Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Vi køber flere sunde fødevarer

Danskernes forbrug af sunde fødevarer stiger, mens den usunde mad og drikke er på tilbagetog. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Samtidig lever vi længere. Alligevel dør flere og flere stadig af livsstilssygdomme.

Vi køber flere sunde fødevarer

21. april 2009 kl. 0:00

Kartofler, peberfrugter og bananer har erstattet chokolade, kager og slik. I hvert fald til en vis grad. De varer, vi smider i indkøbsvognen, bliver nemlig sundere og sundere, og forbruget af frugt og grøntsager ligger nu højere end forbruget af kager, slik og is. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse.

Faktisk er forbruget af kager, slik og is faldet 18 pct. i perioden fra 1994 til 2006 målt i faste priser, mens forbruget af frugt og grøntsager samtidig steg 26 pct.

- Det er meget glædeligt at se, at det går den rigtige vej. Der har de senere år været politisk bevågenhed omkring sukker og slik og frugt og grønt. Det ser ud til at have båret frugt så at sige, siger kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen fra Fødevareinstituttet.

Forbrugsundersøgelsen viser, at en gennemsnitlig husstand i 1994 brugte næsten 5.500 kr. om året på kager, slik og is mod 4.300 kr. på frugt og grøntsager. I dag er der nærmest byttet rundt på forholdene, så en gennemsnitlig husstand nu bruger 4.500 kr. på usunde kager, slik og is målt i faste priser mod 5.500 kr. på sund frugt og grøntsager.

Ifølge Anja Biltoft-Jensen køber vi sundere fødevarer som følge af mere oplysning gennem kampagner og tiltag, der har været for at ændre danskernes kostvaner.

- Hvis den positive udvikling fortsætter, vil det på sigt få stor betydning for befolkningens sundhed. Men der er lang vej. Vi er slet ikke sunde nok endnu. Vi spiser stadig alt for usundt og motionerer for lidt. De overvægtige fylder også stadig mere i gadebilledet, påpeger Anja Biltoft-Jensen.

Vi drikker mindre
Forbruget af alkohol er også nedadgående. Tal fra forbrugsundersøgelsen viser, at vi generelt drikker mindre alkohol. Ølsalget har længe været faldende, hvilket skinner igennem i danskernes samlede forbrug af de berusende våde varer. Forbruget af øl, vin og spiritus er ifølge forbrugsundersøgelsen således faldet 7 pct. siden 1994.

Samtidig har flere kvittet tobakken. Forbruget af cigaretter, cigarer mv. er siden midten af 1990'erne ifølge forbrugsundersøgelsen dykket 23 pct. En gennemsnitlig husstand brugte i 1994 over 5.000 kr. om året på rygning, mens forbruget i dag ligger på knap 3.900 kr.

Danskernes årlige forbrug

 

Danskernes sundere kostvaner kombineret med bedre behandlingsmetoder på landets sygehuse slår igennem, når vi ser på udviklingen i, hvor gamle vi bliver. Danskere lever nemlig længere i dag end nogen sinde før. Middellevetiden i Danmark er siden 1994 steget med tre år for kvinder og fire år for mænd. I dag lever kvinder omkring 81 år, mens middellevetiden for mænd ligger på lidt over 76 år.


Flere dør af livsstilssygdomme
Godt nok er middellevetiden steget i Danmark siden 1994, men den er stadig ikke nær så høj som i landene omkring os, hvor kvinder i Sverige og Norge til sammenligning lever et par år længere, mens svenske mænd gennemsnitligt lever tre år længere og mænd i Norge to år længere end de danske.

- Middellevetiden stiger. Men den stiger ikke nok. Vi halter stadig efter lande, som vi ellers ligner meget og normalt sammenligner os med, forklarer forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

En forklaring kan være, at vi trods sundere levevis stadig lever for usundt. For selv om danskerne generelt lever længere, dør flere og flere af livsstilssygdomme. Ser man på udviklingen i dødsårsager, døde 56 pct. flere som følge af sukkersyge i 2006 end 12 år tidligere. Her skal der selvfølgelig tages et vist forbehold for en ændret sammensætning af befolkning, hvor der i samme periode blev 15 pct. flere personer over 50 år.

Det rykker dog ikke ved den kedelige tendens, at også forholdsmæssigt flere dør af livsstilssygdomme. For højt blodtryk, der er et andet symptom på forkert livsstil, kostede 48 pct. flere døde i 2006 end i 1994, mens næsten 30 pct. flere kvinder døde af lungekræft.

På vej i den rigtige retning
Det kan umiddelbart virke mystisk, at flere dør af livsstilssygdomme - også personer under 65 år - selv om vi tilsyneladende lever sundere og længere. Men det er der en god forklaring på, mener Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han peger på, at bedre behandlingsmetoder på sygehusene også er med til, at vi lever længere. Og så har motion også stor betydning for vores sundhed.

- Flere og flere har en inaktiv hverdag, og det medfører, at flere bliver overvægtige og får livsstilssygdomme. Mange år med usund levevis vil slå igennem langt ud i fremtiden. Men det er aldrig for sent at ændre sin livsstil til det sundere, bemærker han.

Kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen er enig i, at danskerne stadig har lang vej til at kunne kalde sig et overvejende sundt folkefærd, når man ser på vores kostvaner.

- Vi spiser stadig alt for meget sukker, mættet fedt og alkohol og for lidt frugt og grønt. Vi er selvfølgelig på vej i den rigtige retning, men jeg håber, at man fremover vil investere endnu flere penge og ressourcer i det forebyggende arbejde om sund kost. Undersøgelsen her tyder på, at det virker. Det vil være et godt skridt på vejen mod en sundere befolkning, mener hun.

 

Hvis du vil videre:
Læs mere om forbrugsundersøgelsen på www.dst.dk/forbrug.

Se de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/fu5.

Kilder til klassificering af sunde og usunde fødevarer ud fra forbrugsundersøgelsens variabelliste:
Tina Beermann, ledende klinisk diætist ved Aalborg Sygehus, ernæringskonsulent Birgitte Hermansen og ernæringskonsulent Julie Brønholm, begge fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Tilmeld dig nyhedsservice - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene.

Foto: Ingram.

Denne artikel er offentliggjort 21. april 2009.

Seneste artikler

17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste
7. november 2017 Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Ansvarlig for siden

Presse