Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Købekraftpariteter

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Priser og Forbrug
Zdravka Bosanac, tlf. 39 17 34 46, e-post: zbo@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med købekraftpariteter (også kaldet Purchasing Power Parities - PPP) er at belyse de relative priser i forskellige lande. De anvendes til internationale realøkonomiske sammenligninger og til opgørelse af prisniveauindeks. Ved at omregne fx BNP og andre nationalregnskabsposter med købekraftpariteter tages der højde for forskelle i landenes prisniveauer, således at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. Hvis der omregnes ved hjælp af valutakursen, tages derimod ikke højde for forskelle i prisniveauer.

Danmark har deltaget i købekraftparitetsundersøgelser siden 1970`erne. I Europa foretages prisundersøgelserne i det såkaldte ECP-samarbejde (European Comparison Programme), som omfatter 37 lande (EU-27, EFTA lande, samt EU ansøgerlandene). Arbejdet koordineres af Eurostat. På verdensplan koordineres arbejdet af OECD, IMF og Verdensbanken i ICP-samarbejdet (International Comparison Programme).

0.5 Brugere og anvendelsesområder
De vigtigste brugere af købekraftpariteter er internationale organisationer, som EU, OECD, Verdensbanken, FN og ILO, ministerier, forskningsinstitutioner, pengeinstitutter og andre private virksomheder. Købekraftpariteter anvendes hovedsageligt til internationale sammenligninger af BNP og dets komponenter. EU kommission anvender BNP per indbygger, omregnet med købekraftpariteter som basis for tildeling af midler fra Strukturfonden for at reducere økonomiske uligheder mellem og indenfor de 27 EU lande. ILO anvender købekraftpariteter til internationale sammenligninger af arbejdsproduktivitet. Offentlige og private virksomheder og institutioner anvender købekraftpariteter til regulering af udstationerede medarbejderes lønninger.

0.6 Kilder
Købekraftpariteter for privat forbrug opgøres på baggrund af gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenester, som er repræsentative for forbrugsmønsteret. Priserne indsamles i hovedstadsområdet og justeres bagefter til årlige gennemsnitlige nationale priser. Priserne indsamles vha. prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra Internettet. Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra DSts lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Byg- og Boligregisteret (BBR). Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet.

Der foretages 6 prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes de tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.

0.7 Indsamlingshjemmel
Der foreligger ingen lov om udarbejdelsen af købekraftpariteter.

0.8 Indberetningsbyrde
Respondentenbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via prisindsamlere.

0.9 EU-regulering
EU-forordning: Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1445/2007 om købekraftpariteter.


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Formålet med beregningen af købekraftpariteter er at muliggøre internationale realøkonomiske sammenligninger. Derudover anvendes købekraftpariteter til opgørelse af sammenlignelige indeks for prisniveauet i forskellige lande.

For at kunne foretage realøkonomiske sammenligninger mellem lande er det nødvendigt at omregne til en fælles valuta. En af mulighederne er at omregne med valutakursen. Omregning med valutakursen tager imidlertid ikke hensyn til forskelle i prisniveauet i de lande, der skal sammenlignes. Hvis der omregnes med valutakursen vil der således være en tendens til, at fx BNP overvurderes i lande med et relativt højt prisniveau, mens det undervurderes i lande med relativt lavt prisniveau.

Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages derimod højde for forskelle i prisniveauer. Købekraftpariteten udtrykker de relative priser mellem to eller flere lande. Omregning af fx et lands BNP til en anden valuta med købekraftparitet svarer til at opgøre det pågældende lands BNP i det andet lands priser, således at der kan foretages reale eller mængdemæssige sammenligninger mellem de to lande.

Generelt mindskes forskelle i real produktion og indkomst mellem rige lande (med et relativt højt prisniveau) og fattige lande (med et relativt lavt prisniveau) betydeligt, når der omregnes med købekraftpariteter i stedet for vekselkurser. Omregning med valutakursen betyder derudover, at en ændret kurs vil medføre, at et land forekommer bedre eller ringere stillet i sammenligning med andre lande, uden at der nødvendigvis er sket realøkonomiske ændringer. Internationale sammenligninger bør derfor foretages med købekraftpariteter og ikke med valutakurser.

I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx et rugbrød, i Danmark koster 15 kr. og i Tyskland 1,5 euro, er købekraftpariteten for rugbrød mellem Danmark og Tyskland 15/1,5 = 10kr./euro. Omregnes et rugbrød i Danmark med købekraftpariteten vil det have en værdi på 15 kr./10kr./euro = 1,5 euro, svarende til værdien af et rugbrød i Tyskland. Er valutakursen fx 7,5 kr./euro, og omregnes et rugbrød i Danmark til 15 kr. med denne kurs, vil det derimod svare til en værdi på 15 kr./7,5 kr./euro = 2 euro. Sammenligning baseret på omregning med valutakursen giver således et forkert billede at de reale størrelser. Jo længere valutakursen ligger fra købekraftpariteten, jo mere misvisende vil sammenligninger på basis af omregning med valutakursen være.

Købekraftpariteten, dvs. de relative priser, er samtidig udtryk for hvad valutakursen skal være, for at valutaen har samme købekraft i de lande der sammenlignes. Hvis de danske priser fx er fem gange så høje som i Tyskland, skal valutakursen være 5 kr./euro, for at de to valutaer har samme købekraft. Begrebet købekraftparitet bruges derfor også ofte om den situation, hvor de relative priser netop svarer til valutakursen.

I det såkaldte prisniveauindeks sammenholdes købekraftpariteten med den faktiske valutakurs, hvorved man får et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet mellem landene. I eksemplet ovenfor koster et brød i Danmark 15 kr., men man kan nøjes med at veksle 11,25 kr. til 1,5 euro for at få et brød i Tyskland. Efter valutaomveksling er prisniveauet for brød med andre ord 33% højere i Danmark end i Tyskland. Hvis e er valutakursen (kr./euro) og PTy og PDk det generelle prisniveau i henholdsvis Tyskland og Danmark, beregnes prisniveauindekset som (PDk/PTy)/e. I eksemplet bliver det (15 kr./1,5 euro)/7,5 kr./euro = 1,33, som angiver at prisniveauet er 33% højere i Danmark.

Prisniveauindekset er samtidig et mål for forskellen i valutaens købekraft hjemme og i udlandet. I eksemplet er kroners købekraft mindre i Danmark end i Tyskland, fordi valutakursen afviger fra købekraftp pariteten. I Danmark har 15 kr. samme købekraft som 15 kr./1,33 = 11,25 kr., der veksles til euro og bruges i Tyskland. Mere generelt betyder det, at fx 100 kr. i Danmark har samme købekraft som 100 kr./1,33 = 75 kr., der veksles til euro og bruges i Tyskland.

Prisniveauindekset, som i nogle sammenhænge betegnes den reale valutakurs, kan derudover ses som et mål for om valutaen er over- eller undervurderet. Hvis prisniveauindekset er større end én (i praksis større end 100, da de offentliggjorte indeks ganges med 100) er valutaen overvurderet og dens købekraft er derfor større i udlandet end hjemme. Omvendt hvis prisniveauindekset er mindre end én(100).

Ved beregning af internationale købekraftpariteter og prisniveauindeks aggregeres der i praksis over et større antal varer og lande. I EU-prisundersøgelsen beregnes købekraftpariteter og prisniveauindeks for forskellige varegrupper, der aggregeres op til BNP, på grundlag af oplysninger fra alle medlemslandene. Fx viser prisniveauindekset for BNP således forskellen i det generelle prisniveau i de enkelte medlemslande i forhold til gennemsnittet for hele EU.

1.2 Statistiske begreber
Købekraftparitet
Købekraftpariteten udtrykker de relative priser.

Population
Populationen består af varer og tjenester som indgår i det private og offentlige forbrug, samt af varer og tjenester som indgår i de faste bruttoinvesteringer. Stikprøven af varer og tjenester sammensættes, så den er repræsentativ for det nationale forbrugsmønster og samtidig sammenlignelig mellem lande.

Variabler
Priser: Gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenesteydelser, som er repræsentative for forbrugsmønsteret i et land. Priserne er markedspriser, som forbrugerne faktisk betaler, dvs. inklusive moms og afgifter.

Vægte: De enkelte produkter aggregeres til bredere grupper ved hjælp af vægte fra nationalregnskabet.

Statistiske mål
Købekraftpariteter for varegrupper og aggregater op til BNP.

I EU-prisundersøgelsen angives fx BNP per capita omregnet med købekraftpariteten og opgjort som indeks med gennemsnittet af EU=100. Hvis fx indekset for det danske BNP per capita er 118 og det tilsvarende indeks for Spanien er 82, betyder det at det danske BNP per capita er 18% højere end EU-gennemsnittet, mens det spanske BNP per capita er 18% lavere end gennemsnittet.

Prisniveauindeks for varegrupper og aggregater op til BNP. I EU-prisundersøgelsen angiver prisniveauindekset prisniveauet i forhold til gennemsnittet af EU. Hvis fx Danmark har et prisniveauindeks på 126 og Spanien har et indeks på 95, betyder det at prisniveauet i Danmark er 26% højere end gennemsnittet i EU, mens prisniveauet i Spanien er 5% lavere end EU-gennemsnittet.

Grupperinger
Grupperingen af vare- og tjenester til privat forbrug sker i henhold til COICOP (Classification of Individual Consumption by Purporse). Offentligt forbrug af varer- og tjenester er grupperet efter COFOG (Classification of the Functions of the Government). Varer i alt, investeringsgoder og tjenester i alt er klassificeret i henhold til CPA (Classification of Products by Activity).

Resultaterne offentliggøres i henhold til grupperingerne i SNA (System of National Accounts) og ICP (International Comparison Programme). I SNA opdeles forbruget efter hvem der betaler for varer og tjenester, i ICP grupperes efter hvem der forbruger varer og tjenester. I følge SNA grupperes offentlige udgifter til sundhedsvæsen, undervisning og sociale institutioner derfor under det offentlige forbrug. I ICP grupperes de tilsvarende udgifter derimod under privat konsum, da ydelserne forbruges af den private sektor. Denne gruppering foretages for at undgå forskelle, der ellers ville opstå mellem lande, hvor husholdningerne selv betaler for disse ydelser og lande, hvor ydelserne er helt eller delvist offentligt finansieret.


2 Tid


2.1 Referencetid
Et år.

2.2 Udgivelsestid
Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Forskellen mellem offentliggørelsestidspunktet og referenceperioden skyldes tidskrævende forberedelse, prisindsamling og datavalidering.

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Årlig.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Der er ikke opgjort mål for den samlede pålidelighed.

3.2 Usikkerhedskilder
Stikprøveusikkerhed
I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer- og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed.

For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt i de forskellige lande og der eksisterer ikke "rene" markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år. Sammenligninger over tiden skal derfor fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis holdes konstant fra år til år.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Der findes ikke umiddelbart sammenlignelig statistik. Købekraftpariteter måler de relative prisniveauer for en given periode, og er således forskellige fra prisindeks som måler prisudviklingen over tiden. Forbrugerprisindeks måler prisudviklingen for en fast varekurv, mens varekurven i købekraftparitetsundersøgelsen kan ændres fra år til år, blot den hvert år er ens for de lande der sammenlignes.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der er kun mindre forskel mellem foreløbige og endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
- Eurostat:http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/purchasing_power_parities/data/database
- OECD: http://www.oecd.org

Eurostat: Statistics in Focus; årlig offentliggørelsen af foreløbige og endelige resultater for lande som deltager i ECP
OECD: National Accounts, årlig offentliggørelsen af resultater for de lande som indgår i OECD

Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Prismaterialet modtages primært fra prisindsamlere og lagres elektronisk.

5.3 Dokumentation
Eurostat - OECD Methodological manual on purchasing power parities http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-BE-06-002/EN/KS-BE-06-002-EN.PDF

5.4 Øvrige oplysninger
Der foreligger ingen øvrige oplysninger.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation