0 Administrative oplysninger om statistikproduktet0.1 NavnForbrugerforventningsundersøgelser
0.2 EmnegruppeIndkomst, forbrug og priser
0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.Priser og Forbrug
Joen Joensen, tlf. 39 17 34 41, e-post: jjo@dst.dk
0.4 Formål og historieFormålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår dem selv og for landet som helhed. Hovedresultaterne samordnes i den såkaldte
forbrugertillidsindikator FTI. Undersøgelserne er gennemført i Danmark siden 1974. Fra 1996 indsamles data hver måned.
0.5 Brugere og anvendelsesområderDen i særklasse vigtigste bruger er EU's generaldirektorat for økonomi og finanser (ECFIN), som modtager detailjerede tabeller for alle spørgsmål, og som bl. a. offentliggør sæsonudjævnede forbrugertillidsindikatorer for alle medlemslandene.
Tallene nyder gennemgående også stor interesse i dagspressen.
Fra januar 2005 leverer Danmarks Statistik nettotal og indikatorer til EU (ECFIN) med decimaler. Fra samme tidspunkt offentliggør Danmarks Statistik også tallene med decimaler i
Statistikbanken og
NYT fra Danmarks Statistik 0.6 KilderData indsamles via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser.
Disse undersøgelser er stikprøveundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes, således at tallene direkte kan henføres til bestanden af voksne personer og familier i Danmark.
0.7 IndsamlingshjemmelLov om Danmarks Statistik.
Arbejdet sker i henhold til kontrakt med EU (ECFIN).
0.8 IndberetningsbyrdeEn stikprøve på ca 1.500 personer interviews telefonisk i hver måned. Af disse opnås interview med ca. 67 pct.
0.9 EU-reguleringIngen, men en del af oplysningerne indsamles og leveres efter kontrakt med EU DG II.
1 Indhold1.1 IndholdsbeskrivelseSpørgsmål:
Hver måned offentliggøres nettotal for følgende forbrugertillidsindikatorer:
1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?
2. Hvordan tror De familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?
3. Hvordan synes De, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?
4. Hvordan tror De, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag?
5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener De, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente?
6. Hvordan synes De, priserne er i dag, sammenlignet med for et år siden?
7. Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror De priserne vil udvikle sig i løbet af de kommende 12 måneder?
8 . Hvordan tror De, arbejdsløsheden vil være om et år sammenlignet med i dag?
9. Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder, sammenlignet med de sidste 12 måneder?
10. Anser De det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?
11. Regner De med i de kommende 12 måneder at kunne spare op? (Vi ser bort fra opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)
12. Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket, med andre ord: bruger De/I mere end De/I tjener, slår pengene lige til eller kan De/I lægge noget til side?
1.2 Statistiske begreberGenerel metode:
Som nævnt i afsnit 0.4 er oplysningerne indsamlet via de såkaldte omnibusundersøgelser.På nuværende tidspunkt består en omnibusundersøgelse af en stikprøve på ca. 1.500 personer, udvalgt af populationen bestående af alle personer bosiddende i Danmark i alderen 16-74 år.
Da der ikke opnås interview med en del af disse 1.500 personer, tildeles hvert gennemført interview en personvægt, der dels korrigerer for skævt bortfald og dels sikrer, at hvis man summerer over alle gennemførte interviews, ender man med et antal personer i tabeller og analyser, der svarer til antal personer i alderen 16-74 år. Spørgsmål, der stilles til personer opregnes med denne vægt, ligesom vægtede tal bruges ved procentberegninger.
En række variable vedrører imidlertid ikke den enkelte person, men den familie vedkommende tilhører. I disse tilfælde tildeles hver respondent, der svarer, en familievægt, der korrigerer for, at familier med forskelligt antal personer på 16 år og derover indgår i stikprøven med varierende sandsynlighed. En familie defineres som én eller flere personer i alderen 16-74 år, der bor i samme bolig og er i familie med hinanden (herunder også samlevende par) samt disses børn, idet der dog kun kan være ét ægtepar eller samlevende par i familien. Summerer man familievægtene for alle gennemførte interviews, ender man med antallet af familier i Danmark, hvori der indgår personer i alderen 16-74 år. Antallet af familier er således et estimat for stikprøven.
Svarmuligheder og vægte:
Der er normalt følgende fem svarmuligheder:
- Meget bedre
- Lidt bedre
- Uændret
- Lidt dårligere
- Meget dårligere
Nettotal:
Svarene vejes sammen til et Nettotal ved anvendelse af de vægte, der er angivet i nedenstående tabel:
Spørgsmål Vægte
-100 -50 0 50 100
1 x x x x x
2 x x x x x
3 x x x x x
4 x x x x x
5 x x x
6 x x x x x
7 x x x x x
8 x x x x x
9 x x x x x
10 x x x x
11 x x x x
12 x x x x x
For priser anvendes vægten 0 ikke for uændrede priser, men som vist nedenfor:
Spørgsmål 6: Hvordan synes De, priserne er i dag, sammenlignet med for et år siden?
Svarmuligheder: Vægt
Meget højere 100
Noget højere 50
Lidt højere 0
Uændrede -50
Lidt lavere -100
Spørgsmål 7: Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror De priserne vil udvikle sig i løbet af de kommende 12 måneder?
Svarmuligheder: Vægt
Priserne vil stige hurtigere end nu 100
Priserne vil stige i samme tempo som nu 50
Priserne vil stige langsommere end nu 0
Priserne forbliver uændrede -50
Priserne vil falde lidt -100
Forbrugertillidsindikatoren:
Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5.
Decimaler:
Frem til december 2004 er nettotallet for de forskellige dele af forbrugerforventningsundersøgelsen blevet beregnet og offentliggjort som heltal. Men efter ønske fra EU- kommissionen beregnes og leveres nettotallene i forbrugerforventningsundersøgelsen og forbrugertillidsindikatoren fra og med januar 2005 med én decimal.
Sæsonkorrektion:
Efter en undersøgelse af Forbrugertillidsindikatorens egnethed i forhold til sæsonkorrektion er det besluttet ikke at sæsonkorrigere serien.
Serien har været forsøgt sæsonkorrigeret dels som selvstændig serie (direkte sæsonkorrektion) dels ved sammenvejning af de 5 sæsonkorrigerede komponentserier (indirekte sæsonkorrektion).
I begge tilfælde har der vist sig problemer med at identificere et sæsonmønster i serierne.
2 Tid2.1 ReferencetidReferencetiden er undersøgelsesmåneden, hvor dataindsamlingen foregår inden for månedens første to uger.
2.2 UdgivelsestidForbrugerforventningerne for en given måned offentliggøres månedsvis og ca. 8 dage efter afslutning af dataindsamlingen.
2.3 PunktlighedSe afsnit 2.1 og 2.2.
2.4 HyppighedMånedsvis.
3 Pålidelighed og usikkerhed3.1 Samlet pålidelighedDa, der er tale om stikprøveundersøgelser, er resultaterne naturligvis behæftede med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på ca. 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvad der har været normalt de senere år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 procent af tilfældende at ligge indenfor +/- 3 procentpoint. En ændring i en indikator skal være større end 5 procentpoint for at være signifikant.
3.2 UsikkerhedskilderSe afsnit 3.1.
3.3 Tal for usikkerhedSe afsnit 3.1.
4 Sammenlignelighed4.1 Sammenlignelighed over tidSpørgsmålene, som er vist i afsnit 1.1 er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974, og nye tal kan umiddelbart sammenlignes med tidligere offentliggjorte statistikker.
Hvad angår nettotal og forbrugertillidsindikatoren, så findes disse tilbage til oktober 1974 i Statistikbanken.
På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 1991 og fremefter.
4.2 Sammenlignelighed med anden statistikDe stillede spørgsmål er så specielle, at der ikke findes andre tal i Danmarks Statistik til sammenligning, men EU-kommisionen udgiver tilsvarende tal for EU-landene (incl. Danmark) i European Economy, supplement B. EU-tallene er dog i modsætning til tallene, der offentliggøres af Danmarks Statistik, sæsonkorrigeret.
4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige talKun endelige tal.
5 Tilgængelighed5.1 DistributionskanalerNyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank
.
Efter hver undersøgelse leveres data til Europa-kommissionen, der udgiver indikator og nettotal for medlemslandene i
European economy,
Supplement B, hvori tallene er sæsonkorrigeret.
5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmulighederFra og med 1989 findes materialet - både undersøgelsesspørgsmål og baggrundsvariable - på maskinlæsbart medie i Danmarks Statistik. For perioden før den tid findes tabeludskrifter samt sporadiske oplysninger på diske eller tapes.
EU-kommisionen har ,som nævnt i forrige afsnit modtaget materialet, men dette er dog ikke umiddelbart tilgængeligt for trediepart.
5.3 DokumentationDiverse programmer og papirer i Danmarks Statstistik.
5.4 Øvrige oplysningerIngen øvrige oplysninger.
6. Supplerende dokumentationTil denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation