0 Administrative oplysninger om statistikproduktet0.1 NavnForbrug af alkohol og tobak
0.2 EmnegruppeIndkomst, forbrug og priser
0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.Priser og Forbrug
Christian Lindeskov, tlf. 39 17 34 35, e-post: chl@dst.dk
0.4 Formål og historieFormålet med statistikken er at belyse forbruget, salget og grænsehandlen med alkohol og tobak.
Statistikken er udarbejdet siden 1939, idet oplysninger om forbruget kun findes siden 2000.
0.5 Brugere og anvendelsesområderStatistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner og personer med interesse for emnet.
0.6 KilderGrunddata indhentes fra SKAT.
Skatteministeriets "Status over grænsehandel" anvendes til at fastslå danskernes køb i udlandet samt udlændinges køb i Danmark.
I beregningerne af rent alkohol anvendes Skatteministeriets skøn over de enkelte afgiftsklassers gennemsnitlige alkoholprocent.
0.7 IndsamlingshjemmelData stammer fra anden offentlig myndighed.
0.8 IndberetningsbyrdeIngen direkte respondentbyrde, da data indsamles af andre.
0.9 EU-reguleringDataindsamlingen er ikke baseret på en EU-regulering.
1 Indhold1.1 IndholdsbeskrivelseStatistikken viser forbruget af alkohol, fordelt på øl, vin, spiritus og alkoholsodavand, samt forbruget af tobak. Forbruget er sammensat af det indenlandske afgiftsbelagte salg og grænsehandlen, hvor danskeres køb i udlandet er tillagt og udlændinges forbrug i Danmark er fratrukket.
Det afgiftsbelagte salg er salg af alkohol og tobak til detailhandlen.
Fra og med opgørelsen for 2005 korrigeres for moderationsordningen for øl.
Alkoholsodavand er udskilt fra den alkoholtype, de er baseret på, fra og med 2006. Tallene for salget og dermed også forbruget før og efter 2006 er således ikke direkte sammenlignelige. Gælder i særlig grad spiritus.
1.2 Statistiske begreberStatistikken omhandler forbruget af alkohol og tobak i Danmark.
De primære variable er:
- Forbrug af ren alkohol, som er mængden af solgt alkohol, hvis man opgør det med en alkoholprocent på 100, tillagt omregnede værdier for grænsehandlen med samme.
- Forbrug af alkohol, som er mængden af solgt spiritus, vin, pilsnerækvivalenter og alkoholsodavand tillagt skøn for grænsehandlen med samme.
- Forbrug af tobak, som er mængden af solgte tobaksvarer, tillagt skøn for grænsehandlen med samme.
- Salg af ren alkohol, som er mængden af solgt alkohol, hvis man opgør det med en alkoholprocent på 100.
- Salg af alkohol, som er mængden af det solgte spiritus, vin, pilsnerækvivalenter og alkoholsodavand.
- Salg af tobak, som er mængden af solgte tobaksvarer.
- Grænsehandlen med ren alkohol, som er netto grænsehandlen med alkohol, hvis man opgør det med en alkoholprocent på 100.Ved omregningen af de solgte mængder til solgte mængder ren alkohol for grænsehandlen er det antaget, at sammensætningen af grænsehandlen er identisk med salget. Det vil med andre ord sige, at det antages at den gennemsnitlige alkoholprocent ved grænsehandlen af fx øl er den samme som den gennemsnitlige alkoholprocent i det indenlandske salg, som er sat til pilsnerstyrke, dvs. 4,6 pct. vol.
- Grænsehandlen med alkohol, som er nettomængden af grænsehandlen med spiritus, vin, øl og alkoholsodavand. Før 2006 er grænsehandlen med alkoholsodavand inkluderet i tallet for grænsehandlen med spiritus.
- Grænsehandlen med tobak, som er nettomængden af grænsehandlen med tobaksvarer.
En
pilsnerækvivalent er defineret som en øl med en alkoholprocent på 4,6.
2 Tid2.1 ReferencetidForbruget refererer til det enkelte kalenderår.
Ved opgørelsen af beskatningsprovenuet er afgifterne henført til optjeningstidspunktet, som er det tidspunkt i produktions- eller salgsprocessen, hvor afgiften pålignes, svarende til tidspunktet for salget.
2.2 UdgivelsestidUdkommer årligt.
Udgivelsestiden er ca. 6 måneder efter udløbet af det omhandlede kalenderår.
2.3 PunktlighedStatistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
2.4 HyppighedStatistikken udarbejdes og offentliggøres årligt.
3 Pålidelighed og usikkerhed3.1 Samlet pålidelighedPålideligheden af statistikkens tal for salget vurderes generelt til at være høj, da datagrundlaget er administrative oplysninger, der hos SKAT underkastes den kontrol, som er nødvendig for at sikre en korrekt indbetaling af skatter og afgifter.
Statistikkens tal for grænsehandlen og dermed for forbruget er derimod underlagt en betydelig usikkerhed. Grænsehandlen er skønnet af Skatteministeriet på baggrund af en række forskellige undersøgelser til belysning af grænsehandlen. Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets rapport "Status over grænsehandel".
Forbruget er opgjort under den antagelse, at det, der købes, forbruges straks. Der tages med andre ord ikke hensyn til eventuel lageropbygning eller spild. Heller ikke eventuel ulovlig indførsel og handel med afgiftspligtige varer er medregnet i estimatet over forbruget.
Statistikkens tal for rent alkohol er ligeledes usikker. Den gennemsnitlige alkoholprocent for hver afgifsklasse er skønnet af Skatteministeriet på baggrund egne undersøgelser.
3.2 UsikkerhedskilderDer er forskellige usikkerheder forbundet med statistikken:
For opgørelsen af det afgiftsberigtigede salg:
SKAT reviderer af og til de indberettede data, som følge af egentlige fejl eller uoverensstemmelser i de indberettende virksomheders regnskaber. Sådanne revisioner behandles på følgende måde:
- Egentlige fejl rettes.
- Efterbetalinger som kan placeres inden for et enkelt kalenderår medtages, mens efterbetalinger som vedrører flere kalenderår udelades.
Alt afhængig af den enkelte afgifts virkemåde beregnes den solgte mængde alkohol eller den solgte mængde ren alkohol ved hjælp af visse antagelser:
- For øl beregnes den solgte mængde ren alkohol direkte på baggrund af afgiftsprovenuet og den gældende afgift, mens beregningen af mængden af pilsnerækvivalenter, der illustrerer salget på en mere håndgribelig måde, beregnes ud fra alkoholprocenten i en pilsnerækvivalent på 4,6 pct. vol.
- For vin beregnes den solgte mængde vin direkte på baggrund af afgiftsprovenuet og de gældende afgifter, mens den solgte mængde vin i ren alkohol beregnes ved brug af antagelser om den gennemsnitlige alkoholprocent for vin i forskellige skatteklasser.
- For spiritus beregnes den solgte mængde ren alkohol direkte på baggrund af afgiftsprovenuet og den gældende afgift, mens den solgte mængde spiritus beregnes direkte på baggrund af de banderolerede mængder.
- For alkoholsodavand beregnes den solgte mængde og den solgte mængde ren alkohol på baggrund af afgiftsprovenuet fra tillægsafgiften for de forskellige alkoholtyper, og med brug af en antagelse om at den gennemsnitlige alkoholprocent er 5,5 vol. pct.
For opgørelsen af grænsehandlen:
Opgørelsen for grænsehandlen med alkohol og tobak er hentet fra Skatteministeriets publikation "Status over Grænsehandel". Grænsehandlen inkluderer danskeres indkøb i udlandet til forbrug i Danmark, og ekskluderer udlændiges indkøb i Danmark til forbrug i udlandet.
Skatteministeriets opgørelse benytter sig af en række forskellige kilder til at belyse dette emne. Der henvises til "Status over Grænsehandel" for en nærmere beskrivelse.
3.3 Tal for usikkerhedDer er ingen stikprøveusikkerhed, da det er en totaltælling.
4 Sammenlignelighed4.1 Sammenlignelighed over tidEn ændring i reglerne for afgift på øl i 1991 betyder et mindre brud i opgørelsen af det samlede salg af øl.
En ændring i afgiften på øl i 2004 betyder, at den solgte mængde øl fordelt på skatteklasser ikke længere opgøres.
Fra og med opgørelsen for 2000 opgøres forbruget af alkohol og tobak, hvor der udover salget også inddrages skøn for grænsehandlen.
Fra og med 2006 er alkoholsodavand udskilt fra øl, vin og spiritus og opgøres fremover som en selvstændig post. Tal for salget og forbruget af spiritus før og efter 2006 er som følge af dette ikke sammenlignelige.
I 2010 blev den gennemsnitlige alkoholprocent for vin i afgiftsklasse 2 og 3 opjusteret, hvilket gør af sammenligninger af forbruget af rent alkohol for vin mellem 2009 og 2010 skal gøres varsomt.
4.2 Sammenlignelighed med anden statistikSkatteministeriet udarbejder årligt en rapport om grænsehandel, hvor samme datakilder ligger til grund.
4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige talDer offentliggøres kun endelige tal, idet dog mindre revisioner af det seneste års tal kan komme på tale, jf. 3.2.
5 Tilgængelighed5.1 DistributionskanalerLøbende publicering:
Nyt fra Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger).
Årbøger:
Statistisk Årbog og
Statistisk Tiårsoversigt.
www.statistikbanken.dk/alko2, alko3 og alko4.
5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmulighederPræsentationen i Statistiske Efterretninger indeholder hovedparten af den information, som kan udledes af materialet.
5.3 Dokumentation 5.4 Øvrige oplysningerDer foreligger ingen øvrige oplysninger.
6. Supplerende dokumentationTil denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation