0 Administrative oplysninger om statistikproduktet0.1 NavnHuslejeundersøgelsen
0.2 EmnegruppeIndkomst, forbrug og priser
0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.Priser og Forbrug
Martin Birger Larsen tlf. 39 17 34 59, e-post: mbl@dst.dk
0.4 Formål og historieFormålet med statistikken er at måle udviklingen i huslejen.
Undersøgelsen har været afholdt siden slutningen af 50'erne. Frem til 1982 blev indsamling af oplysninger foretaget ved hjælp af interviewere ved henvendelse til husstande i de udvalgte lejligheder. Efter udtræk af en ny stikprøve i efteråret 1982 sendes spørgeskemaer til lejlighedernes ejer eller administrator.
0.5 Brugere og anvendelsesområderAnvendes til beregning af delindeks i forbruger og nettoprisindekset samt HICP (det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks). Huslejeudvikling anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter.
0.6 KilderHuslejeundersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af lejligheder på ca. 4.200.
0.7 IndsamlingshjemmelLov om Danmarks Statistik §11.
0.8 IndberetningsbyrdeRespondentbyrden er 190 timer, 0.05 mio.kr.
0.9 EU-reguleringHuslejeundersøgelsen er omfattet af de bestemmelser, der gælder for HICP.
1 Indhold1.1 IndholdsbeskrivelseStatistikken indeholder oplysninger om huslejeudviklingen før boligstøtte og huslejeudviklingen efter boligstøtte. Til brug for forbrugerprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning før boligstøtte. Til brug for nettoprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning efter boligstøtte.
1.2 Statistiske begreberEnheder og population
Populationen omfatter udlejede lejligheder, udlejede huse samt andelslejligheder. Der spørges om huslejen for en bestemt bolig.
Stikprøven fra 1982 vedligeholdes ved inddragelse af 40 nybyggede lejligheder pr. år.
Variabler
Huslejeudvikling før boligstøtte og huslejeudvikling efter boligstøtte.
Statistiske mål
Huslejestigningen for uændrede lejemål fra januar til januar.
Grupperinger
Ingen.
2 Tid2.1 ReferencetidReferencetidspunktet er ultimo januar, fra og med januar 2002.
I perioden april 1994 til oktober 1998 var referencetidspunkterne ultimo april og ultimo oktober.
I perioden oktober 1998 til januar 1999 var referencetidspunkterne ultimo oktober og ultimo januar.
I perioden januar 1999 til januar 2002 var referencetidspunkterne ultimo januar og ultimo juli.
2.2 UdgivelsestidFra januar 2002 publiceres statistikken en gang årligt og ca. 1½ måned efter periodens udløb.
Indtil januar 2002 publiceredes statistikken to gange årligt og ca. 1½ måned efter periodens udløb.
2.3 PunktlighedStatistikken kommer til tiden.
2.4 HyppighedÅrligt
3 Pålidelighed og usikkerhed3.1 Samlet pålidelighedDen samlede pålidelighed anses for at være stor.
3.2 UsikkerhedskilderDer må ofte foretages skøn over hvor stor en andel af den samlede huslejestigning, der skyldes gennemførte forbedringer.
Stikprøven udgør ca. 0,4 pct. af bestanden.
Indsamling/måling
Indsamling af oplysninger er skemabaseret. Der spørges om følgende oplysninger:
- Månedlig husleje/boligafgift i tællingsmåneden. ekskl. varmebidrag for el og andre særlige ydelser (garage, parkeringsplads el. lign.).
- Hvis en forhøjelse helt eller delvis skyldes forbedring eller modernisering, skal der endvidere oplyses, hvor stor en del af forhøjelsen der skyldes forbedring, samt forbedringens art.
Bortfald
Ubetydeligt. Sædvanligvis under 0,5 procent af stikprøven.
Modelantagelser
Stikprøven repræsenterer populationen. Den årlige udvikling i huslejen beregnes på grundlag af forholdet mellem de gennemsnitlige huslejer i januar måned aktuellt år og januar måned foregående år. Huslejeudviklingen efter boligstøtte opgøres på samme måde, idet der foretages et fradrag for udbetalt boligstøtte.
3.3 Tal for usikkerhedForeligger ikke.
4 Sammenlignelighed4.1 Sammenlignelighed over tidOpgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 1982.
4.2 Sammenlignelighed med anden statistikDer foreligger ikke anden statistik, der belyser området.
4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige talDer foreligger kun endelige tal.
5 Tilgængelighed5.1 DistributionskanalerNyt fra Danmarks Statistik. 5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmulighederSkemamateriale kasseres efter 2 år.
Data fra tidligere undersøgelser gemmes elektronisk.
5.3 DokumentationMetoden for indsamling af oplysninger og for bearbejdning af undersøgelsesmaterialet er beskrevet i publikationen "Stikprøveundersøgelser i Danmarks Statistik" udgivet i 1989 af Danmarks Statistik.
5.4 Øvrige oplysningerDer foreligger ingen øvrige oplysninger.
6. Supplerende dokumentationTil denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation