Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Spørgsmål og svar (FAQ)

Indholds­fortegnelse

Hvorfor revideres principperne for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalancen?
Hvorfor revideres nationalregnskabet?
Hvorfor en hovedrevision?
Hvordan påvirker hovedrevisionen nationalregnskabstidsserierne?
Hvor mange år revideres?
Hvilke internationale opgørelsesprincipper er ændret?
Er der andre lande, som reviderer deres nationalregnskab?
Hvilke ændringer har den største effekt på BNP? 
Hvor stor er revisionens samlede effekt på BNP?
Hvad er effekterne på forsyningsbalancen?
Ændres væksten?
Hvordan adskiller denne revision sig fra de løbende revisioner af nationalregnskabet?
Er der en sammenhæng mellem faldet i det offentlige forbrug og stigningen i det private forbrug? 
Hvilke enheder flytter mellem den private og den offentlige sektor?
Hvordan påvirker hovedrevisionen den offentlige saldo og den offentlige gæld?
Hvordan påvirker hovedrevisionen det offentlige forbrug?
Hvad er NPISH?
Hvordan påvirker hovedrevisionen skattetrykket?
Når skatteprovenuet bliver mindre, er der så færre penge til børnehaver, plejehjem mv.? 
Hvad er ændret i behandlingen af tjenestemandspensioner og hvorfor?
Har de ændringen i beregningen af de imputerede indbetalinger til tjenestemandspensioner en mængdemæssig effekt?
Hvad betyder den nye behandling af udgifter til forskning og udvikling?
Skal der beregnes forbrug af fast realkapital (afskrivninger) for viden i form af forskning og udvikling?
Hvordan beregnes forbrug af fast realkapital i praksis for forskning og udvikling (F&U)?
Påvirkes saldoen på betalingsbalancens løbende poster af de nye opgørelsesprincipper?
Påvirkes statistikken for udenrigshandel med varer af de nye opgørelsesprincipper?
Påvirkes statistikken for udenrigshandel med tjenester af de nye opgørelsesprincipper?
Hvad er de væsentligste ændringer som følge af nye opgørelsesprincipper?
Realvæksten i det offentlige forbrug er nu opgjort efter output-metoden, baseret på mængdeindikatorer for det individuelle offentlige forbrug. Det er forskelligt fra realvæksten opgjort efter den tidligere anvendte input-metode. Hvordan kan man fortolke denne forskel?

Hvorfor revideres principperne for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalancen?

Formålet med nationalregnskabet er at give et samlet og relevant billede af samfundsøkonomien. I takt med at samfundsøkonomien udvikles, er det nødvendigt at revidere og udbygge de internationale principper for opgørelsen af nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance for at sikre, at billedet stadig er relevant. Se også ”Er der andre lande, som reviderer deres nationalregnskab?”.

Hvorfor revideres nationalregnskabet?

Samfundsøkonomien udvikler sig hele tiden, og derfor er der også behov for at udvikle metoderne til at beskrive den for at kunne opfange den økonomiske virkelighed bedst muligt.

Hvorfor en hovedrevision?

Af to hovedårsager: For det første fordi introduktionen af reviderede principper ikke blot kan indføres fra et givet år, men skal gennemføres for en længere periode for at sikre den tidsmæssige sammenlignelighed.
For det andet fordi nye statistiske informationer ikke altid kan indarbejdes i den løbende produktion af nationalregnskabstal, uden at det ville medføre et brud i tidsserierne. Denne type informationer kan derfor kun indarbejdes i forbindelse med en hovedrevision, hvor hele tidsserien af nationalregnskabstal revideres.

Hvordan påvirker hovedrevisionen nationalregnskabstidsserierne?

Ved hovedrevisionen af nationalregnskabet sørger vi for, at der er tidsmæssig sammenlignelighed. Dvs. at alle nationalregnskabets tidsserier bliver revideret hele vejen tilbage til startåret 1966. Nye principper (ESA2010) kan ikke blot indføres fra et givet år uden at give brud i tidsserierne og ny statistisk information kan heller ikke altid indarbejdes i de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet uden at give brud i tidsserierne. Man skal være opmærksom på, at effekten af indarbejdelse af ny statistisk information kan have forskellig effekt i enkelte år. De to typer ændringer kan kun indføres ved hovedrevisioner, og revisionen, der er offentliggjort d. 15. september 2014 er en sådan hovedrevision.

Hvor mange år revideres?

Det er forskelligt for forskellige områder af nationalregnskabet, men generelt revideres de overordnede størrelser som BNP tilbage til 1966, mens mere detaljerede serier revideres tilbage til deres startår. For mere information se også offentliggørelseskalenderen.

Hvilke internationale opgørelsesprincipper er ændret?

For en oversigt over de vigtigste ændringer af de internationale principper på nationalregnskabsområdet se Major differences between ESA 2010 and ESA 95

 

Er der andre lande, som reviderer deres nationalregnskab?

Ja, alle lande. Nogle har allerede gjort det, andre gør det senere.
Efter seks års drøftelser blev de reviderede principper for opgørelsen af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2008 da statistikverdenens højeste organ, ”UN Statistical Commission”, vedtog System of National Accounts 2008 (SNA2008). Australien gik som det første land over til de nye principper i 2009, USA i sommeren 2013.

I EU har man vedtaget en forordning om indførelsen af de nye principper (European System of Accounts 2010 (ESA2010)). I denne forordning fastlægges, at man på EU-plan overgår til de nye principper i september 2014. Enkelte medlemslande overgår dog til de nye principper nogle måneder før.

Hvilke ændringer har den største effekt på BNP?

Det varierer over tid, men de to ændringer, der generelt har størst effekt, er kapitaliseringen af udgifterne til forskning og udvikling (F&U) samt en revision af beregningerne af optjente pensionsrettigheder for tjenestemænd.

Udgifter til F&U er hidtil blot blevet betragtet som løbende omkostninger for producenterne. I ESA2010 antages disse omkostninger at skabe en produktion som aktiveres gennem investering. I de seneste år giver denne ændring det største bidrag til en forøgelse af BNP. Da F&U-aktiviteterne i perioden siden 1966 er steget betydeligt mere end den generelle økonomiske aktivitet er effekten heraf imidlertid betydeligt mindre i tidligere perioder.

I nationalregnskabet laves et tillæg til tjenestemændenes løn, der skal afspejle den opsparing til deres pension, som de ville have haft, hvis deres pensionsordning havde været en almindelig arbejdsmarkeds-pension med indbetaling af bidrag. I det hidtidige nationalregnskab er benyttet en konvention om, at indbetalinger svarer til udbetalinger. Dvs. man har brugt oplysninger om det offentliges udgifter til pensionerede tjenestemænd som udtryk for bidragene for aktive tjenestemænd. I det reviderede nationalregnskab er der i beregningen taget udgangspunkt i oplysninger om aktive tjenestemandsansatte.

Hvor stor er revisionens samlede effekt på BNP?

BNP øges i alle årene fra 1966 til nu. Forøgelsen ligger mellem 1,8 og 3,2 procent. I 2008 er forøgelsen 2,5 procent.

Hvad er effekterne på forsyningsbalancen?

Se en nærmere redegørelse af ændringerne i 2008. De præcise ændringer vil dog variere over tid.

Ændres væksten?

Ved denne hovedrevision er det hovedsageligt niveauerne, der ændres. Da niveauændringerne ikke er helt ens i de enkelte år, vil dette dog medføre mindre revisioner af vækstraterne i faste priser.

Ændringen af fastprisberegningen af den offentlige produktion vil dog direkte påvirke væksten. Mængdeudviklingen for det offentlige forbrug er hidtil baseret på mængdeudviklingen i det input, der er medgået til produktionen af de offentlige ydelser. I den nye metode baseres mængdeudviklingen på udviklingen i det antal ydelser, der produceres. Den nye metode anvendes kun på de individuelle offentlige ydelser, dvs. uddannelse, sundhed, sociale institutioner mv. mens beregningen for generel administration, politi og forsvar mv. fortsat baseres på input. Den nye metode kan først anvendes fra 2008, så det er kun derfra, at væksten er revideret af den grund. Ændringen i metoden har isoleret set medført en opjustering af væksten i det individuelle offentlige forbrug fra 2,8 pct. ved input-metoden til 3,9 pct. ved output-metoden.  flere oplysninger om metoden kan findes her.

Hvordan adskiller denne revision sig fra de løbende revisioner af nationalregnskabet?

Vi betegner denne revision som en hovedrevision. De normale løbende revisioner af nationalregnskabet er de revisioner af de seneste år, der rutinemæssigt foretages. Disse løbende revisioner strækker sig fra den første opgørelse som udkommer to måneder efter periodens (år eller kvartal) udløb og frem til den ”endelige” opgørelse i november knap tre år efter årets udløb. De løbende revisioner foretages efter fastlagt rytme i takt med fremkomsten af opdaterede statistikker.
I de løbende beregninger fokuseres på at beskrive udviklingen korrekt. Ændrede principper eller nye statistikker kan medføre ændringer af niveauerne. Denne type ændringer kan kun indføres ved hovedrevisioner, hvor hele nationalregnskabets tidsserier revideres så sammenligneligheden over tid bevares. Revisionen, der er offentliggjort d. 15. september 2014, er som sagt en sådan hovedrevision.

Er der en sammenhæng mellem faldet i det offentlige forbrug og stigningen i det private forbrug?

Det private forbrug inkl. NPISH opjusteres, hovedsagelig fordi udgifterne i de velgørende organisationer (NPISH) stiger. NPISH er den engelske forkortelse for Non-Profit Institutions Serving Households, som fx indeholder idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger. I forbindelse med hovedrevisionen er udgifter til privatskoler og efterskoler flyttet fra det offentlige forbrug til privat forbrug i NPISH. Derudover har oprettelsen af nye statistikker ført til en opjustering af forbruget i NPISH. Det offentlige forbrug falder i de senere år bl.a. fordi privatskoler og efterskoler flyttes til NPISH. Derudover er der en række andre ændringer, der samlet set bidrager yderligere til faldet i det offentlige forbrug.

Hvilke enheder flytter mellem den private og den offentlige sektor?

Privatskoler og efterskoler flytter fra den offentlige sektor til den private sektor. Indenfor den offentlige sektor flytter en række enheder fra det markedsmæssige område til offentlig forvaltning og service, og det øger derfor det offentlige forbrug m.m. Der er bl.a. tale om Danmarks Radio og Banedanmark.

Hvordan påvirker hovedrevisionen den offentlige saldo og den offentlige gæld?

Hovedrevisionen har en begrænset effekt på den offentlige saldo og den offentlige gæld i 2008.

Hvordan påvirker hovedrevisionen det offentlige forbrug?

Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. i 2008. Justeringen af det offentlige forbrug varierer over tid, og generelt er der tale om en nedjustering i de senere år og opjustering i de tidligere år.

Hvad er NPISH?

NPISH er den engelske forkortelse for Non-Profit Institutions Serving Households og indeholder fx idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer, frie skoler og fagforeninger.

Hvordan påvirker hovedrevisionen skattetrykket?

Et resultat af hovedrevisionen er, at skatteprovenuet og skattetrykket falder. Skattetrykket falder både som følge af, at skatteprovenuet falder og som følge af, at BNP stiger. Det lavere skatteprovenu betyder ikke, at de offentlige indtægter falder, men at der er tale om en anden kategorisering. Dvs. de offentlige indtægter er upåvirkede.

Når skatteprovenuet bliver mindre, er der så færre penge til børnehaver, plejehjem mv.?

Nej. Der er tale om en anden kategorisering af de offentlige indtægter. De samlede offentlige indtægter er upåvirkede.

Hvad er ændret i behandlingen af tjenestemandspensioner og hvorfor?

Tidligere blev de imputerede – eller beregnede - pensionsbidrag for tjenestemænd opgjort til samme beløb som pensionsudbetalingerne i året. I det reviderede nationalregnskab vil der i beregningen blive taget udgangspunkt i oplysninger om de aktive tjenestemandsansatte. Der imputeres et pensionsbidrag for tjenestemænd svarende til, hvis deres pensionsordning havde været en almindelig arbejdsmarkedspension med indbetaling af bidrag.
 

Har de ændringen i beregningen af de imputerede indbetalinger til tjenestemandspensioner en mængdemæssig effekt?
Ja.
Tidligere blev de imputerede – eller beregnede - pensionsbidrag for tjenestemænd opgjort til samme beløb som tjenestemandspensionsudbetalingerne i året. I det reviderede nationalregnskab vil der i beregningen blive taget udgangspunkt i oplysninger om de aktive tjenestemandsansatte. Der imputeres et pensionsbidrag for tjenestemænd svarende til, hvis deres pensionsordning havde været en almindelig arbejdsmarkedspension med indbetaling af bidrag.
I 1960’erne, hvor der var relativt mange tjenestemænd i beskæftigelse, men ikke mange pensionerede tjenestemænd, gav den hidtidige metode anledning til en undervurdering af pensionsbidraget for tjenestemænd og dermed den offentlige lønsum. Omvendt i de senere år, hvor der har været færre tjenestemænd i beskæftigelse og flere pensionerede tjenestemænd har metoden givet anledning til en overvurdering af pensionsbidraget for tjenestemænd og dermed den offentlige lønsum. Samlet set har den hidtidige metode givet et fejlagtigt indtryk af en forbedret tjenestemandsordning i løbende priser samt et misvisende og for kraftigt billede af udviklingen i den offentlige lønsum.
Lønindeksene som har været anvendt til fastprisberegninger af den offentlige lønsum har afspejlet lønudviklingen eksklusiv bidrag til tjenestemandspensioner. Således er den hidtidige fejlagtige udvikling i pensionsbidraget for tjenestemænd fra løbende priser også slået igennem i faste priser (mængder). De reviderede nationalregnskabstal bringer imidlertid konsistens mellem pensionsbidraget for tjenestemænd i løbende priser og de anvendte lønindeks, som ikke revideres. Metoden implicerer, at prisudviklingen på tjenestemandspensionerne følger prisudviklingen på lønnen, hvilket vurderes rimeligt idet der i perioden ikke har været væsentlige ændringer af tjenestemandspensionsordningen.
Samlet set betyder revisionen, at pensionsbidraget for tjenestemænd og dermed den offentlige lønsum revideres i både løbende og faste priser (mængder).

Hvad betyder den nye behandling af udgifter til forskning og udvikling?

I det hidtidige nationalregnskab har udgifterne til F&U været betragtet som en del af de løbende omkostninger. Udgifter til F&U har dermed ikke bidraget til størrelsen af BNP. I det reviderede nationalregnskab anses udgifterne for at skabe et produkt (”forskningsresultater”), som investeres, og derved bliver et aktiv for den enhed, der afholder udgifterne. De akkumulerede F&U-udgifter vil derfor indgå som en del af værdien af produktionsapparatet (kapitalapparatet).

I det reviderede nationalregnskab anerkendes såvel egne udgifter til F&U (egen-produceret F&U) som udgifterne til køb af F&U-resultater som investering. Ændringen omfatter alle udgifter til F&U, dvs. både virksomhedernes udgifter og de offentlige udgifter. Ændringen inkluderer også udgifter til F&U, som stilles frit til rådighed for offentligheden. Dette drejer sig ikke mindst om en del af de offentlige udgifter til F&U, herunder især en stor del af forskningsudgifterne på højere læreanstalter.

Den nye behandling af F&U-udgifter har en betydelig effekt på BNP og andre centrale størrelser i nationalregnskabet. I 2008 medfører ændringen således en forøgelse af BNP med 2,6 procent. Effekterne på de centrale størrelser afhænger af om det gælder egen-produceret F&U, eller om der er tale om købte F&U resultater. Et eksempel på sidstnævnte kunne være at man bestilte et rotteforsøg hos et laboratorium.

For en nærmere beskrivelse af ændringen se Nyt princip for behandling af udgifter til forskning og udvikling
 

Skal der beregnes forbrug af fast realkapital (afskrivninger) for viden i form af forskning og udvikling?Ja, der bliver beregnet forbrug af fast realkapital for viden i form af form af forskning og udvikling (F&U). Selvom viden ikke nedslides over tid, så vil den (monopol) gevinst viden - opnået via F&U - kun kunne udnyttes af virksomhederne i en begrænset periode indtil ny og bedre viden overtrumfer den eksisterende viden. Afskrivningen af F&U skal således ske over den periode, hvor F&U bidrager til produktionen af de nye eller bedre produkter.

Hvordan beregnes forbrug af fast realkapital i praksis for forskning og udvikling (F&U)?

Kapitalbeholdninger og forbrug af fast realkapital beregnes via ’Perpetual Inventory Method’ (PIM) med en geometrisk afskrivningsprofil. Der tages udgangspunkt i en estimeret initialbeholdning og årlige tilgange i form af F&U investeringer, mens den årlige afgang fra beholdningerne (forbrug af fast realkapital) bestemmes ud fra en procentsats af den aktuelle kapitalbeholdning. Procentsatsen bestemmes med udgangspunkt i antagelser om levetid mv., en relativ høj levetid betyder en relativ langsom afskrivning over tid. For F&U benyttes levetider inden for intervallet 8 til 12 år.

Påvirkes saldoen på betalingsbalancens løbende poster af de nye opgørelsesprincipper?

Nej, de nye principper indebærer omposteringer mellem betalingsbalancens konti, men saldoen på de løbende poster påvirkes ikke. Der vil dog forekomme ændringer som følge af data- og metoderevisioner. Revisionernes størrelse varierer mellem de enkelte år.

Påvirkes saldoen på betalingsbalancens løbende poster af de nye opgørelsesprincipper?

Nej, de nye principper indebærer omposteringer mellem betalingsbalancens konti, men saldoen på de løbende poster påvirkes ikke. Der vil dog forekomme ændringer som følge af data- og metoderevisioner. Revisionernes størrelse varierer mellem de enkelte år.

Påvirkes statistikken for udenrigshandel med varer af de nye opgørelsesprincipper?

Nej, udenrigshandel med varer påvirkes ikke. Det er kun varekontoen i betalingsbalancen, der påvirkes af de nye principper.

Påvirkes statistikken for udenrigshandel med tjenester af de nye opgørelsesprincipper?

Ja, udenrigshandel med tjenester tilpasses de nye principper og en oversigt over de væsentligste ændringer kan findes her.

Hvad er de væsentligste ændringer som følge af nye opgørelsesprincipper?

En oversigt over de væsentligste ændringer kan findes her.

Realvæksten i det offentlige forbrug er nu opgjort efter output-metoden, baseret på mængdeindikatorer for det individuelle offentlige forbrug. Det er forskelligt fra realvæksten opgjort efter den tidligere anvendte input-metode. Hvordan kan man fortolke denne forskel?

Output-metoden afspejler udviklingen i mængden af goder, som det offentlige fremstiller til samfundet. Input-metoden afspejler derimod mængden af resurser (løn, varekøb etc.) som det offentlige anvender til at fremstille de selv samme goder. Populært kan man sige at output-metoden måler mængden af varer som kommer ud af ”fabrikken”, mens input-metoden måler mængden af resurser som anvendes i ”fabrikken”. Det er grundlæggende to helt forskellige metoder at måle det reale forbrug på. Hvis realvæksten i det offentlige forbrug, opgjort efter output-metoden, er højere end realvæksten i det offentlige forbrug, opgjort efter input-metoden, betyder det, at mængden af goder som det offentlige fremstiller til samfundet vokser hurtigere end mængden af resurser, som anvendes i produktionsprocessen. På langt sigt betyder en sådan udvikling, at det offentlige er blevet mere effektiv til at fremstille de offentlige goder - produktiviteten har været voksende. Hvis det modsatte har gjort sig gældende er konklusionen modsat dvs., at produktiviteten har været faldende.

Set over en kortere årrække skal man være yderst påpasselig med at anvende input- og output-metodens resultater til, at konkludere vedrørende produktivitetsudviklingen. På kort sigt kan kapacitetsudnyttelse og den løbende tilpasning til det aktuelle behov for offentlige ydelser nemlig have stor betydning. Hvis der fx pga. lovgivning sker et hurtigt og betydeligt fald i antallet af personer som modtager voksenuddannelse kan dette på kort sigt se ud som om det offentlige på dette område har haft en faldende produktivitet, idet input-resurser som fx bygninger og lærere tilpasser sig langsommere end produktionen dvs. antallet af elever. Ligeledes vil fx lavere klassekvotienter blive opgjort som et fald i produktiviteten, idet antal ”elevtimer per lærer” bliver lavere. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne for de nyeste år i nationalregnskabet er foreløbige og statistisk mere usikre. Endeligt er det også værd at bemærke, at den nuværende output-metode ifølge EU-reglerne ikke må korrigere for kvalitetsændringer i de eksisterende produkter, som det offentlige fremstiller. Hvis fx lærerne eller kirugerne bliver dygtigere til deres fag vil dette ikke blive opfattet som en mængdestigning i det målte offentlige realforbrug. Således er der i det nuværende system indbygget en løbende usikkerhed angående kvalitetsudviklingen og dermed den reelle udvikling i produktiviteten. I øjeblikket arbejdes der dog i EU-regi på fastlæggelse af fælles regler og metoder for eksplicitte kvalitetsjusteringer.

Indførelsen af output-metoden påvirker alene realvæksten i den del af det offentlige forbrug som

vedrører offentligt fremstillede goder, som forbruges af individuelle borgere. Kollektivt offentligt realforbrug, som fx forsvar og politi påvirkes ikke af indførelsen af output-metoden, hvorfor ændret effektivitet i produktionen af disse goder ikke opfanges.


Kontaktpersoner


Overordnet om hovedrevisionen:

Annette Thomsen
Tlf: 39 17 38 68

Betalingsbalancen:

Casper Winther
Tlf: 39 17 36 36
Poul Uffe Dam
Tlf: 39 17 34 91

Nationalregnskab:

Timmi Graversen
Tlf: 39 17 38 65

Offentlige Finanser:

Martin Rasmussen
Tlf: 39 17 35 29
Martin Ausker
Tlf: 39 17 34 79

Skatter:

Niels Madsen
Tlf: 39 17 34 31
Per Svensson
Tlf: 39 17 34 53

Finansielle konti

Katja Hjelvang
Tlf: 39 17 34 72