Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Bag om revisionen

Grafik: ESA2010 BNP og BNI- Danmarks Statistik

Revisionens effekt opdelt på hovedårsager

Tabellen viser effekten af hovedrevisionen på BNP og BNI opdelt på ESA2010-implementeringen og data- og metoderevisioner. Den er udfyldt som et spørgeskema fra Eurostat sendt til alle medlemslande. Da BNP og BNI bl.a. benyttes til administrative formål, er EU-kommissionen interesserede i at få et indtryk af revisionernes størrelser i de enkelte medlemslande allerede inden offentliggørelsen. Det skal understreges, at der er tale om skønnede effekter.

Revisionens effekt opdelt på hovedårsager

 

Grafik: Ændringer i nationalregnskabets skatter og afgifter- Danmarks Statistik

Revisionens effekt på den offentlige saldo og gæld

Tabellen viser virkningen af hovedrevisionen på den offentlige saldo og gæld (ØMU-gælden). Virkningen er opdelt på dels effekten af ESA2010-implementeringen og dels effekten af data- og metoderevisionen. Tabellen er baseret på et spørgeskema udsendt af Eurostat til alle EU-medlemslande i maj 2014. Den offentlige saldo og ØMU-gæld er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU-kommissionen til at overvåge om medlemslandene opfylder ØMU-kriterierne i EU-traktaten. Der er tale om foreløbige skøn.

Revisionens effekt på den offentlige saldo og gæld

 

Grafik: Revision 2014 - Danmarks Statistik

Forskning og udvikling

Et af de vigtigste nye principper i ESA2010 er en ændret behandling af udgifter til forskning og udvikling (F&U), der fremover behandles som investeringer frem for løbende omkostninger. I 2008 medfører denne principændring en forøgelse af BNP med 2,6 procent.

Nyt princip for behandling af udgifter til forskning og udvikling

 

Grafik: Ændringer i nationalregnskabets skatter og afgifter- Danmarks Statistik

Ændringer i national­regnskabets skatter og afgifter

Der er sket væsentlige ændringer i opgørelsen af skatter og afgifter. Fx bliver kirkeskatten og kontingent til A-kasse mv. ikke længere betragtet som skatter. Ændringerne betyder, at det samlede skatteprovenu falder. Sammen med stigningen i BNP betyder det, at skattetrykket reduceres fra 47,9 pct. til 45,0 pct. i 2008.

Ændringer i nationalregnskabets skatter og afgifter

 

Grafik: Imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd- Danmarks Statistik

Imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd

De imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd bliver fremover opgjort ved en aktuarmæssig beregningsmetode. Hidtil er der benyttet en konvention om, at de imputerede pensionsbidrag er lig de faktiske udbetalinger til pensionerede tjenestemænd.

Imputerede pensionsbidrag for tjenestemænd

 

Grafik: Ny måling af offentlig realvækst- Danmarks Statistik

Ny måling af offentlig realvækst

Beregningen af den offentlige produktion og det offentlige individuelle forbrug i faste priser ændres ved revisionen således, at realvæksten fremover vil blive beregnet med mængdeindikatorer. Det drejer sig fx om folkeskoleundervisning, hospitalsbehandlinger og plejehjemspladser.

Ny måling af offentlig realvækst

 

Grafik: Revisionens betydning for sektorklassifikationen af enheder - Danmarks Statistik

Revisionens betydning for sektor­klassifikationen af enheder

Revisionen af nationalregnskabet og de offentlige finanser giver anledning til, at en række enheder flytter ud eller ind i sektoren offentlig forvaltning og service. Blandt andet flytter de frie skoler ud af offentlig forvaltning og service, mens Banedanmark, Danmarks Radio og A/S Øresund flytter ind i denne sektor.

Revisionens betydning for sektorklassifikationen af enheder

Grafik: Revision af FISIM - Danmarks Statistik

Revision af FISIM

Der er indført en række ændringer i beregningen af FISIM ved revisionen. Fremover vil man bl.a. bruge flere valutaer ved beregningen af FISIM og FISIM producerende brancher kan ikke længere selv forbruge FISIM.

Revision af FISIM

 

Grafik: illegal aktivitet - Danmarks Statistik

Illegal aktivitet

I forbindelse med revisionen af nationalregnskabet er der indført tillæg for illegal aktivitet. Tillægget omfatter smugling af tobak, øl, vin, slik og chokolade, handel med narkotika og prostitution. Inkluderingen af illegal aktivitet medfører en forøgelse af BNP på 0,2 pct. i 2008

Illegal aktivitet

 

Grafik: Hovedrevision af finansielle konti - Danmarks Statistik

Hovedrevision af finansielle konti

Revisionen medfører en øget opsplitning af de finansielle sektorer og et øget instrumentniveau på de finansielle konti. Herudover er afgrænsningen mellem sektorerne ændret, så der flyttes enheder fra den ikke-finansielle sektor til den finansielle sektor. Dette medfører, sammen med en række mindre ændringer, at volumen i den finansielle sektor øges.

Hovedrevision af finansielle konti