Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Kollektiv intelligens hitter på nettet

Internetbrugernes eget leksikon Wikipedia fylder 10 år. Det kan i den anledning bryste sig af at være verdens største leksikon. Den voksende succes skyldes ikke alene, at flere gennem årene er gået online, men også at vi i højere grad søger ny viden på nettet - ikke mindst hinandens.

14. januar 2011 kl. 0:00

Hvornår sluttede første verdenskrig? Hvor mange grundstoffer findes der, og hvor mange albums nåede Michael Jackson at udgive? Nettet bliver i stadig højere grad brugt som kilde til at lære nye ting. Således svarer hele 56 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, at de bruger nettet til at lære nyt. En af kilderne til ny viden er brugernes eget leksikon, Wikipedia, der i dag fylder ti år.

"Når 56 procent siger, at de bruger nettet til at få ny viden, så er det faktisk en meget høj andel, for der findes jo også nogle, som slet ikke er interesseret i at opsøge ny viden. Nettet er blevet et af de vigtigste medier for læring. Der findes ikke noget andet sted, hvor man så let får adgang til så meget information," siger Jakob Linaa Jensen, lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet.

Viden om alt fra filosoffer til porcelænsmaling
Wikipedia - eller Wiki som det kaldes i folkemunde - blev født ud i cyberspace 15. januar 2001. Siden da har fødselsdagsbarnet i den grad haft vokseværk. I dag ligger der således mere end ti millioner artikler på 250 sprog - alt sammen skrevet af brugerne selv. Alene den danske del, som kom til i 2002, udgjorde 3. januar 2011 ifølge Wikipedia selv 140.687 artikler, og det tal er støt stigende.

"Wikipedia er virkelig eksemplet på, at mange bække små giver en stor å. Der har været meget fokus på den kollektive intelligens, og det her er eksemplet på det, når det er bedst. Folk bidrager med viden om alt lige fra filosoffer til porcelænsmaling," siger Jakob Linaa Jensen.

76 procent af danskerne bruger nettet hver dag
I de ti år der er gået, siden Wikipedia kom til, er brugerne for alvor strømmet til tasterne. I 2001 var det 57 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der havde adgang til nettet i deres hjem, men det var ifølge Danmarks Statistik kun 18 procent af dem, der brugte nettet dagligt, mens yderligere 24 procent i en rundspørge fra dengang svarede, at de benyttede nettet mindst en gang om ugen. Altså var det for ti år siden 42 procent af danskerne i den pågældende aldersgruppe, der dagligt eller ugentligt benyttede internettet derhjemme.

De tilsvarende tal for i dag ser noget andeles ud. I den nyeste undersøgelse svarede 89 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, at de har adgang til internettet hjemme, og det er nu hele 76 procent, der svarer, at de benytter internettet dagligt, mens yderligere ti procent svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen. Det vil altså sige, at det i dag er 86 procent, der bruger nettet hjemmefra dagligt eller mindst en gang om ugen.

Stadig flere søger ny viden på nettet
Den store tilgang af brugere til nettet har naturligvis i sig selv skabt en solid grobund for, at brugertallene hos Wikipedia og mange andre internetsider har kunnet stige voldsomt gennem de seneste ti år. Men at flere benytter internettet er ikke i sig selv en garanti for, at flere også vil besøge et bestemt site. Så når Wikipedia er blevet så besøgt, som det er i dag, så er det også afgørende, hvad det er, vi bruger nettet til.

De seneste tre år er danskerne i en rundspørge blevet spurgt af Danmarks Statistik, hvad det er, de søger, når de sætter sig foran skærmen, og her er udviklingen, at stadig flere svarer, at de går på nettet med det formål at lære nyt - fx gennem Wikipedia.

I 2008 var det 47 procent af de 16 - 74-årige, der gav det svar, i 2009 var det 50 procent, og i 2010 var det altså 56 procent.
"Når mange danskere som det første søger viden på nettet, er det også fordi, der er sket et holdningsskred, som betyder, at vi stoler på de oplysninger, vi finder på nettet," forklarer Jakob Linaa Jensen.

Vi har tillid til Wikipedia
Men der er også en anden grund til, at Wikipedia har fået så meget medvind i sejlene, mener han.
"På et eller andet tidspunkt blev Wikipedia det brand, vi som kritisk masse valgte at stole på, og så rullede snebolden. I starten var der mange, der konkurrerede med Wikipedia om pladsen, men det blev Wikipedia, der vandt tilliden," siger Jakob Linaa Jensen.

Han mener, at nogle af grundene til, at brugerne kastede sig over Wikipedia frem for konkurrenterne, kan være, at Wikipedia har været gode til at skride ind over for fejl og manipulation i forhold til for eksempel kontroversielle politiske emner, som i nogle tilfælde simpelthen er blevet fastlåst, så de ikke konstant kan ændres af folk med yderligtgående synspunkter. Det strømlinjede design med fokus på indhold frem for blinkende lys og reklamer kan også være en del af forklaringen. Men mest af alt tror han på, at Wikipedia rammer lige ned i tidsånden.

"Det kollektive produkt og den kollektive intelligens er for alvor ved at slå igennem, og det er Wikipedia et godt eksempel på," siger han.

 

Fakta:

Wikipedia gik på nettet 15. januar 2001. Året efter kom den danske udgave til. Den danske udgaves vækst har svinget over tid og har i nogle perioder været i kraftig vækst. 

- 10.000 artikler i juli 2003
- 15.000 artikler i januar 2004
- 25.000 artikler i juni 2005
- 40.000 artikler i marts 2006
- 50.000 artikler i oktober 2006
- 60.000 artikler i april 2007
- 70.000 artikler i oktober 2007
- 80.000 artikler i februar 2008
- 90.000 artikler i juli 2008
- 100.000 artikler i december 2008

Per 3. januar 2011 består udgaven af 140.687 artikler.
Uddybende artikel: Den danske Wikipedias historie.

Kilde: Wikidepia.dk

Seneste artikler

17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste
7. november 2017 Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Ansvarlig for siden

Presse