Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Spørgsmål og svar

Indholds­fortegnelse

Er et grønt nationalregnskab det samme som et grønt bruttonationalprodukt (grønt BNP)?
Hvorfor beregner Danmarks Statistik ikke et grønt BNP?
Hvad er SEEA CF?
Tidligere offentliggjorde Danmarks Statistik et ”Miljøøkonomisk regnskab for Danmark”, hvad er der blevet af det?
Kan man sammenligne de grønne nationalregnskaber fra forskellige lande?
Kan det grønne nationalregnskab bruges til at belyse bæredygtighed?
Det grønne nationalregnskab indeholder både oplysninger om kroner og om fysiske mængder. Er det ikke at blande æbler og pærer sammen?
Kan grønne nationalregnskaber bruges til at måle FN’s SDG-udviklingsmål?
Kan det også lade sig gøre at lave grønne nationalregnskaber i fattige lande?

Er et grønt national­regnskab det samme som et grønt bruttonational­produkt (grønt BNP)?

Nej, der er stor forskel på et grønt nationalregnskab og et grønt BNP.

Det grønne nationalregnskab består af en række delregnskaber opstillet i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Nogle er opgjort i fysiske enheder fx tons CO2 udslip eller kubikmeter vandforbrug, alt efter hvad der er den naturlige enhed at bruge, og hvad der statistisk kan observeres eller beregnes ud fra målinger og tekniske data. Det grønne nationalregnskab fører ikke i sig selv til et tal/indikator, som kan benyttes som facit for den samlede udvikling inden for miljø og økonomi.

Det grønne BNP er et udtryk, der bruges om resultatet af en beregning, hvor man fastsætter en pengemæssig værdi for ændringer i alle relevante miljø- og naturressourceforhold. De beregnede værdier kan så lægges til BNP i det omfang, den pengemæssige værdi af naturressourcerne er øget eller trækkes fra, hvis fx produktionen har reduceret værdien af naturressourcerne.

Selv det grønne nationalregnskab ikke som sådan fører til et ”facit” i form af et grønt BNP, kan man betragte det grønne nationalregnskab som et fundament og udgangspunkt for det grønne BNP, idet oplysningerne i det grønne nationalregnskab kan tilføjes en værdisætning og derefter indgå i beregningen af det grønne BNP.

Hvorfor beregner Danmarks Statistik ikke et grønt BNP som et led i den officielle statistik ?

Beregningen af et grønt BNP (eller lignende mål fx ægte opsparing) kræver, at man fastsætter en pengemæssig værdi for ændringer i alle relevante miljø- og naturressourceforhold. De beregnede værdier lægges til BNP i det omfang, den pengemæssige værdi af naturressourcerne er øget eller trækkes fra, hvis fx produktionen har reduceret værdien af naturressourcerne. Da de fleste miljø- og naturressourceforhold ikke indgår i pengemæssige transaktioner, har de ikke nogen klar pengemæssig værdi. Det er derfor nødvendigt at fastsætte værdierne ud fra undersøgelser af befolkningens vilje til at betale for dem eller lignende metoder. Der er blandt nationale og internationale statistikinstitutioner endnu ikke enighed om brugen af disse metoder i forbindelse med officiel statistik. Beregningen af det grønne BNP o.l. er derfor heller ikke en del af den statistiske standard, SEEA CF, som Danmarks Statistik benytter som grundlag for opstillingen af det grønne nationalregnskab.

Det grønne BNP er således indtil videre et emne for en forskningsmæssig indsats. Danmarks Statistik deltager i den forbindelse i et projekt sammen med Københavns Universitet, der går ud på at beregne et grønt BNP, se www.dst.dk/groentBNP

Hvad ER SEEA CF?

SEEA CF er en forkortelse for System of Environmental-Economic Accounts – Central Framework. Det er et sæt retningslinjer for grønne nationalregnskaber udviklet af FN. Bag systemet står også en række andre internationale organisationer, bl.a. OECD og EU. SEEA CF er vedtaget som en såkaldt statistisk standard af FN’s statistiske kommission efter en global høringsproces. Derved har retningslinjerne samme status blandt statistikinstitutioner som System of National Accounts, SNA 2008, der er grundlaget for de traditionelle nationalregnskaber.

SEEA CF beskriver, hvordan de grønne nationalregnskaber skal opbygges og hvilke principper, definitioner og klassifikationer, der skal bruges.

Tidligere offentliggjorde Danmarks Statistik et ”Miljøøkonomisk regnskab for Danmark”, hvad er der blevet af det?

”Grønt Nationalregnskab” er blot en ny betegnelse for ”Miljøøkonomisk regnskab for Danmark”. Den nye betegnelse er blevet indført i forbindelse med, at det miljøøkonomiske regnskab skal udvides med en række nye moduler, så det dækker bredere. Tabeller, der er blevet offentliggjort i statistikbanken under ”Miljøøkonomisk regnskab” tidligere findes stadig, blot under den nye betegnelse.

Kan man sammenligne de grønne national­regnskaber fra forskellige lande?

Ja, da grønne nationalregnskaber (environmental-economic accounts) bygger på en international statistisk standard, SEEA CF, er grønne regnskaber, der er opstillet efter denne standard, sammenlignelige. I EU er det lovpligtigt for medlemslandene at udarbejde og indberette regnskaber for udslip til luft, materialestrømme og grønne afgifter. Fra 2017 skal landene også indberette regnskaber for energi, produktion af grønne varer og tjenester samt miljøbeskyttelsesomkostninger. Disse regnskaber kan således umiddelbart sammenlignes for EU’s medlemslande.

Kan det grønne national­regnskab bruges til at belyse bæredygtighed?

Det grønne nationalregnskab indeholder, når det er fuldt udbygget, oplysninger om udviklingen i de danske naturressourcer. Man kan dermed få et billede af, i hvilken grad vi udtømmer disse, så de ikke er til rådighed for de kommende generationer. Også oplysningerne om udslip til luft, materialestrømme, affald og vand kan bruges til at opstille indikatorer, der kan være med til at belyse, om udviklingen er bæredygtig.

Det grønne national­regnskab indeholder både oplysninger om kroner og om fysiske mængder. Er det ikke at blande æbler og pærer sammen?

Jo, det kan man sige. Men ideen er, at man opgør de forskellige forhold ved hjælp af de enheder (kroner, tons, kubikmeter, joules), som det er mest naturligt at bruge for de enkelte forhold, og som man normalt bruger. Da de forskellige oplysninger er baseret på de samme afgrænsninger og klassifikationer, kan de umiddelbart sammenholdes. Det er fx let at udregne en energieffektivitet (joules/krone) ved at dividere en branches energiforbrug (joules) med branchens produktionsværdi eller værditilvækst (kroner).

Kan grønne national­regnskaber bruges til at måle FN’s SDG-udviklingsmål?

Visse af udviklingsmålene vil kunne belyses af indikatorer det trækkes ud fra det grønne nationalregnskab. FN’s statistiske afdeling arbejder i samarbejde med forskellige lande, herunder også Danmarks Statistik, på at undersøge, hvilke indikatorer der kan opstilles ud fra SEEA CF, den statistiske standard for grønne nationalregnskaber.

Kan det også lade sig gøre at lave grønne national­regnskaber i fattige lande?

Ja, SEEA CF, den statistiske standard for grønne nationalregnskaber, er beregnet til at kunne blive brugt i alle lande. Standarden er modulopbygget, så et land kan starte med de dele, der er mest relevante for landet. Mulighederne for at opbygge grønne nationalregnskaber afhænger naturligvis af, hvilken basisstatistik de enkelte lande har, og hvor mange menneskelige ressourcer, de har til rådighed for arbejdet. Bl.a. FN’ statistiske afdeling og Verdensbanken hjælper mange udviklingslande med at lave grønne nationalregnskaber. Danmarks Statistik har også deltaget i rådgivning om grønne nationalregnskaber i udviklingslande.

 

Ansvarlig for siden

Ole Gravgård Pedersen