Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sygedagpenge

Beskrivelse

Årligt modtages et register fra KMD (tidligere Kommunedata) over de registreringer i dagpengesystemet, der har ført til betalinger i det pågældende kalenderår (tællingsår).

En dagpengesag er karakteriseret ved følgende, der samtidig i forening udgør den endelige ident på en dagpengesag:

- CPR-nr. - Kommune - Sagsart (der angiver, efter hvilken paragraf i lovene om sygedagpenge og barselsdagpenge udbetalingen sker) - Foerfrav (første fraværsdag) - Arbgivnr (arbejdsgivernummeret - den samme person kan have flere sager kørende parallelt med forskellige arbejdsgivere) - Ophoersaa (ophørsårsag angiver, hvorledes sagen sluttede).

I langt de fleste tilfælde vil ovenstående definition være ækvivalent med en record (hvis man tænker sekventielt) eller en tabellinje (hvis man tænker i relationsdatabasetermer) eller en observation (SAS-terminologi). Der er dog undtagelser, og da vil ovennævnte variable sammen med variablen TAELAAR (tællingsår) eller FOERBER/SIDBER (første/sidste dag, hvor der er udbetalt dagpenge) give en entydig ident.

Ud over disse oplysninger indeholder registret en række yderligere informationer. Især er følgende meget relevante:

- Foerber og Sidber (første og sidste dag, hvor der er udbetalt dagpenge) - Arbghp og Sikrhp (udbetalt beløb i refusion til arbejdsgiver eller direkte til sikrede) - Barncpr (CPR-nummeret på barnet i fødselssager, hvilket giver mulighed for at lægge alle orlovsdage for hvert barn sammen) - Startsag (der angiver, hvorledes et sagsforløb er startet, idet en del sager automatisk skifter sagsart undervejs - fx fra reglerne om dagpenge til arbejdsløse, der efter arbejdsgiverperioden skifter til de almindelige regler for lønmodtagere).

Et specielt problem i datagrundlaget er, at der ofte forekommer større tidsmæssige forskydninger mellem den periode, som dagpengene vedrører, og udbetalingstidspunktet. Dette er især tilfældet i sager med refusion til arbejdsgiveren. Dette forhold indebærer, at der i et bestemt kalenderår forekommer udbetalinger, selv om de syge- eller barselsdage, de vedrører, ligger i kalenderåret forud. Det forekommer endvidere, at der sker efterreguleringer den ene eller den anden vej af udbetalinger, der måske ligger flere år forud.

Lovreglerne om syge- og barselsdagpenge ændres ofte. I visse tilfælde medfører det oprettelsen af nye sagsarter, men i andre tilfælde medfører det ændrede regler for eksisterende sagsarter, fx ændrede arbejdsgiverperioder (den periode, hvor arbejdsgiveren uden refusion skal dække dagpengene til den syge). Ved den konkrete tolkning af data for et bestemt år er det derfor nødvendigt at kende noget til lovgivningen, herunder om der er sket ændringer siden året før. Lovgivningen beskrives forholdsvis detaljeret i de årlige udgaver af Statistiske Efterretninger (se www.dst.dk/efterretninger).

Disse beskrivelser er for perioden 1993 til 2009 samlet i to dokumenter:

- Dagpenge ved sygdom - statistikkens grundlag 1993-2009.doc og - Dagpenge ved graviditet og fødsel - statistikkens grundlag 1993-2009.doc

Der begge er vedhæftet nedenfor.

Der findes ingen delopgaver under Sygedagpenge

Variable