Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Forbrydere skal fanges med tal

Tal og statistik bruges også i kampen mod forbryderne. Men store udfordringer skal overvindes, hvis statistikerens teori skal bruges i politibetjentens praktiske hverdag.

9. april 2008 kl. 0:00

Data og statistik spiller en voksende rolle i politiets kamp mod forbryderne. På vagtcentralerne skæver man til data om det typiske her-og-nu kriminalitetsbillede, når man dirigerer patruljevognene rundt. Det samme gør man før større aktioner, fx mod narkoforbrydere.

Politirapporter om mord, overfald, røveri, sædelighedsforbrydelser, tricktyverier og andre udvalgte typer kriminalitet forsynes i dag med særlige søgeord, så efterforskernes computere kan søge efter forbrydelser med samme mønstre som den, de er i færd med at opklare. Alle politirapporter indeholder også en kode der viser, hvor forbrydelsen har fundet sted.  

- Hvis politiet i Vestjylland har at gøre med én, som bagbinder sine ofre, kan de gå ind og søge på alle, der har bagbundet ofre, forklarer Tom Arnoldsen, der er chef for Københavns Politis afdeling for Operativ Analyse.

 

Den næste tyv  

Men når politifolkene har gjort deres arbejde og fanget en voldsmand eller indbrudstyv, dukker den næste op. Og den næste. Statistikken viser, at antallet af de forskellige typer af forbrydelser ofte kun ændrer sig langsomt hen over årene, selv om politifolkene knokler. 

Da der ikke er ubegrænsede mængder af betjente til rådighed, er det vigtigt for politiet at vide, om man bruger kræfterne rigtigt. Blandt andet derfor har Rigspolitiet sat statistikeren Thomas Lill Madsen til at forske i, om der bag kriminaliteten gemmer sig nogle statistiske mønstre, som man kunne tage udgangspunkt i for at forbedre indsatsen.

Og ja, det gør der, lyder konklusionen fra Thomas Lill Madsen. Hvis man fx sammenholder data for antallet af indbrud, antallet af villaer og den gennemsnitlige frekvens for villaindbrud i Danmark, kan man regne sig frem til de villaområder - og de tidspunkter - hvor risikoen for at få besøg af tyve er særlig høj.

Villaer i København:
I de røde felter er hyppigheden af indbrud væsentligt højere end landsgennemsnittet.

  

(Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik)

Udregner kriminalitet

På samme måde har han analyseret sig frem til, at de fleste tyverier fra biler ikke bliver begået om formiddagen - som opfattelsen ellers har været hos en del betjente - men derimod i aften- og nattetimer.

Men ambitionerne er større end dette. Thomas Lill Madsen er tilmeldt den såkaldte forskerordning hos Danmarks Statistik, der giver adgang til at arbejde med anonymiserede data på et mere detaljeret niveau end fx statistikbanken giver mulighed for.

Derfor har han kunnet analysere statistiske data for blandt andet befolkningssammensætning, uddannelsesniveau, kriminalitet og beskæftigelse for at finde ud af, om man kan regne sig frem til, hvor høj kriminaliteten for borgerne i et givent område typisk vil være. Derefter kan man sammenligne beregningerne med virkeligheden og se, om den faktiske kriminalitet er højere eller lavere end hvad man kan forvente ud fra borgersammensætningen.

- Jeg forestiller mig, at man vil kunne bruge den slags oplysninger, når man skal vurdere, om man skal sætte ind med mere politi eller mere præventiv indsats, siger Thomas Lill Madsen.

- Hvis man har problemer med nogle grupper af 15-17 årige i et område, vil man kunne lave en analyse, der kan sige: Bare rolig, det er en forbigående pukkel, eller: Pas på, for om et par år vil der være endnu flere af dem, siger han.

Tyveri fra biler:
Flest om natten, især fra tirsdag til lørdag.  

 (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik)

Vanskeligheder

Thomas Lill Madsen oplever det dog som ret vanskeligt at finde frem til en måde at få sit teoretiske arbejde til at spille sammen med politifolkenes praktiske dagligdag. Og det er ikke så underligt, vurderer Tom Arnoldsen, som ellers selv er en uhyre tal-interesseret politimand.

- Thomas kan se, om kriminaliteten i et område er højere end den burde være. Men han kan ikke se, om det er fordi alle er lidt mere kriminelle, eller om det er fordi en bestemt gerningsmand er kommet ud fra fængslet og har hundrede nye forhold bag sig, siger Tom Arnoldsen.

Tal og tal er ikke det samme

Kigger man efter, viser der sig at være en afgrundsdyb forskel mellem statistikerens og politiets måde at bruge og opfatte tal og andre data på.

I politimandens opklaringsarbejde skal data være så individuelle som muligt, så man kan kortlægge det helt personlige mønster, der kan sætte ansigt og navn på forbryderen. Tiden er en vigtig faktor. Man arbejder med levende, nutidige mennesker, som gemmer sig, flygter, begår ny kriminalitet, og man arbejder med spor, som forsvinder, og vidnehukommelser, som bliver dårligere.

Statistikeren skal omvendt se helt bort fra gerningsmænds personlige mønstre og i stedet undersøge, om han kan finde generelle mønstre for bestemte grupper af forbrydere. Altså: Har mange forskellige gerningsmænd til mange forskellige forbrydelser med mange forskellige ofre nogle fælles træk? Statistikeren skal bruge et anonymiseret snapshot af samfundet, bygget op af tal på anmeldelser, data om domfældtes baggrund, data om sociale forhold osv.

Men samtidig med at statistikeren indhenter og analyserer data, fx for en gruppe 15-17 årige, tikker uret af sted, og når resultatet er klar, er de 15-17 årige måske blevet til 17-19 årige.

For politimanden - hvad enten han er gadebetjent eller en juristuddannet politimester - vil det derfor ofte virke, som om statistikeren er bagefter i forhold til den galopperende virkelighed. Eller, som Tom Arnoldsen formulerer det:

- Statistik beskriver tingene bagud i tid, mens vi arbejder med virkelighedstal.

Forbrydelsesmønstre:
Jo tættere de sorte prikker er på den røde linie, jo mere ens er tallene fra år til år.
 

(Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik)

Forskellige forbrydere, samme mønstre  

Men det er netop ved at bevæge sig væk fra døgnets pulserende virkelighed, at man kan danne sig det større overblik, påpeger Thomas Lill Madsen.

- Set gennem politiets døgnrapporter er kriminalitet enkelthændelser, der begås af personer, som i situationen har et valg mellem forskellige former for adfærd. Tingene forekommer derfor vilkårlige, uforudsigelige og tilfældige. I den statistiske analyse viser der sig derimod ofte et mønster, der gentager sig år efter år, med samme antal forbrydelsr, selv om gerningsmænd og ofre veksler, siger han.

Trods de forskellige indfaldsvinkler ser en mand som Tom Arnoldsen meget gerne, at Thomas Lill Madsens arbejde en dag kan indarbejdes i politiets dagligdag.

- Drømmen er jo at kunne sige: Nu har vi kørt denne indsats her i så også lang tid - hvad kom der ud af det, og kunne det betale sig? siger Tom Arnoldsen, der også peger på det mere overordnede, politiske aspekt:

- Det er helt sikkert, at vi i fremtiden vil opleve øgede krav til måling og dokumentation af politiets indsats, siger han.

Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.

Foto: Søren Weile/Scanpix.

Denne artikel er offentliggjort 9. april. 2008. 

Tilmeld dig nyhedsservice - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene.

Seneste artikler

17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste
7. november 2017 Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Ansvarlig for siden

Presse