Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Producentprisindeks for tjenester

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Priser og Forbrug
Jonas Mikkelsen, tlf. 39 17 35 15, email: jom@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med producentprisindeks for tjenester er at belyse prisudviklingen i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Danmarks Statistik har siden 2006 beregnet kvartalsvise indeks.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Producentprisindeks for tjenester anvendes især til:

• Konjunkturindikator
• Fastprisberegninger i nationalregnskabsstatistikken, dvs. beregning af den realøkonomiske udvikling i Danmark

0.6 Kilder
Producentprisindeks for tjenester beregnes på grundlag af prisindberetninger fra udvalgte producenter.

0.7 Indsamlingshjemmel
Lovhjemmel til dataindsamling findes i §8, stk. 1 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

0.8 Indberetningsbyrde
Indberetningsbyrden er 42.000 kr.

0.9 EU-regulering
Producentprisindeks for tjenester er omfattet af Rådets Forordning (EF) nr. 1158/2005 af 6. juli 2005 om ændring af Rådets Forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik samt Rådets Forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006.


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
I systemet for producentprisindeks for tjenester indsamles oplysninger om:

Priser til hjemmemarkedet og eksport.

1.2 Statistiske begreber
Population
Producentprisindeks for tjenester er et brancheprisindeks, hvilket betyder at populationen omfatter alle de tjenester, der produceres i de berørte brancher. Det drejer sig udelukkende om dansk-fremstillede tjenester, der sælges til andre producenter (business to business).

Listen over de udvalgte brancher er ikke udtømmende, men følger nøje de brancher, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1893/2006. Fx er finansielle tjenester helt udeladt af forordningen.

Følgende brancher (DB07/NACE Rev. 2) er dækket:
49.4 Vejgodstransport og flytning
51 Luftfart (diskretioneret)
50.1 og 50.2 Sø- og kysttransport af passagerer og gods (diskretioneret)
52.1 Oplagrings- og pakhusvirksomhed
52.24 Godshåndtering
53.1 Posttjenester omfattet af forsyningspligten (diskretioneret)
53.2 Andre post- og kurertjenester (kurertjenester mv.)
61 Telekommunikation (under udvikling)
62 Computerprogrammering, konsulentbistand vedr. informationsteknologi og lignende aktiviteter (it-konsulenter mv.)
63 Informationstjenester
Sum 69 og 70.2 Juridisk bistand, bogføring, revision og virksomhedsrådgivning
71 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse (arkitekter og rådgivende ingeniører)
73 Reklame og markedsanalyse (under udvikling)
78 Arbejdsformidling og vikarbureauer (arbejdsformidling)
80 Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning (vagt- og sikkerhedstjeneste)
81.2 Renhold

Branchenomenklatur
Producentprisindeks for tjenester er baseret på DB07. Dansk Branchekode er en national underopdeling af EUs forordningsbestemte statistiske brancheklassifikation, NACE, der igen er en europæisk underopdeling af FNs statistiske brancheklassifikation ISIC. På den måde sikres international sammenlignelighed på overordnet niveau samtidig med, at hvert land kan detaljere områder af særlig interesse. DB07 er den danske version af NACE Rev. 2.

Vægte
Vægtene summer op til 100 over de brancher, som på nuværende tidspunkt indgår i producentprisindekset for tjenester. Både de brancher, som offentliggøres og de for hvilke indeks enten endnu ikke er færdigudviklede eller for hvilke indeksene diskretioneres.

Tjenester
De tjenester, der observeres, er udvalgt af de indberettende virksomheder, som værende repræsentanttjenester.

Nationalitet
Der sondres ikke mellem tjenester til hjemmemarkedet og tjenester til eksport. De fleste tjenester sælges dog til hjemmemarkedet. En undtagelse herfra er særlig:
50.2 Sø- og kysttransport af gods.

Prismetoder
Der anvendes forskellige prismetoder fra virksomhed til virksomhed. Disse prismetoder kan rangordnes i tre forskellige kategorier, hvor A-metoderne er de bedste og C-metoderne de ringeste:

A) Pris på en hel tjeneste: Transaktionspris, kontraktpris, modelpris.
B) Specielle priser: Procentdelmetoden, enhedsværdimetoden.
C) Timebaserede prismetoder: Realiserede timelønssatser, liste timelønssatser (over for kunderne).

Da producentprisindeks for tjenester er et output prisindeks, må priserne ikke være interne lønsatser, da de ikke tager højde for faste omkostninger såsom husleje mv.

Prismetoderne er nærmere beskrevet i Eurostat's metode guide for udvikling af producentprisindeks for tjenester (methodological guide for developing producer price indices for services).

Priser
Faktiske salgspriser ekskl. moms og punktafgifter, så vidt muligt midt i kvartalet eller en gennemsnitspris for hele kvartalet. Faktiske salgspriser betyder, at salgspriserne skal inkludere de rabatter, der anvendes over for kunderne.
Listepriser (katalogpriser) bør som en hovedregel ikke anvendes som input til producentprisindeks for tjenester, da de ikke inkludere rab batter til kunderne. Kun hvis der ingen rabatter gives overhovedet, kan listepriser anvendes.
Priserne kan i visse tilfælde være interne afregningspriser.

Beregning
De forskellige tjenester, der indgår i producentprisindeks for tjenester, grupperes i første omgang i ca. 134 grupper af tjenester, såkaldte CPA-grupper. CPA står for classification of products by activity og er den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som kobler tjenester med brancher i forholdsvis homogene grupper. For hver af disse CPA-grupper beregnes der et geometrisk gennemsnit, som vægtes sammen til ca. 45 forskellige basisindeks. For hvert basisindeks beregnes der et kædet basisindeks, som så sammenvejes (aritmetisk gennemsnit) - til delindeks.

Sæsonkorrektion
Der foretages ingen sæsonkorrektion.


2 Tid


2.1 Referencetid
Virksomhederne indberetter enten den pris, der var gældende midt i kvartalet eller en gennemsnitspris for hele kvartalet.

2.2 Udgivelsestid
Statistikken udkommer hvert kvartal. Et givet kvartal offentliggøres ca. 2,5 måned efter det aktuelle kvartal, så vidt muligt den 15. i måneden eller den første arbejdsdag herefter.

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Kvartalsvis.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Der indsamles prisoplysninger for ca. 45 basisaggregater, der dækkes af ca. 1.500 prisserier. Herudfra beregnes de forskellige producentprisindeks for tjenester i 17 forskellige delindeks.

3.2 Usikkerhedskilder
Stikprøveusikkerhed
De mest betydningsfulde virksomheder indenfor de berørte brancher anmodes om at være prisindberettere. Stikprøven er en kombination af en "top-down" og "judgement" stikprøve. Der kan derfor ikke beregnes et samlet mål for stikprøveusikkerheden.

Unøjagtigheder i vægtgrundlaget
Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets foreløbige produktbalance for 2006. Der må forventes en korrektion, når de endelige produktbalancer for 2006 foreligger.


Kvalitetsændringer
Som tiden går, sker der en vis udskiftning af de tjenester, der indgår i beregningerne. De nye tjenester kan have en anden kvalitet end de tjenester, der udgår. Ved kvalitetsændringer bør priserne i princippet kvalitetskorrigeres. Ved udskiftning af tjenester medtages den nye tjeneste først i prisberegningen, når der foreligger to prisobservationer for den pågældende tjeneste. I de tilfælde, hvor prisændringer normalt kun finder sted samtidig med kvalitetsændringer kan dette give anledning til skævheder.

Svarfejl
Der kan opstå fejl ved at en virksomhed indberetter en forkert pris. Dette skyldes som regel misforståelser fx i forbindelse med personaleskift i den virksomhed, der indberetter.

Registreringsfejl
Der kan forekomme fejl i forbindelse med registrering af oplysninger i Danmarks Statistik. Der undersøges imidlertid maskinelt for fejl, og registreringsfejl skønnes ikke at udgøre nogen kilde til væsentlige fejl.

Bortfald
Det kvartalsvise bortfald er mindre end 1 pct. og anses ikke for at være en væsentlig fejlkilde.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Producentprisindeks for tjenester er pr. januar 2009 baseret på:

• Dansk Branchekode 2007 (DB07) som er den danske version af NACE Rev. 2.
• 2006-vægte
• Indeksbasisår 2006 = 100

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Producentprisindeks for tjenester er beslægtet med prisindeks for indenlandsk vareforsyning.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Løbende publicering: Nyt fra Danmarks Statistik og www.statistikbanken.dk

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Skemaer
Skemaer opbevares for aktuelt år + 2 år.

5.3 Dokumentation
Ingen.

5.4 Øvrige oplysninger
Ingen.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation