ikke mere aktuelle?

Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, som foreligger på et sent tidspunkt i forhold til de andre datakilder.

Det betyder, at AMR vil udkomme med samme tidspænd som RAS, dvs. med lidt over et års forsinkelse i forhold til det seneste år med data.

Kan der fås tal fra AMR før 2008?

En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008.

Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?

I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag).

Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter.

Vil AMR erstatte RAS?

Fra 2015 vil AMR-UN være datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Det betyder, at tallene i RAS bliver revideret tilbage til 2008.

De nuværende tabeller i Statistikbanken.dk vedrørende RAS vil fortsat blive udarbejdet, ligesom mikrodata også fortsat vil blive stillet til rådighed gennem Danmarks Statistiks forskerordning via et årsrelateret statistikregister.

I forbindelse med at AMR-UN bliver datagrundlag for RAS ændres dateringen af RAS. Det betyder, at både befolkningen og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november et givent år. Hidtil har RAS taget udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar et givent år og opgjort befolkningens status på arbejdsmarkedet ultimo november året før.

Kan befolkningen opgøres pr. 1. januar ligesom i RAS?

Ligesom ved den nuværende opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) vil det være muligt at tage udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar et givent år og opgøre tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november året før.

Det skal dog bemærkes, at dateringen af RAS ændres i forbindelse med, at AMR-UN bliver datagrundlag for RAS. Det betyder, at både befolkningen og tilknytningen til arbejdsmarkedet nu opgøres ultimo november et givent år.

Kan jeg sammenligne med tidligere offentliggjorde tal fra RAS?

Fra 2015 vil AMR-UN være datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Det betyder imidlertid, at RAS ikke direkte kan sammenlignes med tidligere offentliggjorde tal fra RAS.

Det skyldes, at der med AMR er udviklet et nyt forløbsbaseret statistiksystem, hvor flere forskellige datakilder sammenholdes. Det er med til at øge kvaliteten af statusopgørelsen ultimo november.

Det betyder dog samtidigt, at der vil være et større databrud. Derfor kan der ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal. Til gengæld vil RAS blive revideret tilbage til ultimo november 2008, således at udviklingen fra november 2008 til november 2013 kan sammenlignes.

Du kan læse mere om niveauforskelle mellem gammel og ny RAS her

Kan jeg få udarbejdet samme særkørsler som jeg har fået fra RAS?

Ja, du kan fortsat få udarbejdet samme særkørsler, som du tidligere har fået fra RAS.

Fra 2015 vil AMR-UN være datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom flere forskellige datakilder sammenholdes i dette register, vil niveauerne i den nye RAS imidlertid afvige fra den nuværende RAS.

Hvis du skal analysere en udvikling over tid, skal du derfor være opmærksom på at få revideret dine særkørsler tilbage i tid.

Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?

AMR opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november).

Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtagere og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode.

På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering.

Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?

I AMR opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner.

Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR.

Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, fortages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest.

I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet:

  • For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt.
  • For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer som de normalt arbejder.
  • Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse.
  • En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen.
  • Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse.
Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR.

På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge.

Hvorfor er niveauerne anerledes i forhold til andre statistikker?

AMR giver en mere retvisende statistik end de tidligere udarbejdede statistikker over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi flere datakilder sammenholdes i et statistiksystem.

Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.

Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.

Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftigede. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.

Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.

Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.

Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.

Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.

Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data.

Hvornår bliver mikrodata stillet til rådighed?

Når det endelige AMR foreligger ultimo april 2015, vil et årsrelateret dataregister på individniveau (mikrodata) blive stillet til rådighed gennem Danmarks Statistiks forskerordning. Dette dataregister vil i høj grad svare til det nuværende register for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

I løbet af maj 2015 vil mikrodata vedrørende AMR og AMR-UN blive stillet til rådighed gennem Danmarks Statistiks forskerordning.

Kontakt­informationer

Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte følgende:

Chefkonsulent Pernille Stender (tlf. 39 17 34 04, psd@dst.dk)

Når mikrodata vedrørende AMR og AMR-UN foreligger i løbet af maj 2015, er der mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte følgende:

Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 35 44, consulting@dst.dk)
Afdelingsleder Anette Nymand Rasmussen (tlf. 39 17 35 48, alu@dst.dk)

Mobilitet og ændring i løn

Analyse: Mobilitet og ændring i løn

Analysen ser nærmere på mobilitet og konsekvenser for de personer, der mistede deres job under krisen

Læs analysen

Tidsplan

Tidsplan for AMR

Artikel om AMR

Danmarks Statistik har udarbejdet en artikel om AMR, som er offentliggjort i Statistical Journal of the IAOS.

Du kan læse artiklen her

Ansvarlig for siden

Pernille Stender