Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Personindkomster

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Velfærd
Jarl Quitzau, tlf. 3917 3594, e-post: JAQ@dst.dk
Judith Zukunft, tlf. 39 17 34 15, e-post: JZU@dst.dk
Peter Elmer Lauritsen, tlf. 3917 3223, e-post: PLT@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formål:
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradrags-forhold.

Historie:
Indkomststatistik/Personindkomster offentliggøres første gang for indkomståret 2002. Før 2002 blev der offentliggjort oplysninger i serien Skatteorienteret indkomststatistik, indkomstårene 1983-2001. Før 1983 blev indkomstoplysninger offentliggjort i den såkaldte selvangivelsesundersøgelse. Denne baserede sig på en stikprøveundersøgelse af selvangivelserne.
Indkomststatistikregisteret, som danner basis for indkomststatistikken er principielt blevet dannet siden 1970. Først fra 1976 har det været muligt at danne sammenlignelig statistik om indkomster.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Brugere:
Kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen.

Anvendelsesområder:
Belysningen af udviklingen i og sammensætningen af forskellige befolkningsgruppers indkomst.

0.6 Kilder
Fra Told- og skattestyrelsen Det Centrale Skatteyderregister (CSR), Det Centrale Oplysningsseddelregister (COR), Det Centrale Pensionsregister og Pensionsafgiftsregisteret.

Derudover er anvendt flg. registre i Danmarks Statistik: Erhvervsregisteret, Register for personer uden ordinær beskæftigelse, Befolkningsstatistikregister, Børnetilskudsstatistikregister, Pensionsstatistikregister, Boligstøttestatistikregister, Befolkningens uddannelse og erhverv, Lønstatistik for den private sektor og Lønstatistik for statsansatte og kommunalt ansatte.

Det Centrale Slutligningsregister-persondel (CSRP) fra Told- og Skattestyrelsen, udtrukket primo november.
Det centrale skatteyderregisters ligningsdel indeholder dels de indkomst-, fradrags- og formueoplysninger, kommunerne indberetter til Told- og Skattestyrelsen på grundlag af selvangivelserne, og dels en række af de oplysninger, som arbejdsgivere, pengeinstitutter og kommuner mv. ifølge skattekontrolloven skal indberette til skattemyndighederne. Herudover indeholder registeret oplysninger til brug for udmåling af indkomstafhængige sociale ydelser. Endelig indeholder registeret forskellige baggrundsoplysninger til administrativt brug, fx. vedrørende pensions- og sambeskatningsforhold og forskellige beregnede beløb i forbindelse med skatteopgørelsen.

Det Centrale Oplysningsseddelregister (COR) fra Told- og Skattestyrelsen, udtrukket ultimo august.
Oplysningsseddelregisteret bygger på de oplysninger, der af arbejdsgivere og andre, der udbetaler løn, vederlag, pension eller lignende, skal indsendes til skattemyndighederne. Oplysningssedlerne indeholder for hvert enkelt ansættelsesforhold oplysninger bl.a. om størrelsen og arten af indkomsten, størrelsen af ATP-bidraget og hvilket beløb, der indeholdes i A-skat. Oplysningsseddelregisteret giver således i modsætning til skatteyderregisteret mulighed for, at opdele A-indkomsten på forskellige indkomsttyper, fx. løn, arbejdsløshedsdagpenge og sociale pensioner. Oplysningsseddelregisteret indeholder også oplysninger om visse arter af B-indkomst, fx. B-skattepligtige dagpenge.

Det Centrale Pensionsregister (CPS) fra Told- og Skattestyrelsen, udtrukket i august.
Registeret indeholder oplysninger om pensionsbidrag og hævede pensioner, som forsikringsselskaber, pensionsselskaber, pengeinstitutter og andre der administrerer pensionsordninger, skal indberette til skattemyndighederne.

Pensionsafgiftsregisteret (PAF) fra Told- og Skattestyrelsen, udtrukket i august.
Registeret bygger på de oplysninger om de afgiftspligtige pensionsudbetalinger, som forsikringsselskaber, pensionsselskaber, banker og andre der administrerer pensionsordninger, skal indberette til skattemyndighederne.

Danmarks Statistiks Erhvervsregister
Registeret indeholder oplysninger om juridiske erhvervsenheder og om eventuelle afdelinger. Der findes ligeledes oplysninger om ansvarlige indehavere af registrerede virksomheder. Der indgår i registeret en række identifikationer bl.a. en eventuel ansvarlig indehavers personnummer, samt oplysninger om beliggenhed, ejerform, branche og størrelse.

Danmarks Statistiks Register for personer uden ordinær beskæftigelse
Registeret indeholder oplysninger om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser (16-64-årige). Det omfatter deltagere i aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv, modtagere af efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge.

Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister
Befolkningsstatistikregisteret indeholder grundlæggende demografiske oplysninger om hele landets befolkning. Registerets grundlag er det centrale personregister (CPR)

Danmarks Statistiks Børnetilskudsstatistikregister, Statistiks Pensionsstatistikregister og Boligs støttestatistikregister
Pensionsstatistikregisteret, Børnetilskudsstatistikregisteret og Boligstøttestatistikregisteret bygger på oplysninger fra de fælleskommunale sociale registre og fra de tilsvarende registre fra Københavns kommune.

Danmarks Statistiks register for Befolkningens Uddannelse og Erhverv (BUE)
BUE indeholder bl.a. oplysninger om befolkningens højeste kompetencegivende uddannelse og igangværende uddannelse.

Danmarks Statistiks Lønstatistikregistre
Danmark Statistiks lønstatistikregistre indeholder bla. oplysninger om beskæftigede lønmodtageres DISCOLØN kode (Danmark Statistiks Fagklassifikationskode). Statistikkerne omfatter alle offentligt ansatte samt privatansatte i virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte med undtagelse af landbrug og fiskeri.

0.7 Indsamlingshjemmel
Lov om Danmarks Statistik, § 6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000)

0.8 Indberetningsbyrde
Ingen

0.9 EU-regulering
Ingen


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Statistikkerne indeholder oplysninger om gennemsnitlig samlet indkomst, samlet indkomst med nettorenter, indkomst i alt, personindkomst, formueindkomst, bruttoindkomst (indkomst der kommer til almindelig beskatning - beregnet af Danmarks Statistik), skattepligtig indkomst, samt skat mv.

Skattepligtige personer er endvidere fordelt efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, størrelse af indkomst i alt, størrelse af disponibel indkomst og amt. For hver kommune er vist antal skattepligtige personer, den gennemsnitlige størrelse for indkomst i alt, disponibel indkomst samt skat og lignende. For skattebegunstigede pensionsordninger er vist antal personer og gennemsnitlig indbetaling på aldersgrupper og på socioøkonomiske grupper. Gennemsnitlig personindkomst er vist for forskellige alders og familietyper. For forskellige faggrupper og uddannelseskategorier er vist gennemsnitlige indkomster, kvartiler, deciler og ginikoefficient. Endvidere er vist ækvivalens indkomst for mænd og kvinder. Se punkt 1.2 for beskrivelse af begreber.

1.2 Statistiske begreber
Population:
Personer som er 15 år ved årets slutning og som er fuldt skattepligtige i hele det pågældende år, hvilket hovedsageligt vil sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark.

Statistiske begreber:
Ækvivalensindkomst: Ækvivalensindkomsten er et indkomstbegreb, hvor der tages hensyn til antal voksne og børn i familien. Hensigten er at gøre det muligt at sammenligne indkomsten for forskellige familietyper og -størrelser. Der anvendes den af OECD anbefalede modificerede skala, hvor første voksne tæller en, anden voksne tæller 0,5 og hvert barn tæller 0,3. En parfamilie med to børn, der har en familieindkomst på 617.300 kr., har således en ækvivalensindkomst på 617.300/2,1 = 293.952 kr. Denne ækvivalerede indkomst får hver person i familien. Se også varedeklaration for familieindkomster.

Fraktil: En fraktil i en indkomstfordeling opdeler indkomstmodtagerne i to grupper: de, hvis indkomst er mindre end fraktilen og de, hvis indkomst er større. Fx angiver 25 pct.-fraktilen, at 25 pct. af indkomstmodtagerne har en indkomst, der er mindre, og 75 pct. har en indkomst, der er større end fraktilen.

Den fraktil, der deler indkomstmodtagerne i 2 lige store grupper (50 pct.-fraktilen), kaldes medianen. 25 pct.-fraktilen og 75 pct.-fraktilen kaldes henholdsvis nedre kvartil og øvre kvartil. Da en fjerdedel af indkomstmodtagerne ligger under nedre kvartil, og en fjerdedel ligger over øvre kvartil, vil halvdelen ligge imellem øvre og nedre kvartil.

Decil: En decil er på 10 pct. intervaller og ellers svarende til fraktiler.

Gini-koefficienten: Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en indkomstfordeling, der antager værdier mellem nul og en. I en helt lige fordeling, dvs. en fordeling hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være.

Variable:
Socioøkonomisk gruppe: Oplysning om socioøkonomisk gruppe klassificerer den enkelte person efter hovedindtægtskilde, omfang og type af beskæftigelse samt ledighed og periode under uddannelse i året.

Fagklassifikation: Beskrivelse af fag/stilling, f. eks. ledelse af produktionen i bygge- og anlægssektoren med mere end 10 ansatte, lægearbejde, mæglerarbejde, rejsebureauarbejde, modelarbejde, arbejde med jagt, tømrer- og snedkerarbejde, svejsearbejde, kørsel af bus og vagtarbejde.

Uddannelse: Højest fuldførte uddannelse

Familie: En familie er defineret som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. En familie består efter denne definition enten af en enlig, af et par eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende børn under 18 år regnes med til forældrenes familie, såfremt de ikke er gift eller selv har hjemmeboende børn. Personer på 18 år eller derover, der bor på samme adresse som den ene eller begge forældre, betragtes som selvstændige familier (voksne med bopæl hos forældre), medmindre de er gift eller selv har hjemmeboende børn.

Samlet indkomst: Samlet indkomst omfatter alle indkomster plus beregnet lejeværdi af egen bolig. Følgende indkomster indgår ikke i samlet indkomst: lotterigevinster mv., hævede pensioner, (varmehjælp og skattefri kontanthjælp før 2002).

Indkomst i alt: Indkomst i alt omfatter alle indkomster undtagen lotterigevinster mv., hævede pensioner, (varmehjælp og skattefri kontanthjælp før 2002) = samlet indkomst fratrukket beregnet lejeværdi af egen bolig.

Samlet indkomst med nettorenter: Samlet indkomst med nettorenter omfatter alle indkomster tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig og fratrukket renteudgifter. Følgende indkomster indgår ikke i samlet indkomst med nettorenter: lotterigevinste er mv., hævede pensioner, (varmehjælp og skattefri kontanthjælp før 2002). Samlet indkomst med nettorenter = samlet indkomst fratrukket renteudgifter.

Formueindkomst: Formueindkomsten omfatter renteindtægter, beregnet lejeværdi af egen bolig, aktieindkomst og kapitalgevinster/tab.

Nettoindbetaling til virksomhedsordning: Nettoindsat beløb på de særlige ordninger for selvstændige - virksomhedsordningen og konjunkturudligningsordningen.

Skattefri indkomst: Boligstøtte og børnetilskud, skattefri ydelser til førtidspensionister, skattefri løn til udsendte af DANIDA mfl., skattefri kontanthjælp, varmehjælp, beregnet lejeværdi af egen bolig, børnebidrag fra forældre samt skattefri aktieoptioner.

Personindkomst: Personindkomst omfatter alle indkomster med undtagelse af formueindkomsterne, dvs. erhvervsindkomst, overførselsindkomst og anden personlig indkomst.

Erhvervsindkomst: Løn inkl. frynsegoder og virksomhedsoverskud.

Pensioner og lign.: Folke- og førtidspension inkl. skattefri udbetalinger til førtidspensionister, ATP- pension mv., efterløn, overgangsydelse, tjenestemandspension og øvrige pensionsudbetalinger (arbejdsgiveradministrerede og privattegnede).

Dagpenge og lignende: Kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge inkl. uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser og andre bistandsydelser.

Overførselsindkomst: Pensioner og lign, dagpenge og lignende samt andre overførselsindkomster.

Andre overførselsindkomster: Statens uddannelsesstøtte, de skattefri ydelser boligstøtte og børnetilskud.

Anden personlig indkomst: Heri indgår legater, visse gaver, dusører, underholdsbidrag, mm.

Bruttoindkomst: Bruttoindkomsten omfatter al indkomst (før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension), der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning, herunder indkomst som medarbejdende ægtefælle. Underskud af selvstændig virksomhed samt fradrag for medarbejdende ægtefælle indgår i bruttoindkomsten som negativ indkomst.

Indkomster, der ikke er omfattet af den almindelige indkomstbeskatning og således ikke inkluderet i bruttoindkomsten, omfatter bl.a. de fleste kapitalgevinster, aktieindkomster, arv og visse gaver, forskellig tillæg til offentlige pensioner, visse ydelser efter lov om social aktivering, boligsikring, boligydelse til pensionister og børnetilskud.

Virksomhedsindkomsten indgår i bruttoindkomsten som virksomhedsoverskud minus nettoindbetaling til virksomhedsordning.

Skattepligtig indkomst: Den skattepligtige indkomst er i statistikken opgjort som bruttoindkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag.

Skat mv.: Skat og lignende består af statsskat, amtsskat, kommuneskat, kirkeskat, aktieskat, betalt udenlandsk skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension.

Fradrag: Fradrag omfatter de beløb, skatteyderen på selvangivelsen kan trække fra bruttoindkomsten før beskatning, men ikke personfradragene. Renteudgifter, herunder erhvervsrenter, er ikke fratrukket i samlet indkomst og bruttoindkomsten, men indgår i statistikken som fradrag. Det betyder, at nettooverskud af virksomhed er opgjort før fradrag af renteudgifter. Bl.a. af denne grund, kan samlet indkomst og bruttoindkomst ikke umiddelbart anvendes som grundlag for sammenligning af selvstændiges og lønmodtageres indtjening. Lønmodtagerfradrag består af befordringsfradrag, arbejdsløshedsforsikring, efterlønsbidrag og fagligt kontingent samt øvrige lønmodtagerudgifter.

Disponibel indkomst: Indkomst efter skat og renter, lig med samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat mv.

Lejeværdi af egen bolig: Værdien af at bo i egen bolig. Lejeværdien er indtil 2007 beregnet som 4 pr rocent af SKATs ejendomsvurdering. Fra og med 2007 er niveauet for lejeværdien fastsat udfra nationalregnskabets tal for de samlede boligudgifter for boligejere, som fordeles ud på den enkelte bolig efter ejendomsvurderingen. Beregningen af lejeværdien foretages for at kunne skabe sammenlignelighed mellem indkomstniveauer for boligejere og lejere

Hævede pensioner: Værdien af alle afgiftspligtige hævede pensioner. Her indgår primært udbtalinger af kapitalpensioner og visse forsikringsudbetalinger samt udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond(LD), Den særlige pensionsopsparing(SP) og engangsudbetalinger fra ATP. Løbende pensionsudbetalinger fx fra ratepensioner og livrenter er ikke en del af de hævede pensioner.


2 Tid


2.1 Referencetid
Indkomstoplysningerne refererer til indkomståret.

2.2 Udgivelsestid
Indkomststatistikken udkommer årligt og ca. 1 år efter afslutningen på det indkomstår, som statistikken vedrører. Statistik med indkomster fordelt efter fag/stilling og uddannelse udkommer et halvt år senere.

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Årligt


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Indkomstoplysningerne i Told- og Skattestyrelsens registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx. sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik.

Da oplysningerne som udgangspunkt stammer fra et administrativt register, er de generelt af høj kvalitet. Det skal dog bemærkes, at anvendelse af administrative registre til statistiske formål kan medføre problemer i forhold til statistikken. Oplysninger med direkte betydning for det formål den administrative myndighed varetager, vil være mere pålidelige end oplysninger, der ikke har en sådan betydning. Fx. baseres opdelingen af overførselsindkomsterne på forskellige indkomsttyper sig på en kode på oplysningssedlen, som den administrative myndighed kun har ringe selvstændig interesse i. Dette bevirker, at kvaliteten af denne kode for nogle indkomsttyper ikke er særlig høj. Det har især givet problemer med afgrænsningen af A-kasseydelser, som derfor estimeres i en særskilt model. Også bestemmelsen af tjenestemandspension og andre arbejdsmarkedspensionsudbetalinger foregår af denne grund ved estimering i en særskilt model.

Registrene fra Told- og Skattestyrelsen opdateres løbende og aldrig eller først på et meget sent tidspunkt kan betragtes som endelige. De registeruddrag, der anvendes i statistikken og opfattes som endelige, vil således kunne indeholde oplysninger, der senere ændres i de administrative kilderegistre.

I langt de fleste tilfælde har disse registerproblemer ingen eller kun uvæsentlig betydning for de statistiske opgørelser. Oplysninger for meget små grupper af personer, må dog tolkes med forsigtighed.

Estimeringen af de samlede A-kasseydelser baserer sig på oplysninger fra COR, og fordelingen af ydelserne på forskellige typer A-kasseydelser baserer sig på andre registre. Resultatet af denne estimering er i sagens natur underlagt betydelig usikkerhed. Det samme forhold gør sig gældende i forbindelse med estimering af tjenestemandspension og øvrige arbejdsmarkedspensionsudbetalinger.

3.2 Usikkerhedskilder
Se under 3.1

3.3 Tal for usikkerhed
Det er ikke muligt at beregne meningsfulde tal for usikkerheden på tallene i denne statistik.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Bruttoficeringen af flere overførselsindkomster i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 har medført mindre problemer med sammenligneligheden over tid. Skattereformen viser sig især i niveauet for offentlige pensioner til enlige, hvor det udbetalte beløb blev forhøjet samtidig med, at personfradraget reduceredes. I forbindelse hermed blev en række indkomster, der tidligere var skattefrie, bl.a. nogle tillæg til pensionen og den løbende kontanthjælp, gjort skattepligtige.

Samtidig betød reformen, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Den skatteorienterede indkomststatistik er fra indkomståret 2002 indarbejdet i den bredere anlagte indkomststatistik, som søger at inddrage indkomster, uanset hvordan de behandles skattemæssigt. I forbindelse med omlægningen af statistikken er der foretaget en række justeringer, hvilket medfører at visse sammenligninger mellem begreber fra den tidligere skatteorienterede indkomststatistik og enslydende begreber fra indkomststatistikken ikke kan foretages direkte.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Indkomststatistikken baserer sig på det samme register som de fleste andre indkomststatistiske opgørelser fra Danmarks Statistik. Der er således umiddelbar sammenlignelighed.

Visse af de overførselsindkomster, der findes i indkomststatistikken, opgøres også på basis af udbetalinger fra de fælleskommunale sociale registre. Der vil ikke kunne opnås fuldstændig sammenfald imellem de to opgørelser, selv om der naturligvis gerne skulle være en høj grad af sammenfald.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Statistikken offentliggøres ikke i en foreløbig version. Dele af statistikken offentliggøres dog i indkomststatistik (foreløbig) ca. syv måneder før denne statistiks udgivelse. Forskellen på foreløbige og endelige data ligger normalt mellem 0,0 og 0,3 pct.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Nyt fra Danmarks Statistik,

www.dst.dk/stattabel/1179
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 : Indkomst, forbrug og priser/Indkomster

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Grundmaterialet findes i Indkomststatistikregisteret med oplysninger på personniveau. Registeret rummer indkomstoplysninger på et betydeligt mere detaljeret grundlag, som kan leveres på servicebasis.

http://www.dst.dk/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation.aspx

5.3 Dokumentation
Der foreligger ingen øvrig dokumentation

5.4 Øvrige oplysninger
Der foreligger ingen øvrige oplysninger.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation