Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Huslejestatistik

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Industri og Byggeri
Karina Buchwald, tlf. 39 17 33 17, e-post: kbu@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet er at belyse huslejens gennemsnitlige størrelse for boliger med forskellige karakteristika på indsamlingstidspunktet.
Før 1981 blev oplysningerne om bolighuslejer indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 gennemførtes hvert femte år. Siden BBR-registrets oprettelse er der indsamlet huslejeoplysninger forud for hver offentlig vurdering af fast ejendom, dvs. i årene 1981, 1986, 1991 og 1995 og 1999. Danmarks Statistik har produceret statistik for de samme år, bortset fra 1986.
Indsamling af huslejeoplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner.
Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige huslejeoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse.
Først i 1955 indsamledes huslejeoplysninger for samtlige kommuner, men oplysningerne publiceredes kun gennem en bearbejdning af et repræsentativt 10 pct.'s udsnit.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Brugere: Kommuner, amter, ministerier, organisationer, pressen, advokater, private virksomheder og personer.
Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, uddannelse offentlig debat samt i forbindelse med huslejetvister.

0.6 Kilder
Bygnings- og boligregistret (BBR-stamregister). Huslejeoplysningerne indsamles hos ejerne og registreres på den enkelte adresse i BBR.

0.7 Indsamlingshjemmel
Lov om Danmarks Statistik

0.8 Indberetningsbyrde
Ingen

0.9 EU-regulering
Ifølge Kommissionsbeslutning nr. 309/95 skal huslejeoplysninger indgå til beregning af produktionsværdien af boligbenyttelsen i nationalregskabet.


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Huslejeoplysninger indsamles hos ejeren for følgende ejendomskategorier:
- Rene beboelsesejendomme med 3 eller flere lejligheder
- Beboelses- og forretningsejendomme med 3 eller flere lejligheder
- Kommunale beboelses- og forretningsejendomme
- Udlejede ejerlejligheder

Private andelsboliger omfattes ikke af statistikken, idet boligafgiften ikke i denne sammenhæng betragtes som husleje.
Statistikken belyser huslejens størrelse efter boligens ejerforhold, opførelsesår, størrelse, installationsforhold og beliggenhed (byer). Hidtil er huslejeoplysningerne, der også omfatter lejen af erhvervsenheder og -bygninger, kun benyttet til en statistik om bolighuslejerne.

1.2 Statistiske begreber
Tællingsenheden er en egentlig beboelseslejlighed (bolig med eget køkken).

Bolig
Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse.

Arealbegrebet
En boligs areal måles til ydersiden af ydervæggene eller begrænsende tagflader. Til arealet af en lejlighed i en etageboligbebyggelse medregnes således også en forholdsmæssig andel af adgangsarealerne (trappegang o.l.).
I boligens areal indgår også eventuelt areal udnyttet til erhverv.

Husleje
Huslejen er den leje, omregnet til helårsleje, som ejeren lovligt kan opkræve på indsamlingstidspunktet med fradrag af varmebidrag.

Huslejen angives i statistikken hovedsagelig som den årlige leje i kr. pr. m2.

Byområde
Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde, industriområder o.l.
Tællingsenheden er en egentlig beboelseslejlighed (bolig med eget køkken).


2 Tid


2.1 Referencetid
Der er tale om en ad-hoc analyse. Referencetidspunktet fastsættes af vurderingsmyndigheden og statistikken udkommer normalt ca. 1 år efter referencetidspunktets afslutning.

2.2 Udgivelsestid
Ca. 1 år efter referencetidspunktets afslutning.

2.3 Punktlighed


2.4 Hyppighed
Der er ikke fastsat noget tidspunkt for den næste indsamling.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Huslejeoplysningerne indsamles hos ejerne ad 2 veje:

1. For de ejere, der ønsker det, sker indberetningen elektronisk direkte til Kommunedata.
2. Der udskrives skemaer hos Kommunedata, der via kommunerne sendes til ejerne af de berørte ejendomme.

Der sker en sandsynlighedskontrol både hos Kommunedata og hos kommunerne.

Der findes ikke nogen undersøgelse, der viser BBR's samlede pålidelighed, men graden af uoplysthed for de enkelte variable er meget lille.

Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede enheder skal efter regler, der fastsættes af boligministeren, meddele oplysninger til brug for registrets oprettelse og drift. Det betyder, at ejeren har en pligt til at sikre et faktisk, tidstro indhold.

Herudover sikrer en udstrakt kommunal administrativ anvendelse af oplysningerne i BBR generelt en høj kvalitet.

3.2 Usikkerhedskilder
Kommunerne har en begrænset tid (maksimalt 3 måneder) til kontrol og eventuel rettelse af de indberettede huslejeoplysninger.

Da oplysningerne i BBR oprindeligt i 1977 er indsamlet hos ejendomsejeren vil især arealoplysninger og oplysning om opførelsesår for ældre bygninger, der ikke siden har været underkastet byggesagsbehandling, være behæftet med en vis usikkerhed, idet ejeren ofte ikke har haft sikre oplysninger om disse variable.

3.3 Tal for usikkerhed
Statistik på samme grundlag findes tilbage til 1. januar 1981. Før den tid findes oplysningerne i publikationerne om folke- og boligtællingerne.

Folke- og boligtællingerne indhentede kun oplysninger om de beboede boliger, mens den nuværende statistik også indeholder oplysninger om ikke beboede boliger.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Oplysninger på det samme grundlag kan leveres tilbage til 1981. Før den tid indsamledes oplysninger i forbindelse med de 5-årlige folke- og boligtællinger, der sidst blev foretaget i 1970.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Nej

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der udarbejdes kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
LØbende publicering: Nyt fra Danmarks Statistik og Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger).

Årspublikation: Statistisk Årbog.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
På elektronisk medie ligger for hver enkelt boligenhed bl.a. følgende oplysninger:

Identifikationer og geografiske inddelinger
Adresse (kommunenr., vejkode, husnr./-bogstav, etage og side/dørnummer)
Ejendomsnr.
Bygningsnr.
Bykode (i 1995 og 1999), se tællingen Byopgørelsen pr. 1. januar

Boligoplysninger
Boligens art (parcelhus, rækkehus, etagebolig m.m.)
Ejerforhold
Opførelsesår
Opvarmningsforhold
Toilet,- bade- og køkkenforhold
Benyttet af ejer/udlejet (ejer-/lejerforhold)
Størrelse i kvadratmeter
Antal værelser (køkken regnes ikke som værelse)

Årlig husleje i kr.

Disse oplysninger kan frit kombineres til brug for statistiske opgørelser og analyser.

5.3 Dokumentation
Beskrivelse af de enkelte variable i BBR findes i "BBR instruks" på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk under "Bolig", "BBR", "BBR-loven".

5.4 Øvrige oplysninger
Ingen


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation