Byopgørelsen

Seneste opdatering

04. juli 2014

Indholdsfortegnelse

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet
1 Indhold
2 Tid
3 Pålidelighed og usikkerhed
4 Sammenlignelighed
5 Tilgængelighed

Kontaktinfo

Befolkning
Henning Christiansen
telefon 39 17 33 05
epost hch@dst.dk

Genvej til denne side

www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/766

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet

0.1 Navn

Byopgørelsen

0.2 Emnegruppe

Befolkning og valg

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.

Befolkning
Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, e-mail: hch@dst.dk

0.4 Formål og historie

Statistikken viser antallet af byer og indbyggere i by og landområder inden for hver kommune.
Byopgørelsen findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev lavet hvert 5. eller 10. år. Fra 1976 til 1996 blev byopgørelsen lavet ca. hvert andet år. Efter 1996 er den blevet lavet årligt.

0.5 Brugere og anvendelsesområder

Brugere:
Kommuner, organisationer, private virksomheder, studerende samt privatpersoner.

Anvendelsesområde:
Planlægning, historiebeskrivelse.

0.6 Kilder

Kilden til statistikken er oplysninger om beboede adresser fra Det Centrale Personregister (CPR). Derudover fremskaffes kortmateriale m.m. fra kommuner, KRAK m.v.
Fra 1. januar 2006 er byafgrænsningen sket med hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner samt opgørelser over beboede adresser fra CPR.

0.7 Indsamlingshjemmel

Lov om Danmarks Statistik §6

0.8 Indberetningsbyrde

Ingen

0.9 EU-regulering

Ingen

Til toppen Til toppen

1 Indhold

1.1 Indholdsbeskrivelse

Statistikken indeholder opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune.

1.2 Statistiske begreber

En by defineres som en naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende.

Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by - også selv om afstanden imellem der er mindre end 200 meter.

For at 2 byer kan klassificeres som vokset sammen forudsætter det både, at afstanden mellem dem er under 200 samt, at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen udover de begrænsninger nævnt ovenfor.

Kort og Matrikelstyrelsen foretager afgrænsningen af byernes udstrækning ud fra ovennævnte kriterier - i tvivlstilfælde tages der kontakt til kommunen.

Definitionen bygger på FN's retningslinier for afgrænsning af byområder.


En undtagelse fra definitionen er Hovedstadsområdet, som frem til og med 1998 består af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse indenfor de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet udgør et mindre område.

Fra 1. januar 2006 er afgrænsningen af byområderne sket ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner, som angiver bygrænserne ved brug af x-og y-koordinater.


Hvornår er en by en by og hvornår ikke?
Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har, som Danmarks infrastrukturvirksomhed ansvaret for udarbejdelsen af kortdata og for klassifikation af det danske landskab. Siden 1. januar 2006 har KMS leveret omkransningen af byer til Danmarks Statistik (DS).En bebyggelsespolygon dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er et udtryk for yderkanten af afgrænsningen mellem en sammenhængende bebyggelse og landområdet baseret på Kort & Matrikelstyrelsens grunddata. Grønne områder, idrætspladser og industri kan indgå i bebyggelsen.
At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.
Danmarks Statistik bruger disse polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor.
Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra CPR hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres.
Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere.
Kommer en by under 200 indbyggere har det derfor ingen betydning i Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse af at det stadig er en by.
KMS knytter normalt et stednavn til bypolygonen og har et omfattende stednavneregister, hvis indhold er indsamlet i "marken". Med jævne mellemrum bliver indholdet af stednavneregistret konfereret med den lokale kommune.

Til toppen Til toppen

2 Tid

2.1 Referencetid

1. januar hvert år siden 1996 - undtaget 2005 på grund af omlægning.

2.2 Udgivelsestid

Statistikken udkommer som regel ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, hvilket vil sige i april.

2.3 Punktlighed

Udgivelsestidspunktet forventes at komme ca 4 måneder efter referencetidspunktet.

2.4 Hyppighed

Årlig.

Til toppen Til toppen

3 Pålidelighed og usikkerhed

3.1 Samlet pålidelighed

Kvaliteten på opgørelsen er god, men definitionen giver muligheder for skøn.

3.2 Usikkerhedskilder

Manglende kortmateriale kan give usikkerhed, ligesom manglende adressekoordinater kan give problemer.
De skøn, som er indbygget i defiitionen af et byområde, kan ligeledes medføre en vis usikkerhed.

3.3 Tal for usikkerhed

Ingen.

Til toppen Til toppen

4 Sammenlignelighed

4.1 Sammenlignelighed over tid

Samme definition er blevet er blevet brugt fra 1976, der kan dog være visse udsving pga. manglende kortmateriale tilbage i tiden.
En undtagelse fra definitionen er Hovedstadsområdet, som frem til og med 1998 består af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse indenfor de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet udgør et mindre område.
Byopgørelsen 1. januar 2006 er gennemført med en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere, idet Kort &Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygoner for første gang er blevet anvendt. Polygonerne markere grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fastlægge ved hjælp af x,y-korordinater. Definitionen på en by er dog den samme som i de tidligere byopgørelser, foretaget af Danmarks Statistik.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik

Der opgøres ikke andre bytal.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal

Der forekommer ikke foreløbige tal.

Til toppen Til toppen

5 Tilgængelighed

5.1 Distributionskanaler

Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og Valg (Statistiske Efterretninger).
Årspublikationen Statistisk Årbog.
www.statistikbanken.dk.bef44.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder

Materialet ligger lagret på adresseniveau og kan bruges sammen med andre oplysninger på adresseniveau fx husstande.

Oplysninger om byernes udvikling i størrelse (og sammenlægninger) fra 1901 opdateres årligt.

5.3 Dokumentation

Se under dokumentationssystemet TIMES.
Dokumentation findes også ved diverse kortmateriale og adresselister.

5.4 Øvrige oplysninger

Ingen.

Til toppen Til toppen

Indvandrere i Danmark
Bogen sætter fokus på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande og beskriver i ord og tal, hvordan det går med integrationen på en lang række områder.
Indvandrere i Danmark 2013 - forside af publikation - Danmarks Statistik