Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Nettoprisindeks

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Priser og Forbrug
Christian Lindeskov, tlf. 39 17 34 35, e-post: chl@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud.Nettoprisindekset er blevet beregnet og offentliggjort selvstændigt under denne betegnelse siden februar 1980. Indekset er en videreførelse af månedsprisindekset, der frem til januar 1980 indgik i beregningen af reguleringspristallet (reguleringspristallet blev offentliggjort kvartalsvis og var et gennemsnit af de tre forrige måneders månedspristal). Sammenkædes nettoprisindekset med månedsprisindekset, kan det føres tilbage til januar 1963.
Vægtgrundlaget og stikprøven er blevet opdateret løbende. Vægtgrundlaget er senest blevet udskiftet fra og med beregningen af indekset for januar 2012, og er baseret på det private forbrug i 2010. Frem til december 2000 er nettoprisindekset opgjort med gns. nov.1974 - jan.1975 = 100. Fra januar 2001 er indekset opgjort med 2000=100.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Nettoprisindekset anvendes af en lang række offentlige institutioner og myndigheder samt private til regulering af kontraktbeløb og overførsler. En række love og bekendtgørelser foreskriver anvendelse af nettoprisindekset i forbindelse med regulering af beløb.

0.6 Kilder
Nettoprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne indsamles ved indberetning pr. brev, ved anvendelse af prislister for større kæder mv. eller ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. Herudover hentes en række priser på Internettet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priser sjældnere, fx kvartalsvist eller halvårligt. Vægtgrundlaget for de detaljerede indeks (basisindeks) er opgjort på grundlag af nationalregnskabets opgørelser af husholdningernes udgifter til forbrug på dansk område, suppleret med forbrugsundersøgelsens oplysninger om den detaljerede fordeling af de danske husholdningers forbrug. For en række varer indberettes udover priser ligeledes oplysninger om alkoholprocent og emballagetype til brug ved afgiftsberegningen. Oplysninger fra skatteministeriet om de indirekte skatter og afgifter indgår også i beregningen af indekset.

0.7 Indsamlingshjemmel
Bekendtgørelse af lov om beregning af et nettoprisindeks af 3. februar 1999.

0.8 Indberetningsbyrde
Den samlede indberetningsbyrde for forbruger-, netto- og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er 2078 timer eller 0,578 mio. kr.

0.9 EU-regulering
Ingen.


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Nettoprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og tillagt evt. tilskud. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester. Nettoprisindekset beregnes som et fastvægtsindeks af Laspeyres-typen.

Vægtgrundlaget opgøres på grundlag af nationalregnskabets opgørelser af husholdningernes udgifter til forbrug på dansk område fordelt på 70 konsumgrupper. For hver af disse er der foretaget en yderligere opdeling ved anvendelse af forbrugsundersøgelsens detaljerede oplysninger om fordelingen af husholdningernes forbrug.

1.2 Statistiske begreber

• Population

Populationen består af de varer og tjenesteydelser, der indgår i de indenlandske husholdningers og private udenlandske besøgendes forbrug i Danmark. Stikprøven sammensættes og opdateres, så den er så repræsentativ som mulig i forhold til geografisk og befolkningsmæssig dækning, varegrupper og forretningstyper.

• Variabler

Priser: Priser på de varer og tjenesteydelser, der indgår i indekset.
Forretningsvægte: Vægte for visse af de forretninger, kæder mv., hvorfra der indsamles priser, baseret på oplysninger om markedsandele mv.
Enhedsvægte: Vægte for visse afgrænsede varer/tjenester baseret på oplysninger om markedsandele mv.
Basisindeksvægte: Vægte der anvendes til sammenvejning af basisindeks til delindeks og samlet nettoprisindeks.

• Statistiske mål

De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i nettoprisindekset, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede nettoprisindeks.

Grupperinger
Grupperingen af data og beregninger sker i henhold til COICOP (Classification of Individual Consumption by Purpose).


2 Tid


2.1 Referencetid
Priserne indsamles hver måned i perioden 7.-15.

2.2 Udgivelsestid
Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden.

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Nettoprisindekset offentliggøres hver måned.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Nettoprisindeksets samlede pålidelighed vurderes at være høj.

3.2 Usikkerhedskilder
Stikprøven
Nettoprisindekset opgøres på baggrund af en stikprøve på ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjeneste, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priser sjældnere, fx kvartalsvist eller halvårligt. For beklædning og friske fødevarer mv. indsamles priser af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. For de øvrige grupper af varer og tjenester indhentes priser hovedsageligt ved at forretningerne indsender et skema med de ønskede oplysninger. Desuden benyttes større dagligvarekæders listepriser. Endelig indhenter Danmarks Statistik telefonisk eller via Internet prisoplysninger for en række udvalgte varer og tjenester. Vægtgrundlaget er dannet på basis af oplysningerne om forbrugets sammensætning ifølge nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen, opgjort ekskl. skatter og afgifter og med tillæg af tilskud til generel nedsættelse af priserne.

Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset. Den statistiske usikkerhed, der ligger i vægtgrundlaget påvirker usikkerheden i indekset, men effekten må anses for at være meget begrænset. Bortfaldet i stikprøven skønnes at være under 1%.

Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset, som kan samles i følgende grupper:

Substitution mellem varer
Bias på grund af substitution mellem varer er et resultat af, at forbrugerne af forskellige grunde (indkomstændringer, ændrede relative priser eller præferencer) substituerer mellem forskellige varer, hvor der i beregningen af indekset forudsættes en uændret sammensætning af forbruget. Nettoprisindekset beregnes som det aritmetisk sammenvejede gennemsnit af de mest detaljerede prisindeks (basisindeks) med deres respektive vægte (budgetandele). På dette niveau af indeksberegningen tages derfor ikke hensyn til forbrugernes substitution mellem forskellige vare- og tjenestegrupper (basisaggregater). Basisindeksene beregnes imidlertid hovedsageligt som geometriske indeks. Dermed forudsættes, at forbrugerne holder uændrede budgetandele. Det betyder, at forbrugerne, hvis prisen på en vare stiger x pct., antages at mindske deres forbrug af varen med x pct. For basisindeksene er der således indregnet en vis substitution i indekset.

Substitution mellem forretninger
Denne type bias opstår når forbrugerne - for den samme vare - skifter fra forretninger med høje priser til forretninger med lavere priser. Nettoprisindekset beregnes fra måned til måned på grundlag af prisoplysninger fra de samme forretninger. Hvis forbrugerne fx fra juli til august placerer en større andel af deres forbrug i discountforretninger med lavere priser, vil dette ikke i sig selv påvirke indekset. Først når en forretning har været med i mindst to måneder i træk medtages priserne herfra i indeksberegningen.

Kvalitetsændringer
Beregningen af et prisindeks forudsætter, at de varekurve der sammenlignes er identiske, også hvad angår varernes kvalitet. Ved kvalitetsændringer bør priserne derfor principielt korrigeres herfor. Da værdien af de faktiske kvalitetsændringer ikke kendes, er det i sagens natur vanskeligt at opgøre estimater for bias som følge af manglende kvalitetskorrektion. Der arbejdes med metoder til kvalitetskorrektion både nationalt og på EU-plan i forbindelse med opgørelse af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks.

Nye varer
Stikprøven til nettoprisindekset opdateres løbende, men af praktiske grunde ofte med en vis tidsforskydning. Det betyder, at nye produkter ofte ikke indgår i beregningen af indekset i deres første levetid, og ikke før der foreligger priser for to på hinanden følgende måneder. I begyndelsen af et produkts levetid er det desuden n ofte ikke muligt at få information om omsætningen. Endelig knytter der sig en del usikkerhed til at definere, hvornår der er tale om et egentlig nyt produkt, eller blot forbedrede udgaver/varianter af allerede eksisterende produkter.

Beregningsformel
Det første trin i indeksberegningen består i at beregne basisindeks ud fra de indsamlede priser (og eventuelle vægte for disse priser). I det omfang det herved beregnede indeks afviger fra den "sande" prisstigning, er der tale om formelbias. Hyppige opdateringer af vægtgrundlaget og stikprøven kan mindske den potentielle bias som følge af forbrugernes substitution mellem varer og forretninger og fremkomsten af nye varer.

Fejlsøgning
Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. I den maskinelle fejlsøgning vurderes hver vares prisændring i forhold til prisændringerne for alle andre varer i samme varegruppe. Metoden, der ligger til grund for denne vurdering, er den internationalt anerkendte data-editeringsmetode af H.A. Hidiroglou og J.-M. Berthelot.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Statistikken er i princippet fuldt sammenlignelig over tid. Der skal ved sammenligning over længere perioder dog tages højde for, at vægtskifte og den løbende opdatering af stikprøven gør, at det ikke er samme kurv af varer og tjenester, der sammenlignes.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Nettoprisindekset er relateret til det danske forbrugerprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Ved sammenligning med disse indeks skal man være opmærksom på, at der er anvendt forskellige prisbegreber og at vægtgrundlaget i nettoprisindekset er opgjort på grundlag af forbrugsudgifterne fratrukket skatter og afgifter og tillagt generelle tilskud til nedsættelse af priserne.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Nyt fra Danmarks Statistik, Prisstatistik (Statistikservice), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank.
Det samlede indeks offentliggøres på www.dst.dk/priser.
Årspublikationer: Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Prismaterialet modtages primært på skemaer og lagres elektronisk. De indsamlede priser anvendes også til beregning af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks.

5.3 Dokumentation
Der foreligger en samlet dokumentation på www.dst.dk/priser.

5.4 Øvrige oplysninger
Der foreligger ingen øvrige oplysninger.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation