Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Ældre er mere tilfredse med livet end gennemsnittet af befolkningen

Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse.

29. september 2017 kl. 7:30

Ældre på 65 år og derover er mest tilfredse med deres liv, viser Danmarks Statistiks livkvalitetsundersøgelse. På en skala fra 0 til 10 vurderer den ældre del af befolkningen deres tilfredshed med livet til 8,0. Det er højere end gennemsnittet af hele befolkningen, som vurderer deres tilfredshed med livet til 7,5 på en skala fra 0 til 10.

Til gengæld er de ældre mindst positive i forhold deres livssituation om fem år. Hvor gennemsnittet af hele befolkningen vurderer deres tilfredshed om fem år til 8,0, vurderer de ældre deres tilfredshed med livet om fem år til 7,6. De ældre er samtidig den eneste aldersgruppe, som vurderer deres fremtidige tilfredshed med livet ringere end tilfredsheden her og nu.

Tilfredshed med livet

Raske ældre har højere livskvalitet

Den høje tilfredshed med livet her og nu er dog ikke gennemgående for alle grupper af ældre.

Sunde og raske ældre tilkendegiver, at de er mere tilfredse med livet her og nu, end personer, der døjer med helbredsproblemer.

Ældre, der ikke modtager nogen form for hjælp, vurderer deres livskvalitet til 8,2 på en skala fra 0 til 10, mens personer, der modtager personlig pleje (6,7), praktisk hjælp (6,3) eller begge dele (6,8) vurderer deres livskvalitet lavere.

Det er især mændene, der er mindre tilfredse med livet, når helbredet svigter. I de tre kategorier angiver de i gennemsnit deres tilfredshed med livet mellem 0,6 og 1,0 point lavere end kvinderne.

Tilfredshed med livet

Kone og børn giver livskvalitet

Statistikken viser, at ældres oplevelse af tilfredshed med livet også er påvirket af, om man lever i parforhold eller bor alene. Det ser dog ud til, at mændene er påvirket mest af, om de har en ægtefælle eller samboende, mens forskellen i livskvalitet for gifte og ugifte kvinder er minimal. Gifte mænds livskvalitet er 8,2, mens ugifte mænd vurderer deres livskvalitet til 7,7. For kvinderne er tallene henholdsvis 8,1 og 8,0.

tilfredshed med livet

Også børn spiller en rolle for de ældres tilfredshed med livet. Ældre, der har et eller flere børn, angiver i gennemsnit en højere tilfredshed med livet (8,1), end de ældre, der ikke har fået børn (7,8).

Ensomhed

Følelsen af ensomhed blandt de ældre er mest udbredt blandt enlige ældre i forhold til ældre, der bor sammen med en ægtefælle eller samboende.

Kun 2 pct. af de ældre, der er gift, føler daglig ensomhed, mens 9 pct. af de ugifte oplever ensomhed dagligt. Omvendt føler 48 pct. af de ældre, der er gift, sig aldrig ensomme, mens de gælder for kun 34 pct. af de ugifte personer over 65 år. 

tilfredshed med livet

Børn spiller også en rolle for ensomhedsfølelsen. Andelen af ældre, der aldrig føler sig ensomme, er på 45 pct., når personerne har børn, mens andelen kun er 39 pct. for personer, der ikke har børn. Ligeledes kan man konstatere, at andelen af ældre, der oplever ensomhed hver dag, er på 4 pct. for personer, der har fået børn, mens den er 6 pct. for personer uden børn.

Ældre er også tilfredse i vores nabolande

I flere europæiske lande ser det også ud til, at de ældre borgere er mere tilfredse end hele befolkningen i gennemsnit.  Noget tyder på, at lande med en relativ høj økonomisk velstand, en udbygget velfærdsstat og stabile pensionsforhold, er lande, hvor den yngre del af ældrebefolkningen (65-74 år) generelt har en større tilfredshed med livet end resten af befolkningen. Det drejer sig ud over Danmark om fx Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og Schweiz. I resten af de europæiske lande ser det ud til, at den yngre ældrebefolkning faktisk oplever en ringere eller ikke større tilfredshed med livet end resten af landets befolkning.

Om livskvalitetsundersøgelsen

Danmarks Statistik har i 2015-2016 undersøgt danskernes livskvalitet - dels gennem en stor, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og dels ved at sammenholde undersøgelsens resultater med registerdata om forskellige aspekter af livskvalitet, blandt andet indkomst, helbred, uddannelse, pårørende, og arbejde. Undersøgelsen tegner gennem i alt 38 indikatorer et billede af livskvaliteten i Danmark ved hjælp af både et subjektivt og et objektivt perspektiv

Undersøgelsen bygger på 42.500 besvarelser, hvoraf næsten 12.500 er udfyldt af ældre på 65 år og derover.

Flere tal om oplevet livskvalitet kan findes her, og man kan læse mere om indkomsts betydning for tilfredshed her. Bemærk, at aldersgrupperne i linkene er anderledes end i denne artikel.

Spørgsmål rettes til chefkonsulent, Preben Etwil, på 3917 3272 eller pet@dst.dk

Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv – for personer på 65 år og derover (vurdering 0-10)

 Mænd Kvinder Mænd og kvinder
Alle på 65 år og derover 8,1 7,9 8,0
Ikke tildelt hjemmehjælp 8,2 8,2 8,2
Både personlig pleje og praktisk hjælp 6,1
7,1 6,8
Kun personlig pleje 6,4
7,0 6,7
Kun praktisk hjælp 6,9
7,5
7,3
Gift 8,2
8,1
8,1
Ugift 7,7
8,0
7,9
Børn 8,1
8,1  8,1
Ingen børn 7,7
7,9
7,8

 

Ensomhed for personer på 65 år og derover – for gifte og ugifte

Gift Ugift I alt
  pct. pct. pct. 
Hver dag 2 9
4
Mindst én gang om ugen 8 19
11
Mindst én gang om måneden 7 11
8
Sjældnere 35 27
33
Aldrig
48
34
44
I alt
100
100
100

Seneste artikler

21. november 2017 Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste

Ansvarlig for siden

Preben Etwil