Varedeklarationer - Tælling

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Familieindkomster

0.2 Emnegruppe
Indkomst, forbrug og priser

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Velfærd
Judith Zukunft, tlf. 39 17 34 15, e-post: jzu@dst.dk
Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, e-post: jaq@dst.dk

0.4 Formål og historie
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Fra 2002 er den skatteorienterede indkomststatistik indarbejdet i den bredere anlagte indkomststatistik. I forbindelse med omlægning af statistikken er der foretaget en række justeringer, hvilket medfører at visse sammenligninger mellem begreber fra den tidligere Skatteorienterede indkomststatistik og enslydende begreber fra Indkomststatistikken ikke kan foretages direkte.

Frem til og med indkomståret 1997 indeholdt statistikken også oplysninger om den skattepligtige formue og dennes komponenter, men disse oplysninger faldt bort med afskaffelsen af formueskatten fra og med 1997.

Udgangspunktet er FN's retningslinier vedrørende indkomst- og formuestatistik (United Nations, Provisional Guidelines on Statistics of the Distribution of Income, Consumption and Accumulation of Households, Statistical Papers, Series M, no. 61, New York 1977) tilpasset danske forhold.
Frem til og med indkomståret 1997 indeholdt statistikken også oplysninger om den skattepligtige formue og dennes komponenter, men disse oplysninger faldt bort med afskaffelsen af formueskatten fra og med 1997.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Statistikken danner grundlag dels for publikationer om området (en årspublikation og en årlig artikel i Statistiske Efterretninger, serie Indkomst, forbrug og priser ( begge under titlen Indkomster YYYY, hvor YYYY henviser til indkomståret), samt oplysninger i Danmarks Statistiks Statistikbanken, og benyttes dels som baggrundsoplysninger for andre statistikområder. Da de nævnte publikationer er et slutprodukt indenfor indkomststatistikken, der sælges i fri handel, kendes de enkelte købere naturligvis ikke, men blandt abonnenterne indgår landets hovebiblioteker, økonomiske fagbiblioteker, mange ministerier, styrelser og kommuner.

Det kan også nævnes, at en række -både offentlige og private - organisationer efterspørger mere specifikke oplysninger end de, der indgår i publikationen. Denne efterspørgsel løses ved specialkørsler på henholdsvis Personindkomst- og Familieindkomstregistret.

0.6 Kilder
Danmarks Statistiks Familieindkomstregister kombinerer oplysninger fra en række registre. Grundstammen stammer fra Told og Skat , der suppleres med oplysninger fra en række andre registre i Danmarks Statistik.
Kilderne er som flg.:
- Told og Skats centrale slutligningsregister (CSR-L)
- Told og Skats centrale oplysningsseddelsregister (COR-S)
- Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul
- Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister
- Danmarks Statistiks Boligstøttestatistikregister
- Danmarks Statistiks Det Boligstatistiske Register
- Danmarks Statistiks Børnetilskudsstatistikregister
- Danmarks Statistiks Ejendomsstatistikregister
- Danmarks Statistiks Motorkøretøjsstatistikregister
- Danmarks Statistiks Pensionsstatistikregister
- Danmarks Statistiks Register for Befolkningens Uddannelse og Erhverv

0.7 Indsamlingshjemmel
Lov om Danmarks Statistik.

0.8 Indberetningsbyrde
Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via registre.

0.9 EU-regulering
Ingen


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
På familieniveau koncentreres statistikken om samlet familieindkomst. Dennes sammensætning og størrelse - før og efter skat - opgøres på familietyper, mens gennemsnit og fraktiler fordeles på familietyper, familiernes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige status, boligform og om familien har bil. Endelig vises gennemsnitsindkomst og (før 1997) -formue for familietyper fordelt på kommuner.

Det centrale indkomstbegreb på personniveauet er personindkomsten. Formueindkomster medtages ikke i person-indkomsten. Personindkomsten fordeles på køn, alder, socioøkonomisk og uddannelsesmæssig status og på kommuner.

For nærmere beskrivelse henvises til nedenfor.

Populationsafgrænsning
Analyseenheder
I tabellerne er analyseenheden hhv. familier og personer.

En familie er defineret som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. En familie består efter denne definition enten af en enlig, af et par eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende børn under 18 år regnes med til forældrenes familie, såfremt de ikke er gift eller selv har hjemmeboende børn. Personer på 18 år eller derover, der bor på samme adresse som den ene eller begge forældre, betragtes som selvstændige familier (voksne med bopæl hos forældre), medmindre de er gift eller selv har hjemmeboende børn. I så fald indgår de enten i gruppen "par" eller i gruppen "enlige".
Familier uden mindst en voksen, der har været fuldt skattepligtig både ved starten og slutningen af året, medtages ikke i de offentliggjorte tabel.

Persongruppen afgrænses som alle personer, der ved årets slutning var 15 år eller ældre, og som har været fuldt skattepligtige både ved starten og slutningen af året. Det vil hovedsagelig sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark.

Fuld og begrænset
skattepligt
Ifølge kildeskatteloven er følgende personer fuldt skattepligtige:

• Personer, der har fast bopæl her i landet.
• Personer, der inden for de seneste 4 år har haft bopæl her i landet, medmindre de er undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, Grønland eller Færøerne.
• Personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i mindst 6 måneder.
• Danske statsborgere, der gør tjeneste på eller varigt opholder sig på danske skibe, medmindre de har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark.
• Danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget.

Personer, der ikke har bopæl her i landet, og i et vist omfang fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer er begrænset skattepligtige, dvs. de er skattepligtige af visse indkomster, de oppebærer her i landet.


Indkomstsbegreber

Familieindkomsten
De centrale indkomstbegreber i indkomststatistikken vedr. familier er samlet i familieindkomsten, henholdsvis før og efter skat mv. Samlet familieindkomst udgøres af summen af hovedindkomstarterne erhvervsindkomst, formueindkomst og overførselsindkomst. Der er dog enkelte mindre betydningsfulde indkomsttyper, der indgår i samlet familieindkomst, men som det ikke er muligt at opdele på hovedindkomstarterne. Det drejer sig bl.a. om visse indkomster indtjent i udlandet. Familieindkomst efter skat mv. omfatter den samlede familieindkomst minus indkomst- og (før 1997) formueskat, (fra 1994) arbejdsmarkedsbidrag og tvungne underholdsbidrag.

Erhvervsindkomst
Erhvervsindkomst omfatter dels løn mv. som ansat og dels overskud af selvstændig virksomhed. Overskud af selvstændig virksomhed beregnes med udgangspunkt i de skattemæssige regler for opgørelsen af virksomhedsoverskud. Det betyder bl.a., at renteindtægter og -udgifter i forbindelse med virksomheden skal holdes ude fra op pgørelsen. Fradrag for medarbejdende ægtefælle fratrækkes virksomhedsoverskuddet hos den erhvervsdrivende. Beløbet medregnes i indkomsten hos den medarbejdende ægtefælle under indkomstarten virksomhedsoverskud mv.

Formueindkomst
Formueindkomst omfatter nettorenteindtægter, aktieudbytte mv. andre løbende formueafkast og en beregnet lejeværdi af ejerbolig. Lejeværdi af ejerbolig beregnes som 4,0 pct. af den kontante ejendomsvurdering. Den i statistikken anvendte lejeværdi er således ikke identisk med den lejeværdi, der (før 2000) anvendes i den skattemæssige indkomstopgørelse.

Overførselsindkomst
Overførselsindkomst omfatter bl.a. kontanthjælp efter bistandsloven, arbejdsløshedsdagpenge mv., orlovsydelser, bistandsydelse mv., pensioner, efterløn mv., stipendier og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte, boligstøtte og børnetilskud.

Ækvivalensindkomst
Ækvivalensindkomsten er et indkomstbegreb, hvor der tages hensyn til antal voksne og børn i familien. Hensigten er at gøre det muligt at sammenligne indkomsten for forskellige familietyper og -størrelser. Beregningen af ækvivalensindkomst er ændret fra indkomståret 2002. Der anvendes fra 2002 den af OECD anbefalede modificerede skala, hvor første voksne tæller 1, anden voksne tæller 0,5 og hvert barn tæller 0,3. En parfamilie med 2 børn, der har en familieindkomst på 617.300 kr., har således en ækvivalensindkomst på 617.300/2.1 = 294.000 kr. Før 2002 vægtede man den første voksne som 1, anden voksne talte 0,7 , og børn 0,5. En parfamilie med to børn og familieindkomst på 617.300 kr., havde således ved den tidligere anvendte skala en ækvivalensindkomst på 617.300/2,7=228.600 kr.

Formue(kun frem til 1996)
Formuen er identisk med skattepligtig formue.

Personindkomst
I tabeller vedr. personer er det centrale indkomstbegreb den såkaldte personindkomst, der omfatter primærindkomst og overførselsindkomst bortset fra boligstøtte og børnetilskud. Formueindkomst, boligstøtte og børnetilskud medregnes ikke i samlet personindkomst, fordi det ikke er muligt at fordele disse indkomster på familiens enkelte medlemmer. Da erhvervsmæssige renteindtægter og -udgifter ikke indgår i samlet personindkomst, er det ikke muligt direkte at sammenligne selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtageres samlede personindkomst. Fra 2002 er boligstøtte, børnetilskud, skattefri kontanthjælp og varmehjælp medtaget i personindkomsten.

Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
Fra og med 1998 findes oplysninger om personernes indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsoplysninger. Disse beløb er ikke medregnet i hverken person- eller familieindkomsterne.

Lejeværdi af egen bolig
Værdien af at bo i egen bolig. Lejeværdien er indtil 2007 beregnet som 4 procent af ejendomsvurderingen. Fra og med 2007 er niveauet for lejeværdien fastsat udfra nationalregnskabets tal for de samlede boligudgifter for boligejere, som fordeles ud på den enkelte bolig efter ejendomsvurderingen. Beregningen af lejeværdien foretages for at skabe sammenlignelighed mellem indkomstniveauer for boligejere og lejere.

Beskæftigelsesoplysninger

Stilling og erhverv
Opdelingen af befolkningen efter stilling og erhverv (arbejdsklassifikation) sker ved anvendelse af Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul.

Arbejdsklassifikationsmodulet er dannet ved en maskinel proces, hvor hver enkelt person tildeles erhvervs- og stillingskoder på grundlag af oplysninger fra en lang række registre. Grundlaget for de arbejdsklassifikationer, der anvendes i indkomststatistikken, er den væsentligste beskæftigelse i løbet af året.

Familiens klassifikation efter socioøkonomisk gruppe sker ud fra den voksne person i familien, der har den højeste personindkomst.


> Uddannelsesoplysninger

Uddannelse
Opdelingen af befolkningen efter uddannelse sker ved anvendelse af Danmarks Statistiks register for Befolkningens Uddannelse og Erhverv. Grundlaget for de klassifikationer, der anvendes i indkomststatistikken, er uddannelsesklassifikationerne pr. 1. oktober i indkomståret.

Familiens klassifikation efter uddannelse sker ud fra den voksne person i familien, der har den højeste afsluttede uddannelse.


Boligoplysninger

Boligforhold
Familiens klassifikation efter boligforhold sker på grundlag af oplysninger i Danmarks Statistiks Boligstatistikskeregister pr. 1.
januar i året umiddelbart efter indkomståret. Voksne med bopæl hos forældre er klassificeret efter forældrenes boligforhold, herunder også efter forældrenes ejer-/lejerstatus.

1.2 Statistiske begreber
Ud over gennemsnit og summer af de forskellige indkomstbegreber, belyses indkomstfordelingen i de forskellige publikationer ved angivelse af udvalgte fraktiler (medianer og kvartiler) samt gini-koefficienter.

En fraktil i en indkomstfordeling opdeler indkomstmodtagerne i 2 grupper: de, hvis indkomst er mindre end fraktilen og de, hvis indkomst er større. Fx angiver 25 pct.-fraktilen, at 25 pct. af indkomstmodtagerne har en indkomst, der er mindre, og 75 pct. har en indkomst, der er større end fraktilen.

Den fraktil, der deler indkomstmodtagerne i 2 lige store grupper (50 pct.-fraktilen), kaldes medianen. 25 pct.-fraktilen og 75 pct.-fraktilen kaldes henholdsvis nedre kvartil og øvre kvartil. Da en fjerdedel af indkomstmodtagerne ligger under nedre kvartil, og en fjerdedel ligger over øvre kvartil, vil halvdelen ligge imellem øvre og nedre kvartil.

Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en indkomstfordeling, der antager værdier mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, dvs. en fordeling hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er gini-koefficienten 0. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være.


2 Tid


2.1 Referencetid
Referencetiden for indkomster er kalenderåret, mens diverse klassifikationer referer til ultimo året.

2.2 Udgivelsestid
Statistikken udkommer årligt. Årspublikation Indkomster 20XX forventes at udkomme 18-20 måneder efter afslutningen af det kalenderår, publikationens indkomster vedrører. Artikel i Statistiske Efterretninger udkommer tre måneder før.

2.3 Punktlighed
Se punkt 2.2 ovenfor.

2.4 Hyppighed
Statistikken dannes årligt.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Næsten alle oplysninger stammer direkte fra administrative registre, der generelt må anses for at være af høj kvalitet. Det gælder dog for disse registre, at oplysninger som ikke anvendes af den administrative myndighed, der indsamler materialet, kan være fejlbehæftede.

Oplysningerne om børnetilskud, -børneydelse og boligstøtte fremkommer via en statistisk behandlig af oplysninger i de pågældende ydelsesregistre og kan derfor for enkelte familie eller enkelte person udvise mindre og statistik insignifikante afvigelser fra de faktiske forhold.

3.2 Usikkerhedskilder
Fejl i registeroplysninger.

3.3 Tal for usikkerhed
Principielt ingen usikkerhed, da der er tale om en totaltælling.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Selv om et af formålene med den bredt anlagte familie- og personindkomststatistik er at muliggøre sammenligningerne over tiden, betyder det forhold, at hovedparten af indkomstoplysningerne afhænger af skattemyndighedernes oplysninger, at væsentlige omlægninger af indkomstbeskatningen sætter sine spor. F. eks. medførte skattereformen i 1994 en væsentlig stigning i folkepensionen før skat, hvilket udelukkende skyldtes, at almindelig folkepension blev beskattet på en anden måde efter reformen.
Formueoplysninger (findes kun frem til og med 1996) er direkte udtryk for de skattemæssige opgørelsesmetoder.

Man skal også være opmærksom på, at indkomstoplysninger i en række tilfælde indgår i definitionen af stillings- og socioøkonomisk klassifikation, hvilket kan medføre forskydninger i baggrundsklassifikationerne. F. eks. afhænger definitionen af om en person klassificeres som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i visse tilfælde af, hvilken indkomstart der er størst.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
De fleste indkomststatistiske opgørelser fra Danmarks Statistik bygger på samme måde som i Indkomster på de samme registeroplysninger og kan, når man er opmærksom på eventuelle forskelle i populationere, umiddelbart sammenlignes.

Indkomstsammenligninger med andre lande bør ske med varsomhed, hvor man ud over forskelle i indkomstbegreberne bør være opmærksom på valutakonverteringer og forskelle i familie/husstandsdefinitioner.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Løbende publicering: Indkomst, forbrug og priser (Statistiske Efterretninger)
Årbøger: Statistisk Årbog, Tiårsoversigten og Indkomster

www.statistikbanken.dk: Indkomst, forbrug og priser: Antal familier, Familieindkomster, Personindkomster

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Grundmaterialet findes i Indkomst- og Velstandsstatistikregistene, hvor oplysninger er lagret for enkelte personer og familier. Mulighederne for specialanvendelser afgrænses af kvalitets- og diskretioneringshensyn.

5.3 Dokumentation
Dokumentation kan findes i årspublikationen Indkomst YYYY, hvor YYYY henviser til indkomståret.

5.4 Øvrige oplysninger
Der foreligger ingen øvrige oplysninger.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation