Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark.

15. september 2014 kl. 9:00

Det danske skattetryk falder. Danmarks Statistik.

Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde.

Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse.

Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag.

Nye skatter kommer til
Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket.

Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder.

På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk
Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske.

Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket.

Tallene siger det ikke alene
Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede.
For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter.

På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud.
Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene. 

Du kan læse meget mere om de reviderede nationalregnskab på vores hjemmeside og få svar på konkrete spørgsmål i vores FAQ.

Seneste artikler

21. november 2017 Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste