Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Hoved­effekter af revisionen

Hovedrevisionen består af to dele:

  • Implementeringen af nye internationale manualer: The European system of National and Regional Accounts, ESA 2010 i nationalregnskabet og de offentlige finanser; Balance of Payments and International Investment Position Manual 6th edition, BPM6 i betalingsbalancen
  • Indarbejdelsen af forbedrede datakilder og metoder

Det hovedreviderede nationalregnskab og offentlige finanser er offentliggjort d. 15. september 2014. Den hovedreviderede betalingsbalance er offentliggort d. 9. oktober 2014.

Hovedrevisionen er gennemført sideløbende med den ordinær statistikproduktion og tog sin begyndelse allerede i 2010. 2008 blev valgt som det år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner blev opgjort separat, fordi 2008 på det tidspunkt var det nyeste endelige år. Tallene for perioden efter 2008, der var ”foreløbige” ved revisionens start, indeholder også effekter af løbende kilderevisioner, hvorfor effekten af hovedrevisionen ikke kan isoleres for disse år. I det følgende er effekten af hovedrevisionen på denne baggrund vist for 2008.

BNP opjusteret

BNP er opjusteret med 2,5 pct. i 2008. Det skyldes især, at udgifter til forskning og udvikling i de nye opgørelser bliver betragtet som investering. De angivne ændringer er opgjort i et givet år (2008) i løbende priser. Under tabellen er de enkelte ændringer forklaret nærmere. Effekterne varierer fra år til år, og i hele perioden fra 1966 til i dag ligge opjusteringen af BNP imellem 1,6 og 3,1 pct. Effekterne beskrives mere uddybende nedenfor.

Bruttonationalproduktet (BNP)

 

Effekt af revisionen i 2008 (løbende priser)

BNP +2,5 pct.
Privat forbrug: +0,1 pct.
Forbrug i non-profit institutioner rettet mod husholdninger +104,6 pct.
Faste bruttoinvesteringer: +12,1 pct.
Offentligt forbrug: -2,8 pct.
Eksport: +0,9 pct.
Import: +0,6 pct.

 

Det private forbrug

Revisionen af det private forbrug er marginal. Den største effekt af data- og metodeændringerne på husholdningernes forbrugsudgift skyldes, at opgørelserne nu også omfatter illegal aktivitet, dvs. udgifter til narkotika, smuglervarer og prostitution, samt at der er sket en nedjustering af huslejeudgifterne.

 

Foreninger og velgørende organisationer (NPISH)

Der er sket en opjustering af forbrugsudgifterne i NPISH, der er den engelske forkortelse for Non-Profit Institutions Serving Households, og som indeholder fx idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger. Hovedårsagerne hertil er dels, at privatskoler og efterskoler er flyttet fra det offentlige til NPISH, dels at der er indsamlet nye og bedre oplysninger om aktiviteten i organisationerne.

Investeringerne er opjusteret

Investeringerne er opjusteret med 12,1 pct. primært som følge af, at de værdier, der skabes ved forskning og udvikling, nu bliver betragtet som produktion og investeringer. Disse investeringer bidrager til at skabe indkomst i fremtiden. Tidligere indgik de som en del af virksomhedernes omkostninger. Ændringerne beskrives mere udførligt nedenfor. Desuden er de militære investeringer opjusteret, da udgifter til militært materiel ikke længere betragtes som løbende udgifter til varer og tjenesteydelser. Ligeledes er investeringerne i bygge- og anlæg forøget, mens investeringerne i maskiner og software er nedjusteret. 

Det offentlige forbrug er nedjusteret

Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Nedjusteringen er et samlet resultat af flere modsatrettede effekter, fx kan nævnes en ændret afgrænsning af den offentlige sektor, den ny behandling af investeringer i forskning og udvikling, beregningen af bidrag til tjenestemandspensioner samt behandlingen af de militære udgifter. Ændringerne beskrives mere udførligt nedenfor.

Eksporten og importen er revideret

Der er samlet set sket en mindre opjustering af eksporten på 0,9 pct. og en mindre opjustering af importen på 0,6 pct. i 2008. Den væsentligste revision i positiv retning for både import og eksport knytter sig til en ændret behandling af bygge- og anlægsaktivitet, idet der navnligt er tale om flytning af beløb mellem indkomst og tjenester. En anden væsentlig ændring knytter sig til behandlingen af forarbejdningstjenester og varebevægelser i forbindelse hermed, hvilket indebærer en nedjustering af eksporten og en nedjustering af importen.  Ændringerne beskrives mere udførligt nedenfor.

Det offentlige forbrug og den offentlige saldo

 

Nedjustering af det offentlige forbrug

Det offentlige forbrug er samlet set nedjusteret med 2,8 pct. i 2008, mens revisionen kun har en lille effekt på den offentlige saldo (det offentlige underskud/overskud). Således er det offentlige overskud i 2008 ændret fra 3,3 pct. af BNP til 3,2 pct. af BNP. I det følgende er angivet for udvalgte enkeltområder, om revisionen har medført en opjustering (angivet med +) eller nedjustering (angivet med -). For en del af ændringerne varierer effekten fra år til (angivet med +/-). Nedenfor beskrives de væsentligste ændringer:

 

Væsentlige ændringer for det offentlige forbrug og den offentlige saldo
  Offentligt forbrug Offentlig saldo
Afgrænsning af den offentlige sektor, markedstest:  + Begrænset +/-
Afgrænsning af den offentlige sektor, kontrol: - Begrænset +/-
Offentlige udgifter til forskning og udvikling: Begrænset +/- 0
Bidrag til tjenestemandspensioner: +/- 0
Militære investeringer: Begrænset +/- 0

 

Note: +/- angiver, at effekten varierer over årene.
Note: For at en institution regnes som offentlig, skal to kriterier være opfyldt: Markedstest: under 50 pct. af omkostningerne dækkes af salgsindtægter; Kontroltest: Det offentlige kontrollerer specifikke centrale beslutninger for institutionen.

Afgrænsningen af den offentlige sektor ændres

De kriterier, der bestemmer, om en institution eller virksomhed er en del af den offentlige sektor (offentlig forvaltning og service) eller en del af den private sektor er ændret. Det betyder, at en række institutioner har skiftet status. Nogle er skiftet til at indgå i offentlig forvaltning og service, mens andre med revisionen ikke længere indgår i kategorien. Samlet set betyder ændringerne i afgrænsningen af den offentlige sektor, at det offentlige forbrug er nedjusteret, mens der er en begrænset effekt på den offentlige saldo.

Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen og A/S Øresund er i det hovedreviderede nationalregnskab en del af offentlig forvaltning og service. Herudover er Danmarks Radio inkluderet i offentlig forvaltning og service fra 2007. Ændringerne øger det offentlige forbrug, men effekten på den offentlige saldo vil være begrænset.

Privatskoler og efterskoler er i det reviderede nationalregnskab placeret i NPISH sektoren (velgørende organisationer, idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger mv.) fremfor – som tidligere - i offentlig forvaltning og service. Det har reduceret det offentlige forbrug, men har kun haft en begrænset effekt på den offentlige saldo. 

Det offentliges udgifter til forskning og udvikling er nu investeringer 

Det offentliges udgifter til forskning og udvikling i form af løn og køb af varer og tjenesteydelser er i det reviderede nationalregnskab betragtet som investeringer. I det hidtidige nationalregnskab indgik disse udgifter som offentligt forbrug. Det offentliges største forskningsområder er på de videregående uddannelser og sundhedsområdet. Effekten på det offentlige forbrug er begrænset, idet afskrivningerne på investeringerne indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der er ingen effekt på den offentlige saldo. 

Bidrag til tjenestemandspensioner er ændret

I nationalregnskabet laves et tillæg til tjenestemændenes løn, der skal afspejle den opsparing til deres pension, som de ville have haft, hvis deres pensionsordning havde været en almindelig arbejdsmarkedspension med indbetaling af bidrag. I det hidtidige nationalregnskab blev benyttet en konvention om, at indbetalinger var lig udbetalinger. Dvs. man brugte oplysninger om det offentliges udgifter til pensionerede tjenestemænd som udtryk for bidragene for aktive tjenestemænd. I det hovedreviderede nationalregnskab er der i beregningen taget udgangspunkt i oplysninger om det faktiske antal tjenestemandsansatte.
Ændringen har reduceret det offentlige forbrug i de senere år, da der er færre tjenestemandsansatte end tidligere. I tidlige år har ændringen øget det offentlige forbrug. Der er ingen effekt på den offentlige saldo.

Militære investeringer er opjusteret

I det hovedreviderede nationalregnskab er alle militære udgifter til materiel, der bruges i mere end et år, betragtet som investeringer. I det hidtidige nationalregnskab blev udgifter til fx kampvogne og våbensystemer ikke betragtet som investeringer men som køb af varer og tjenesteydelser. Effekten på det offentlige forbrug er begrænset, fordi reduktionen i køb af varer og tjenesteydelser modsvares af øgede afskrivninger. Der er ingen effekt på den offentlige saldo. 

Ny beregning af offentlig realvækst

Fra 2008 er beregningen af realvæksten for den del af den offentlige produktionsværdi og dermed også det offentlige forbrug, der vedrører individuelle tjenester som fx folkeskoleundervisning, operationer på offentlige hospitaler og plejehjemspladser, beregnet vha. indikatorer for den producerede mængde (output-metoden). Tidligere anvendtes den såkaldte input-metode, der fokuserer på de omkostninger, det offentlige har, når goderne produceres. flere oplysninger om metoden kan findes her

Lavere skattetryk

Skattetrykket opgjort som de samlede skatteindtægter i procent af BNP er blevet nedjusteret i det hovedreviderede nationalregnskab. Det skyldes dels, at BNP er blevet opjusteret, og dels, at de samlede skatteindtægter er blevet nedjusteret. I 2008 er skattetrykket ændret således:
Skattetryk før revision: 47,9 pct. af BNP Skattetryk efter revision: 45,0 pct. af BNP

 

Ændringerne af skatterne og deres effekt på skattetrykket
Kirkeskat -
Kontingent til A-kasse og efterløn: -
PSO-afgift +
Overskud fra Danske spil +
Kulbrinteskat og olierørledningsafgift -
Skat eller gebyr +/-
Grøn check +
Medielicens +

Nedenfor beskrives de væsentligste ændringer i opgørelsen af skatteindtægterne.

Nye datakilder, bedre periodisering og ændrede metoder

I det reviderede nationalregnskab er der til nogle typer afgifter, fx tinglysningsafgift, brugt en ny og bedre datakilde, mens periodiseringen af lønsumsafgiften er forbedret. Metoderne til opgørelse af moms og ordinær indkomstskat bliver også forbedret. Fx indgår nye oplysninger om godtgørelsessager i beregningen af momsindtægterne.

Skift mellem skatter og andre typer offentlig indtægt

En gennemgang af skatteordninger har medført, at nogle offentlige indtægter i det hovedreviderede nationalregnskab ikke længere bliver betragtet som skatter. I andre tilfælde betragtes indtægter nu som en skat. Fx har en gennemgang af forskellige ordninger medført, at nogle ordninger er skiftet fra at være afgifter til at være gebyrer og omvendt.

Andre større ændringer beskrives her:

Kirkeskatten: er ikke længere en skat, men en overførsel fra husholdninger.

Kontingent til A-kasse og efterløn: er ikke længere en skat, men et frivilligt bidrag.

PSO-afgiften (Public Service Obligation ): bliver betragtet som en skat, der delvist bruges til tilskud til vedvarende energi.

Overskud fra Danske spil: bliver betragtet som en skat. I det hidtidige nationalregnskab blev overskuddet betragtet som en overførsel til offentlig forvaltning og service.

Kulbrinteskat og olierørledningsafgift: bliver ikke betragtet som skatter, men som ressourceindtægter.

Den grønne check: bliver betragtet som en overførsel til husholdningerne. I det hidtidige nationalregnskab blev den del af den grønne check, der lå inden for den beregnede skat, betragtet som en negativ skat.

Medielicens: Fra indførelsen af medielicensen i 2007 er licensindtægterne blevet betragtet som skat. Det betyder samtidig, at Danmarks Radio er blevet en del af offentlig forvaltning og service.

Skatteprovenuet fra selskabsskatten betragtes alene som indtægt i staten (statslig forvaltning og service). Hidtil er en del af provenuet blevet betragtet som indtægt i kommunerne (kommunal forvaltning og service). 

Forskning og udvikling

En markant ændring i det hovedreviderede nationalregnskab vedrører behandlingen af udgifter til forskning og udvikling (F&U). Ændringen benævnes normalt ”kapitaliseringen af F&U-udgifter”. Baggrunden er, at udgifter til F&U har karakter af en investering i den forstand, at de forventes at give anledning til øget indtjening i de følgende år I det hidtidige nationalregnskab har udgifterne til F&U været betragtet som en del af de løbende omkostninger. Udgifter til F&U har dermed ikke bidraget til størrelsen af BNP. I det hovedreviderede nationalregnskab anses udgifterne for at skabe et produkt (”forskningsresultater”), som investeres, og derved bliver et aktiv for den enhed, der afholder udgifterne. De akkumulerede F&U-udgifter indgår derfor som en del af værdien af produktionsapparatet (kapitalapparatet).

I det hovedreviderede nationalregnskab anerkendes såvel egne udgifter til F&U (egenproduceret F&U) som udgifterne til køb af F&U-resultater som investering. Ændringen omfatter alle udgifter til F&U, dvs. både virksomhedernes udgifter og de offentlige udgifter. Ændringen inkluderer også udgifter til F&U, som stilles frit til rådighed for offentligheden. Dette drejer sig ikke mindst om en del af de offentlige udgifter til F&U, herunder især en stor del af forskningsudgifterne på højere læreanstalter. Den nye behandling af F&U-udgifter har en betydelig effekt på BNP og andre centrale størrelser i nationalregnskabet. I 2008 medfører ændringen således en forøgelse af BNP med 2,6 procent. Effekterne på de centrale størrelser afhænger af, om det gælder egenproduceret F&U, eller om der er tale om købte F&U resultater. Et eksempel på sidstnævnte kunne være at man bestilte et rotteforsøg hos et laboratorium. For en nærmere beskrivelse af ændringen se

Nyt princip for behandling af udgifter til forskning og udvikling

Betalingsbalancen

 

Både betalingsbalancens løbende og finansielle poster er omfattet af revisionen. Revisionen af de finansielle poster foretages af Danmarks Nationalbank. Nedenstående skema sammenfatter effekterne på balancen (dvs. retningen af revisionen) for de væsentligste manualændringer af de løbende poster. En detaljeret beskrivelse af de nye retningslinjer og deres effekter fremgår af

Varebalancen Tjenestebalancen  Løn- og formue-
indkomsten 
Løbende poster
Bygge- og anlægsaktivitet - + - 0
Forarbejdning af varer + - 0 0
Merchanting + - 0 0
Reparation + - 0 0
FISIM 0 +/- +/- 0

 

Bygge- og anlægsaktivitet

For danske virksomheders bygge- og anlægsaktiviteter i udlandet vil nyopførelser nu blive behandlet på samme måde, som reparationer. Det betyder, at nyopførelser i udlandet også vil blive behandlet som eksport af en tjenesteydelse. Tidligere er nettoværdien af denne aktivitet blevet betragtet som indkomst fra udlandet til Danmark og de varer, som de danske virksomheder har medbragt fra Danmark, er blevet behandlet som vareeksport. Denne ændring påvirker fordelingen mellem vareeksporten (der nedjusteres), tjenesteeksporten (der opjusteres), tjenesteimporten (der opjusteres) og løn- og formueindkomst fra udlandet (der nedjusteres). Saldoen på de løbende poster påvirkes ikke. I tilfælde af bygge- og anlægsaktivitet i Danmark udført af en udenlandsk virksomhed er behandlingen parallel. 

Forarbejdning af varer i udlandet

Forarbejdning udført i udlandet af en vare ejet af en dansk virksomhed, bliver i den reviderede betalingsbalance behandlet som køb af en tjenesteydelse i udlandet. I den hidtidige betalingsbalance betragtede man varen, der skal forarbejdes i udlandet som eksport og efterfølgende blev den forarbejdede vare genimporteret (til en højere værdi). Ændringerne påvirker vareeksporten og vareimporten (der begge nedjusteres) samt tjenesteimporten (der opjusteres med værdien af forarbejdningsydelsen). I den reviderede opgørelse indgår i vareimporten endvidere materialer, der er indkøbt i udlandet med henblik på forarbejdning i udlandet. Saldoen på de løbende poster vil i princippet være uændret, men som følge af justeringer i data og metode forbedres balancen i beskedent omfang. I tilfælde af forarbejdning udført i Danmark af en vare ejet af en udenlandsk virksomhed er behandlingen parallel. 

Merchanting og reparation

Merchanting (dvs. køb og videresalg af varer i udlandet, også benævnt ’trekanthandel’), som hidtil har været behandlet som en tjenesteydelse, betragtes fremover som varehandel. Den del af reparation, som hidtil har været behandlet som varer, flyttes til tjenester. Saldoen på de løbende poster påvirkes ikke af disse ændringer. 

FISIM

FISIM (financial intermediation services indirectly measured) – “rentemarginalen” – medtages fremover på tjenestekontoen i stedet for som hidtil på kontoen for formueindkomst. Dette bringer behandlingen i betalingsbalancen og nationalregnskabet i overensstemmelse. Ændringen medfører, at såvel eksport som import af tjenester opjusteres, og at såvel indtægter som udgifter under formueindkomst påvirkes. Saldoen på de løbende poster påvirkes ikke.

Formueindkomst over for udlandet

Formueindkomsten vil i fremtiden blive offentliggjort mere detaljeret i tråd med den opdeling af finansielle instrumenter, som findes på de finansielle poster og på Danmarks aktiver og passiver over for udlandet (DAPU). 
 

Finansielle poster

Hidtil har investeringsforeningsbeviser været grupperet sammen med aktier under porteføljeinvesteringer. Disse bliver nu særskilt opgjort i betalingsbalancens finansielle poster og i Danmarks aktiver og passiver over for udlandet (DAPU). Endvidere bliver der, som under direkte investeringer, beregnet geninvesteret indtjening for investeringsforeningsbeviser, dvs. den del af indtjeningen på investeringsforeningsbeviser, som ikke bliver udloddet til ejerne. Dette vil i praksis betyde en flytning fra kursreguleringer til transaktioner, hvorfor de finansielle poster påvirkes af dette. På de løbende poster bliver de finansielle transaktioner modsvaret under formueindkomsten, hvor både indtægter og udgifter vil blive påvirket.   
 
Direkte investeringer vil blive påvirket af, at bankers filialkapital ikke længere klassificeres som direkte investering, men som lån under andre investeringer. Det vil først og fremmest nedbringe Danmarks udadgående direkte investeringer, mens Danmarks lån til udlandet opjusteres.
 
Et andet forhold, der påvirker andre investeringer, er, at allokeringen af SDR (Special Drawing Rights) også bliver en passiv-post under andre investeringer, modsat tidligere hvor alene aktivet har været taget med under valutareserven. Dette vil først og fremmest påvirke DAPU, da transaktionernes omfang ikke er særligt stort. 

Kapitalbalancen

Direkte investeringer

På statistikkerne for direkte investeringer vil der blive introduceret en ny opgørelsesmetode, der bygger på nettoficering af koncernlån. Den ny metode vil både på de indadgående og udadgående direkte investeringer nedbringe beholdningen med et sted mellem 200 og 300 mia. kr.. For eksempel: Med den hidtidige metode vil et koncernlån på 5 mia. kr. fra et dansk moderselskab til et udenlandsk datterselskab, blive opgjort som en udadgående investering på 5 mia. kr., og et koncernlån på 3 mia. kr. fra et udenlandsk datterselskab til et dansk moderselskab som en indadgående direkte investering på 3 mia.kr. Fremadrettet vil det kun være forskellen mellem de to beløb, der vil blive inkluderet i statistikken, dvs. en udadgående investering på 2 mia. kr. i ovenstående eksempel. Denne ændring slår ikke igennem i offentliggørelsen af betalingsbalancens finansielle poster eller Danmarks aktiver og passiver netto over for udlandet.
 
Derudover vil der blive offentliggjort en supplerende serie, hvori de indadgående direkte investeringer er opgjort efter ultimativt investorland. Det gør det nemmere for brugerne at se igennem direkte investeringer i Danmark, som er foretaget af holdingselskaber i offshore-lande.