Gå til sidens indhold

SAMLINK_NY

Langt navn

Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.

Generel Beskrivelse

Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.

For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP.

Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:

-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.) - Lotterigevinster mv. - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel) - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.

Samlede indkomster er et bruttobeløb - dvs. at skatter og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket.

Eksisterer fra 1980 til 2013.

SAMLINK_NY=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV- GRON_CHECK(2010-)-FLEX_TILBAG(2007-)+ TBKONTHJ(1997-)+OVSKEJD07/OVSKEJD_02_NY-VARMEHJALP(2008,2009) OVSKEJD07/OVSKEJD02 eksisterer ikke efter 2013. For forskel til LEJV_EGEN_BOLIG (2013 definition) se denne variabel.

I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.28 og benævnes 'Samlet indkomst'

http://www.dst.dk/stattabel/1179

Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

SAMLINK_NY = PERINDKIALT + OVSKEJD02_NY = ERHVERVSINDK_GL + OVERFORSINDK + FORMUEINDK_NY + RESUINK_GL

Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY af variablen OVSKEJD07,

hvor: PERINDKIALT = Personindkomst ialt OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig ERHVERVSINDK_GL = Erhvervsindkomst, OVERFORSINDK = Overførselsindkomster FORMUEINDK_NY = Formueindkomster RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar.

Forskellen på variablen SAMLINK (ikke højkvalitetsvariabel 2002-2006) og SAMLINK_NY er en ændring i opgørelsen af lejeværdi egen bolig i 2002 og 2003 (Se variablen OVSKEJD02_NY).

De samlede indkomster er inkl. skattefrie indkomster (se variablen SKATFRIYD).

Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, den blev udbetalt til personen.

SAMLINK_NY adskiller sig fra variablen BRUTTO (bruttoindkomst), ved at den i forhold til BRUTTO også indeholder skattefri ydelser, aktieindkomst (fra 1991), særlig indkomst (til 1995) samt den beregnede lejeværdi af egen bolig (og ikke den skattemæssige værdi som i BRUTTO).

De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst:

Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat.

Fra 1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit.

Fra 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY).

1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster, ikke får beregnet lejeværdi).

1984ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret.

Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig).

1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning").

Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomsterne. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst.

I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- ogførtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes.

Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret (jf. variablen OVSKEJD02_NY).

Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv. i alt)).

Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er SAMLINK_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen igen er inkluderet fra 2010.

Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen- lægges til barnets indkomst.

Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved evt. salg af ejendom.

Læs mere om den samlede indkomst i års publikationen Indkomster (http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218)

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel