Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Et grønt BNP

Udvikling og implementering af det grønne nationalregnskab og et grønt BNP 

Et nyt projekt bevilget af KR-Fonden

Københavns Universitet og Danmarks Statistik har indledt et nyt projekt for at videreudvikle Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Projektet vil dels undersøge de politiske-administrative processer bag brugen af det grønne nationalregnskab, dels foretage en konkret beregning af et såkaldt ”grønt BNP” for Danmark. 

Det treårige projekt, der løber indtil slutningen af 2019, er muliggjort af en bevilling fra KR-Fonden. KR-Fonden støtter bl.a. initiativer, der medvirker til at øge forståelsen af, hvordan vækst og ressourceforbrug måles for at sikre en bæredygtig udvikling.

Politiske og administrative barrierer for en aktiv brug af det grønne nationalregnskab

En ensidig brug af traditionelle økonomiske mål, først og fremmest BNP, medfører en fare for, at politiske og administrative beslutninger ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til omkostningerne ved ressourceudtømning og forandringer i miljøet. Dette har længe været erkendt og kritiseret, ikke bare af miljøorganisationer, men også af FN, EU, Verdensbanken og OECD m.fl. 

Det grønne nationalregnskab er udviklet som svar på denne kritik, men den praktiske brug af det er stadig i sin vorden. En vigtig del af arbejdet er derfor at undersøge, hvordan det grønne nationalregnskabs oplysninger om sammenhængen mellem miljø og økonomi kan få en integreret rolle i politiske, administrative og forretningsmæssige processer. 

Projektet vil bl.a. kortlægge forskellige forhindringer for brugen af det grønne nationalregnskab, herunder de barrierer i form af praktiske og institutionelle forhold samt vanetænkning. Det vil bl.a. blive undersøgt, hvordan politikere og embedsmænd har reageret på kritikken af den ensidige brug af det traditionelle BNP og på de mange initiativer til opstilling af alternative mål og målsætninger.

Denne del af projektet ledes af professor Jens Hoff, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Der er tilknyttet en PostDoc til denne del.

Udvikling af det grønne nationalregnskab og beregning af et grønt BNP

Danmarks Statistik påbegyndte i 2015 udviklingen af et grønt nationalregnskab for Danmark i henhold til de internationale retningslinjer SEEA Central Framework. Det grønne nationalregnskab er baseret på en række enkeltstående delregnskaber, hvoraf en del af dem er opgjort i fysiske mængder og altså ikke indbefatter en økonomisk værdisætning. Det gælder fx regnskabet for udslip af drivhusgasser, der indeholder en opgørelse af udslippene i tons. 

Det nye projekt har derfor til formål at bygge oven på det eksisterende grønne nationalregnskab ved at beregne et såkaldt ”grønt BNP”. Det ”grønne BNP” medregner også de økonomiske omkostninger ved ressource- og miljøpåvirkninger og ikke kun produktionsværdi, varekøb og løn mv., som BNP ellers gør. 

Hvor det grønne nationalregnskab således indeholder en lang række forskellige fysiske og økonomiske delregnskaber, der ikke umiddelbart kan lægges sammen til et bundlinjetal, er det ”grønne BNP” en sammenfatning af alle disse forhold (og evt. andre) ved hjælp af en økonomisk værdisætning. 

Det ”grønne BNP” kan defineres, beregnes og fortolkes på en række forskellige måder, og projektet skal derfor sikre, at beregningen af et dansk ”grønt BNP” laves på den mest hensigtsmæssige måde og i overensstemmelse med den nyeste forskning på området. Det er en væsentlig målsætning at sikre, at det ”grønne BNP” bygger på og stemmer overens med de fysiske og økonomiske data i det grønne nationalregnskab, som Danmarks Statistik sideløbende opstiller.

Elementerne i beregningen af det ”grønne BNP” er: 

  • udvidelse af det grønne nationalregnskabs miljødata med nye områder, som er væsentlige i en mere omfattende vurdering af danske miljøpåvirkninger og de bagvedliggende økonomiske aktiviteter.
  • Værdisætning af miljøgoder og eksterne effekter.
  • Etablering af et sæt af ”naturkapitalregnskaber” målt i i fysiske og økonomiske enheder.

Mens disse elementer er nødvendige for beregningen af det ”grønne BNP”, har de hver især også selvstændige vigtige anvendelsesmuligheder uafhængigt af deres andel i et ”grønt BNP”.

Denne del af arbejdet ledes af Peter Birch Sørensen, Økonomisk Institut, KU, i samarbejde med Ole Gravgård, Danmarks Statistik. Der er tilknyttet en PhD-studerende.

National og international involvering i projektet

En vigtig del af projektet er at synliggøre og nyttiggøre resultaterne og øge bevidstheden om det grønne nationalregnskab. Projektet vil derfor blive fulgt af en gruppe af nationale og internationale eksperter. Gruppen er under etablering, men indtil videre er der opnået tilsagn om deltagelse fra Glenn Marie Lange, Chief Technical Advisor i Verdensbanken, Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet, Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker, Signe Krarup, specialkonsulent i Miljø- og Fødevareministeriet, Thomas Bue Bjørner, kontorchef I Det Økonomiske Råds Sekretariat. 

Mere information og henvendelse om projektet:

Henvendelse vedrørende projektet:
Jens Hoff, professor, Institut for Statskundskab, KU, jh@ifs.ku.dk.  
Peter Birch Sørensen, professor, Økonomisk Institut, KU, pbs@econ.ku.dk
Ole Gravgård, chefkonsulent, nationalregnskab, Danmarks Statistik, ogp@dst.dk