Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2016.

31. august 2017 kl. 9:00

1000 kr udgifter

 

For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 436 kr. og 14 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af ti overordnede udgiftsposter. Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 157 kr. og 22 øre til alderdom, 86 kr. og 25 øre går til sygdom og invaliditet, og 84 kr. 71 øre går til familie og børn.

Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck.

Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsnet, hvortil det offentlige har 160 kr. og 82 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 114 kr. og 5 øre og 22 kr. og 43 øre. Også udgifter for 10 kr. og 90 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter.

Grundskoleuddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser

Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 127 kr. og 69 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 57 kr. og 79 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 30 kr. og 73 øre.

Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er

En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 84 øre, hvoraf de 10 kr. og 48 øre går til politiet, 6 kr. og 66 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 39 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet.

Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 21 kr. og 51 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 78 øre.

Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2016 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.105.633.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for næsten 1.106 milliarder kr.

Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til ”skattekisten,” hvis man så på 1.000 kr. i 2016. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder.

Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Irina Bernstein på mail irb@dst.dk eller tlf.: 39 17 33 57.

 

Seneste artikler

21. november 2017 Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste