Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling.

5. marts 2012 kl. 9:00

1814: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt.

1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev.
Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd.

1875: Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet.

1880: Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn.

1882: Første vuggestue åbnes i København.

1899: Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov.

1901: Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m.

1903: Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene.

1908: Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd.
Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn.
Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere.

1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd.

1919: Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres.

1921: Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster.

1922: Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse.
Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd.

1924: Den første kvindelige minister udnævnes.

1939: Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel.

1947: Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension

1952: Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.
Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener.

Læs også: Kvinder med børn arbejder mest

1957: Forældre ligestilles som værger for deres børn.

1960: Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd.
Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede.

1964: Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn.

1966: P-pillen frigives.

1970: Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.

1973: Retten til legal abort sikres ved lov.
Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger.

1976: Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages.

1978: Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages.
Ligestillingsrådet lovfæstes.

1979: Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark.

1980: Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen.

1981: Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet.
Navneloven bliver kønsneutral.
Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn.
Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser.

1982: Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral.

1983: Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov.

1984: Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen.

1985: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling.

1988: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen.

1989: Første kvindelige partileder.

1990: Bestyrelsesloven vedtages.

1992: Lov om forældreorlovsydelse vedtages.
Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager.

1993: Første kvindelige økonomiminister.

1994: Børnepasningsorlov indføres.

1995: Den første kvindelige politidirektør udnævnes.
Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes.
Den første kvinde biskop udnævnes.
Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd.

1997: Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen.

1999: Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget.

2002: Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg.

2011: Danmark får sin første kvindelige statsminister.

Kilde: Kvinder & mænd 2011

Seneste artikler

17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste
7. november 2017 Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Ansvarlig for siden

Helle Harbo Holm