Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Forbrugsundersøgelsen

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Priser og Forbrug
Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 3917 3662, e-post: hss@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold, såvel indkomster, opsparing som forbrug. Den har karakter af at være både en levevilkårsbelysende statistik og en økonomisk statistik.

Undersøgelsen er med større eller mindre mellemrum blevet gennemført i mere end hundrede år. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Tilsvarende undersøgelser gennemføres i de fleste andre lande.

Andre statistikprodukter belyser dele af de emner, som indgår i forbrugsundersøgelsen, fx:

• Nationalregnskabet giver oplysninger om forbrugets sammensætning - men forbrugsundersøgelsens forbrugsopdeling er mere detaljeret og der kan bringes opgørelser for forskellige husstandstyper.
• Indkomststatistikken giver oplysninger om husstandenes indkomster - men forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb er bredere og dækker også ikke beskattede indkomster.
• Den generelle husstandsstatistik og boligstatistikken giver oplysninger om husstandsfordeling og boliger mv. - men forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb er noget anderledes, idet det bygger på husstandenes egen afgrænsning.

Generelt anbefales det kun at benytte forbrugsundersøgelsen (der bygger på en stikprøve) i tilfælde, hvor de ønskede
oplysninger ikke kan findes i øvrige (registerbaserede) statistikprodukter.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Ud over den generelle offentlige interesse har undersøgelsen en bred anvendelse:

• Internt i Danmarks Statistik ved opstilling af nationalregnskab og pristal
• Offentlige myndigheders planlægning og konsekvensberegninger mv.
• Forskning inden for en lang række felter
• Markedsføringsformål
• Internationalt, hvor især Eurostat er meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal landene imellem.

0.6 Kilder
Forbrugsundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.500 ud af Danmarks i alt ca. 2,6 millioner private husstande (forbrugsundersøgelsens beregning).

I undersøgelsen indgår oplysninger fra 3 meget forskellige datakilder:

Husstandene har deltaget i et omfattende interview. Her er der især spurgt om faste udgifter de seneste 12 måneder, om besiddelse af og udgifter til en række varige forbrugsgoder, om benyttelsen af sundhedsvæsen, uddannelsessystem og børnepasningsordninger, om visse indkomster og skatter samt om forsikringer. Da husstandene er besøgt spredt jævnt ud over året, vil oplysningerne delvis dreje sig om udgifter mv. i året forud.

Husstandene har i 2 uger ført et detaljeret regnskab over alle udgifter. Denne regnskabsføring har for de enkelte husstande ligget spredt ud over året for at sikre, at sæsonmæssige ændringer i forbruget bliver dækket af undersøgelsen.

Regnskabsføringen har 2 hovedformål:

• Den sikrer en total dækning ved at fx nye varer på markedet kommer med, og ved at også sjældent købte varer, som det er for omfattende at spørge om i interviewet, i princippet bliver dækket.
• Regnskabsføringen sikrer, at mere dagligdags indkøb, som man normalt ikke husker gennem længere tid, bliver dækket.

For at spare tid for husstandene og for Danmarks Statistik er der ikke stillet spørgsmål om emner, som Danmarks Statistik i forvejen har anvendelige oplysninger om. Især gælder det indkomst- og skatteoplysninger, boligoplysninger og oplysninger om uddannelse og erhverv.

Målet har været at komme frem til en stikprøve, der kan give resultater, der med god tilnærmelse dækker alle landets private husstande. Samtidig har det været vigtigt at sikre, at de interviewere, der skulle besøge husstandene, var de bedst kvalificerede til netop denne opgave.

Det er ikke muligt direkte at udtrække en stikprøve blandt husstande i forbrugsundersøgelsens forstand. I stedet er der udtrukket adresser. Ved interviewerens besøg på adressen er det så sammen med beboerne afgjort, om der var tale om én eller eventuelt flere husstande, eller om der eventuelt var tale om en ubeboet adresse eller en fælleshusholdning, der ikke skulle medtages. I de tilfælde, hvor der blev fundet flere husstande på en adresse, har så vidt muligt alle husstandene deltaget.

Adresserne blev besøgt jævnt spredt ud over året. De deltagende husstande blev besøgt 2 gange:

• Ved det første besøg blev husstandens sammensætning fastslået, husstanden modtog instruktion i regnskabsføringen og første del af interviewet blev gennemført.
• Ved det andet besøg godt 2 uger senere blev anden del af interviewet gennemført, og intervieweren modtog det udfyldte regnskabshæfte.

Interviewet med husstanden er foregået ved anvendelse af en bærbar pc. Det har betydet, at det har været muligt på stedet at foretage en række kontroller osv., hvilket er afgørende for kvaliteten af statistikken.


Målet er, at der årligt indsamles data fra ca. 865 husstande. Da en sådan stikprøve er for lille til at danne grundlag for meget detaljerede opgørelser, sammenregnes data fra 3 på hinanden følgende år til én stikprøve. Alle udgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i det midterste af de 3 år. For fx 2004 opgørelsen er data indsamlet i 2003, 2004 og 2005, og dataene er efterfølgende omregnet til 2004-niveau.

0.7 Indsamlingshjemmel
Data indsamles i henhold til Lov om Danmarks Statistik, §1.

0.8 Indberetningsbyrde
Der er ikke beregnet en respondentbyrde, da deltagelse i undersøgelsen er frivillig.

0.9 EU-regulering
Ingen formel regulering - dog forudsætter Rådets forordninger om harmoniserede forbrugerprisindekser indirekte, at der skal gennemføres forbrugsundersøgelser.


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Undersøgelsen giver detaljerede oplysninger om de private husstandes økonomiske forhold. Herunder dækkes på en sammenhængende og konsistent måde følgende hovedemner:

• Forbrug
• Indkomster
• Rådighed over varige forbrugsgoder
• Udnyttelsen af ydelser inden for sundheds-, børneinstitutions- og uddannelsesområdet
• Pensionsforhold
• Direkte skatter
• Betalte import- og produktionsskatter
• Indirekte offentlige tilskud (hvor husstanden ikke betaler den fulde pris for ydelser)

Disse oplysninger kan så på et stort antal måder kombineres med baggrundsoplysninger om de pågældende husstande, herunder:

• Husstandsstørrelse og -sammensætning
• Husstandsindkomst
• Boligforhold
• Erhverv mv.
• Uddannelsesniveau
• Geografi
• Osv.

1.2 Statistiske begreber

Enheder og population:

Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsen beregnes dog i både løbende og faste priser.

Undersøgelsen belyser husstandenes faktiske økonomiske forhold. Derimod indgår fx holdningsspørgsmål ikke.

En privat husstand er afgrænset som en økonomisk enhed, dvs. en gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi, dvs. deler indtægter og udgifter. Sådanne husstande er der ca. 2,6 millioner af i Danmark(forbrugsundersøgelsens beregning).

Personer i forskellige former for fælleshusholdninger (fængsler, langtidsindlagte på hospitaler, visse institutioner mv.) er ikke omfattet, idet det ofte vil være umuligt at adskille den private økonomi fra institutionens økonomi. For visse af undersøgelsens oplysninger er det nødvendigt at være opmærksom på denne udeladelse, fx ved analyser af hospitalsbenyttelsen (idet mere permanent hospitalsindlagte ikke er dækket).


Det er privatøkonomien, der belyses. Varer forbrugt i produktionen (driftsmidler mv.) og andre erhvervsmæssige udgifter er ikke medtaget.

Forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb adskiller sig fra de begreber, der indgår i Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. I de generelle registerbaserede statistiske opgørelser er man forenklet sagt nødt til enten at afgrænse en husstand som beboerne på en bestemt adresse, eller til at afgrænse den efter forskellige sammenhænge, der kan udledes fra folkeregistrenes (CPR's) oplysninger (ægteskab, fællesbørn osv.). I forbrugsundersøgelsen er afgrænsningen foretaget direkte af de deltagende husstande i samarbejde med intervieweren.

I de fleste tilfælde er der ingen forskel mellem de forskellige afgrænsninger, men fx vil det i den generelle statistik kunne forekomme, at en logerende bliver medtaget hos 'moderhusstanden', mens en logerende, der har selvstændig økonomi, i forbrugsundersøgelsen udgør en selvstændig husstand. I undersøgelsens almindelige opgørelser skelnes ikke mellem gifte og papirløst samlevende, ligesom der ikke skelnes mellem par af forskelligt eller samme køn. Hertil kommer, at det i forbrugsundersøgelsen ikke er af betydning, om en person i folkeregisteret er registreret som boende på en bestemt adresse. Det er den faktiske situation ved interviewerens besøg, der indgår.

Mens grundlaget for forbrugsundersøgelsen som hovedregel er oplysninger på husstandsniveau, vil det ofte være relevant at se på opgørelser på personniveau eller pr. forbrugsenhed.

Fx siger det ikke umiddelbart så meget, at en husstand med en indkomst på over 800.000 kr. har et samlet forbrug på 429.000 kr., mens en husstand med en indkomst på under 150.000 kr. kun har et forbrug på 113.000 kr. Husstanden med den høje indkomst består nemlig i gennemsnit af 3,2 personer mod kun 1,0 person i husstanden med den lave indkomst. Der er altså flere om at dele indkomsten og forbruget hos husstande med høj indkomst.

Til analyseformål kan det derfor være hensigtsmæssigt i stedet at opgøre forbruget pr. person - i dette tilfælde vil forbruget i husstanden med den høje indkomst være på 134.000 kr. pr. person mod 113.000 kr. for husstanden med den lave indkomst.

Ved en velfærdsanalyse på grundlag af forbrug pr. person antages det indirekte, at alle personer har de samme behov uanset hvilken husstandstype, de tilhører. Dette er næppe korrekt.

For bedre at kunne sammenligne husstande af forskellig størrelse og sammensætning kan man derfor opgøre forbrug mv. pr. forbrugsenhed. Baggrunden er, at en husstand bestående af flere personer har visse stordriftsfordele. En husstand med flere personer kan dele en del af boligens areal og installationer, den kan foret tage billigere storindkøb, hver person i husstanden behøver ikke at have sin egen bil osv. For at opnå samme velfærdsniveau skal en husstand på 2 personer derfor ikke have et forbrug, der er dobbelt så stort som husstanden på kun 1 person. Hertil kommer en antagelse om, at børn for at opnå samme velfærd ikke behøver at have et lige så stort forbrug som voksne.

For at kunne sammenligne velfærdsniveauet mellem forskellige husstandstyper kan der opstilles en såkaldt ækvivalensskala. En sådan skala har til formål at kunne omregne velfærdseffekten af forbrug eller indkomst i forskellige husstandstyper. Som enhed anvendes voksenækvivalenten, dvs. forbruget for en husstand bestående af netop 1 voksen. Der findes ingen entydig måde at opstille en sådan skala på, så på baggrund af internationale anbefalinger har Danmarks Statistik til brug for forbrugsundersøgelsens data valgt at opgøre antallet af forbrugsenheder eller voksenækvivalenter i en husstand således:

Den første person over 14 år tæller for 1, efterfølgende personer over 14 år tæller 0,5 og børn op til 14 år tæller 0,3. En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn omfatter derfor i alt 2,1 forbrugsenheder. Denne skala kaldes den modificerede OECD-skala.

Omregnet efter denne skala består en husstand med en husstandsindkomst på over 800.000 kr. af i gennemsnit 1,9 forbrugsenheder, mens en husstand med indkomst under 150.000 kr. består af 1,0 forbrugsenheder. Forbruget pr. forbrugsenhed er derfor i den første husstand på 226.000 kr. mod 113.000 kr. i husstanden med en indkomst på under 150.000 kr.

Valget af denne ækvivalensskala kan diskuteres. Man kunne hævde, at skalaen burde gradueres yderligere efter personernes alder, stordriftseffekten burde måske gradueres osv.

Mens forbruget kun kan opgøres på husstandsniveau, kan andre af undersøgelsens emner direkte opgøres på personniveau. Det gælder især indkomster, skatter samt oplysninger om pensionsforhold og om benyttelsen af offentlige ydelser mv.

Variable:

Løn mv. omfatter ud over løn før skat også eget og arbejdsgiverens bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, samt løn i naturalier i form af fri bil, fri bolig mv.

Virksomhedsoverskud mv. omfatter overskud ved selvstændigt erhverv. Renteindtægter vedrørende erhvervet er medregnet og renteudgifter fratrukket. Posten kan i visse tilfælde blive negativ - enten fordi erhvervet som sådan har givet underskud, eller fordi renteudgifterne har været store. Endvidere omfatter posten selvstændiges forbrug af varer fra egen produktion eller butik mv. (fx for landmænd og købmænd). Endelig indgår også indkomst ved sort arbejde.

Formueindkomster omfatter private renteindtægter og aktieindkomster mv. Endvidere indgår den beregnede husleje af ejerbolig og fritidsbolig. Derimod indgår værdistigninger (realiserede eller ikke realiserede) på formuegoder som fx værdipapirer eller fast ejendom ikke.

Overførsler fra private omfatter modtagne gaver og gevinster, udbetalinger fra skadesforsikringer mv. samt udbetalinger fra private pensionsordninger (inkl. ATP) og modtagne børne- og hustrubidrag.

Overførsler fra det offentlige omfatter bl.a. offentlige pensioner, efterløn, arbejdsløshedsunderstøttelse og andre a-kasseydelser, sygedagpenge, kontanthjælp, studiestøtte, boligsikring og -ydelse samt børnefamilieydelse og børnetilskud.

Andre indkomster og afstemning omfatter en række mindre væsentlige indkomstarter, og samtidig indgår afstemningsposter, der er opstået bl.a. pga. dataenes forskellige periodisering. Posten kan derfor i visse tilfælde blive negativ.

Samlet giver disse poster bruttoindkomsten.

Ud over disse mere løbende indkomster kan husstanden modtage kapitaloverførsler (arv, udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, engangsudbetalinger fra ATP og tilskud til energibesparende foranstaltninger).

Summen af bruttoindkomst og kapitaloverførsler danner samlet indkomst.

Ud af den samlede indkomst betales indkomstskatter mv. (direkte skatter), der omfatter almindelige indkomstskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag og arve-, bo- og gaveafgift samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

Herudover skal der betales private renteudgifter mv., hvor især boligrenterne vejer tungt. Under posten indgår også andre obligatoriske overførsler, herunder betalte børne- og hustrubidrag, betalte erstatninger mv.

Herefter nås frem til disponibel indkomst.

Tillægges den disponible indkomst nettobeløbet fra udbetalte kapitalpensioner nås frem til det centrale begreb, beløb til rådighed.

Rådighedsbeløbet kan anvendes til at betale diverse bøder til det offentlige - altså beløb, der har en skattekarakter.

Det kan også anvendes til gaver og velgørenhed til andre husstande eller til velgørende organisationer.

Det kan anvendes til kontingenter til foreninger (Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne), herunder bl.a. fagforeninger, sportsforeninger mv.

Husstandene kan anvende deres indkomst til opsparing, der kan opdeles i 4 poster:

• Pensions- og ATP-bidrag. Denne post omfatter alle pensionsordninger, herunder den særlige pensionsopsparing. Såvel eget som eventuelt arbejdsgiverbidrag indgår.
• Indbetaling til privattegnet livsforsikring mv., fx opsparingsforsikring.
• Værdi af til- og ombygning mv. af bolig eller fritidsbolig samt udgifter ved opførelse af ny bolig, dvs. investeringer i forbindelse med boligen. I følge internationale anbefalinger indgår også omkostninger i forbindelse med køb eller salg af bolig (salær til ejendomsmægler mv.). Derimod indgår selve købsprisen ikke.
• Samt endelig opsparing i øvrigt, der er residualt beregnet, og altså dækker alle øvrige former for positiv eller negativ opsparing, herunder afdrag på lån i ejerbolig, forbrugerkredit, studielån, bankopsparing eller optagelse af banklån mv.

Det bemærkes, at på trods af, at indbetalinger til pensionsordninger indgår som en positiv opsparing, indgår udbetalinger fra pensionsordninger som indkomst og ikke som negativ opsparing. Baggrunden er bl.a., at der for den enkelte ikke er nogen direkte sammenhæng mellem opsparingen i fx en pensionskasse, og så det beløb, man til sin tid i alt får udbetalt, idet det bl.a. afhænger af ens levetid.

Det, husstanden herefter har tilbage af indkomsten, går til forbrug.

• Langt den største del udgøres af betalt forbrug af varer og tjenester. Det bemærkes, at ved køb på afbetaling eller lignende indgår den fulde købspris (ekskl. kreditomkostninger) i forbruget. Afdrag på afbetalingskøb mv. indgår derimod under opsparing. Privat salg af løsøre indgår som negativt forbrug. Især er posten vigtig for biler, hvor det er almindeligt at benytte en tidligere bil som udbetaling ved køb af ny.
• Endvidere indgår den beregnede husleje af ejerbolig og fritidsbolig som forbrug.
• Endelig omfatter forbruget andre typer af naturalieindkomst (fri bil, fri telefon mv. samt selvstændiges forbrug af egne produkter mv.).

I tillæg til disse hovedstørrelser indgår i undersøgelsen oplysninger om det indirekte tilskud, som husstandene kan siges at modtage ved benyttelsen af ydelser vedrørende børnepasning, uddannelse og sundhed, som stilles gratis eller prisreduceret til rådighed af det offentlige.

Endvidere indgår oplysninger om produktions- og importskatterne (de indirekte skatter), som husstandene betaler, al ltså skatter og afgifter, der er pålagt især forbruget, men også til- og ombygning af boligen i form af moms på byggematerialer mv. og stempelafgifter mv. ved køb/salg af bolig.

Ved at inddrage de indirekte tilskud og produktions- og importskatterne er det muligt at belyse de økonomiske transaktioner mellem husstandene og det offentlige:

• Til husstanden fra det offentlige: Direkte tilskud, dvs. indkomstoverførsler + Indirekte tilskud.
• Fra husstanden til det offentlige: Indkomstskatter mv. + Produktions- og importskatter.

Specielt de indirekte tilskud er vanskelige at tolke. Fx giver det ingen mening at sige, at en person, der har fået et stort indirekte tilskud fra det offentlige, fordi den pågældende har ligget på hospitalet i længere tid, har en velfærdsgevinst i forhold til den raske person. Endvidere skal bemærkes, at kun udvalgte - om end meget væsentlige - former for tilskud er dækket. Største mangel er, at det endnu ikke har været muligt at inddrage det offentliges tilskud til medicin.

Statistiske mål:

De typiske opgørelser fra undersøgelsen er i form af gennemsnit i kroner pr. husstand pr. år.

Grupperinger

Forbrug såvel som indkomster kan grupperes på forskellige detaljeringsniveauer. Forbruget kan således opgøres på mellem 11 og 1200 grupper.

Faste priser

Tallene beregnes ligeledes i faste priser. Denne beregning foregår ved, at alle tal omregnes til 2005 niveau. Herved er det muligt at eliminere prisændringer.


2 Tid


2.1 Referencetid
Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år, så det reelle referencetidspunkt er den konkrete treårsperiode.

Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. Så i praksis kan referencetiden for strømstørrelser (forbrug, indkomst mv.) opfattes som et bestemt kalenderår, og for statusoplysninger (husstandssammensætning, boligforhold mv.) ultimo samme kalenderår.

2.2 Udgivelsestid
Der udkommer to årlige opdateringer af undersøgelsens resultater, hvor ca. en tredjedel af husstandene er nye, mens ca. to tredjedel af husstandene også var med i den forrige undersøgelse. I forhold til indsamlingen af data for det sidste af de tre år, er udgivelsestiden godt et halvt år for den foreløbige udgave og lige over et år for den endelige udgave..

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Der udgives årligt en foreløbig og en endelig udgave.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Der er en lang række usikkerheder forbundet med en undersøgelse som forbrugsundersøgelsen. De fleste fejl og mangler kan der ikke beregnes mål for, og det er derfor umuligt at give en samlet vurdering af, hvor stor usikkerheden i undersøgelsen er.

Den stikprøverelaterede varianskoefficient for det samlede forbrug pr. husstand er beregnet til under 1 pct. Varianskoefficienten er beregnet ud fra den forudsætning, at stikprøven er udtrukket simpelt tilfældigt, hvilket ikke er tilfældet, da stikprøven udtrækkes indenfor geografisk afgrænsede klynger, hvorfor varianskoefficienten undervurderer den faktiske stikprøveusikkerhed.

Den samlede usikkerhed, hvor den stikprøverelaterede varianskoefficient indgår som en delmængde, kan som skrevet ikke beregnes, da der ikke kan beregnes mål for de øvrige usikkerheder. Hvilke andre typer af usikkerheder, der må tages med i betragtningen, er beskrevet i det følgende afsnit.

Generelt set stiger usikkerheden, jo mere detaljeret data er opgjort, og jo færre husstande, der indgår i gennemsnitsberegningen.

3.2 Usikkerhedskilder

Dækningsgrad:

Forbrugsundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse, hvor det endelige antal husstande udgør ca. 2.500 ud af Danmarks i alt ca. 2,6 millioner private husstande (forbrugsundersøgelsens beregning).

Personer i forskellige former for fælleshusholdninger (fængsler, langtidsindlagte på hospitaler, visse institutioner mv.) er ikke omfattet, idet det ofte vil være umuligt at adskille den private økonomi fra institutionens økonomi. I princippet dækker undersøgelsen 99 pct. af landets befolkning.


Stikprøve:

Undersøgelsen omfatter ca. 2.500 private husstande, der er tilfældigt udvalgt over hele landen eksl. ikke brofaste øer.

Deltagerprocenten er ca. 50 pct. En sådan deltagerprocent må anses for nogenlunde tilfredsstillende for en undersøgelse som forbrugsundersøgelsen - ikke mindst på baggrund af den store arbejdsindsats, der for husstandene er forbundet med deltagelsen.

Også sammenlignet med andre lande, der gennemfører tilsvarende undersøgelser, er deltagerprocenten i Danmark tilfredsstillende.

Deltagelse i undersøgelsen er naturligvis helt frivillig. Danmarks Statistik har ikke kunnet yde nogen egentlig betaling, men de deltagende husstande har som en tak modtaget en gave og deltaget i et lotteri.

Indsamling:

Datakilderne består af Interview, regnskabsføring og registerinformation, hvortil der knytter sig forskellige usikkerhedder.

• Husstandenes manglende erindring kan fx slå igennem i interviewet, idet det kan være svært for den enkelte husstand præcist at huske, om en bestemt udgift blev afholdt for måske 11 eller for 13 måneder siden.
• Ved regnskabsføringen kan husstandene glemme at notere nogle udgifter - især i slutningen af 2-ugers-perioden. Undersøgelser viser, at der generelt regnskabsføres mindre i uge 2 end i uge 1. For at justere herfor er alle regnskabsdata opregnet med 4 pct.
• Husstandenes manglende viden kan fx slå igennem ved de komplicerede spørgsmål om forsikringer.
• Husstandenes manglende vilje til at give korrekte svar kan være et problem. Fx er der grund til at tro, at oplysningerne om indkomst ved sort arbejde vil være undervurderet, idet nogle husstande har tilbageholdt oplysningerne. Tilsvarende kan forekomme i forbindelse med forbrug, der enten er ulovligt (narkotika), eller i hvert fald kan opfattes som negativt værdiladet (fx stort spiritusforbrug). Men generelt er fornemmelsen, at de deltagende husstande er meget åbne og ærlige. En skævhed opstår snarere fordi husstande, der har meget 'at skjule', ikke deltager i undersøgelsen.
• Fejl og mangler i de anvendte registre kan medføre problemer. Man kan fx ikke gå ud fra, at skattemyndighederne altid foretager rettelser i forkerte oplysninger, hvis det ikke har en skattemæssig konsekvens. Herudover er registeroplysningerne mangelfulde for fx husstande, hvor en person er afgået ved døden, og for husstande (typisk med komplicerede indkomstforhold), som skattemyndighederne ikke havde færdiglignet på det tidspunkt, hvor Danmarks Statistik hentede oplysningerne.

Bortfald:

Bortfald er ubehageligt af 2 årsager: For det første medfører bortfald, at de endelige tal kommer til at bygge på færre husstande, hvilket får usikkerheden på resultaterne til at vokse. Men værre er det, hvis bortfaldet er ulige fordelt blandt forskellige husstandstyper. I så fald kan resultaterne blive skæve.

Særligt stort frafald findes blandt husstande med kun 1 person eller med 6 personer, blandt de ældste, blandt pensionister, blandt husstande med en lav husstandsindkomst og i bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere samt i hovedstaden med forstæder. Omvendt er frafaldet lille i husstande med 4 personer, blandt husstande med ældste person mellem 20 0-29 år gammel, blandt lønmodtagerhusstande, blandt husstande med en indkomst mellem 500.000-799.000 kr. og husstande med over 800.000 kr. samt i bykommuner med byer på 10.000-19.999 indbyggere.

For delvis at ophæve den skævhed, som det forskellige frafald og rene stikprøvetilfældigheder medfører, er tallene i alle tabeller vejede eller vægtede.

Husstandstyper, hvor frafaldet er relativt stort, og hvor der derfor er for få husstande i undersøgelsen, er tildelt en forholdsvis stor vægt, mens husstande, som der er for mange af, er tildelt en relativt lille vægt.

I de fleste tabeller indgår oplysninger om både det opregnede antal husstande i Danmark efter denne vejning og om det faktiske antal husstande i undersøgelsen. Denne sidste oplysning er relevant ved vurderingen af usikkerheden, idet et lille antal husstande medfører en relativt stor usikkerhed.

Vægtene kalibreres ved hjælp af et regressionsestimat. Her er fokus på hvert enkelt karakteristika i forholdet mellem stikprøve og population. Fordelen ved kalibreringsmetoden er, at langt flere karakteristika kan tages med i betragtningen end i fx den tidligere metode, hvor poststratifikation blev anvendt. I regressionsestimatet inddrages følgende karakteristika: Husstandens størrelse og sammensætning, indkomst, hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status, om husstanden ejer eller lejer sin bolig, hvilken type byområde, husstande bor i, uddannelse, køn, geografi mv.

Bearbejdning:

Der gennemføres en omfattende fejlsøgning og bearbejdning af materialet, fx:

• For alle beløb oplyst af husstandene vurderes, om beløbsstørrelsen er sandsynlig. For interviewbaserede data sker dette allerede ude hos husstanden, således at eventuelle fejl rettes på stedet.
• For en række oplysninger sikres, at der er den fornødne logiske sammenhæng.
• Der foretages kontrol af, at der er en rimelig sammenhæng mellem husstandens samlede indkomster og indkomstanvendelsen.

3.3 Tal for usikkerhed
Se afsnit 3.1.

For opgørelsen over forbrug vil usikkerheden være størst, hvis man betragter forbrug af varer, der kun indkøbes sjældent. Den vil være større, hvis data bygger på regnskabsføringen i stedet for interviewet, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Fra og med 1994 er tal fra de forskellige år sammenlignelige uden særlige problemer.
Bemærk at hvert års udgave bygger på data indsamlet over tre år. Når der dannes en ny udgave, sker det ved at bortkaste det ældste år og inddrage et nyt. Det betyder, at det i to på hinanden følgende udgaver kun 1/3 af husstandene, der er skiftet ud. Ved tidsmæssige sammenligninger bør man derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at springe mindst to år over, så der sammenlignes mellem reelt forskellige husstande.

Sammenligninger bagud i tid til tidligere forbrugsundersøgelser (senest 1987-undersøgelsen) besværliggøres af, at forbrugsdefinition og -klassifikationen er kraftigt revideret, indholdet i andre af undersøgelsens begreber er ændret, og dataindsamlingsmetoder mv. er omlagt. En nærmere beskrivelse af sammenligningsproblemerne - herunder en kvantificering - findes i Indkomst, forbrug og priser 1998:11.

Fra og med offentliggørelsen af 2009 tal, indeholder undersøgelsen nu tal i faste 2005-priser. Herved er det muligt at fastså mængdeudviklingen over tid.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Det er tilstræbt så vidt muligt at benytte samme klassifikationer som i nationalregnskabet - med nogle få nødvendige forskelle. Metodemæssigt er der dog tale om en helt anden undersøgelse, hvorfor de beregnede størrelser ikke altid harmonerer lige godt.

Forbrugsklassifikationen, der bygger på den internationale COICOP-klassifikation, svarer også i vidt omfang til den der benyttes i forbrugerprisindekset.

Sammenligning med bl.a. befolkningsstatistikken og andre registerbaserede statistikker besværliggøres af, at forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb er et andet: Den økonomiske enhed, som personerne selv opfatter den, i modsætning til befolkningsstatistikkens husstands- eller familiebegreb, som det kan udledes af registerbaserede oplysninger.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres både foreløbige og endelige tal.
Endelige tal udkommer ca. seks måneder efter den foreløbige udgave.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Løbende årlig publiceringer:

• Nyt fra Danmarks Statistik: www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=9&msi=6
• Årbøger: Statistisk Årbog: http://www.dst.dk/Statistik/ags/Statistiskaarbog.aspx
• www.statistikbanken.dk/fu5, fu6 og fu7.

Desuden udgives forskellige specialanalyser og temapublikationer af særlige aspekter af undersøgelsens emne. Se boghandlen: www.dst.dk/TilSalg/Boghandel/Indkomst.aspx

Eurostat offentliggør endvidere (for tiden ca. hvert 5. år) data fra den danske forbrugsundersøgelse sammen med data fra de øvrige landes undersøgelser.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Grundmaterialet til undersøgelsen - dvs. enkeltoplysninger om de deltagende husstande, lagres i form af SAS-datasæt.

På basis heraf er det muligt at få foretaget specialudtræk i form af tabeller.

Under forskerplaceringsordningen er det endvidere muligt at få adgang til selv at foretage analyser på grundmaterialet.

5.3 Dokumentation
En sammenfattende og detaljeret dokumentation er udarbejdet i form bogen "Forbrugsundersøgelsen. Metodebeskrivelse. Fra dataindsamling til offentliggørelse" fra Danmarks Statistik 1999.

Bogen kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel: www.dst.dk/publikation.aspx?cid=4797

5.4 Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Forbrugsundersøgelsen.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation