Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Pengenes "halveringstider"

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid.

20. april 2005 kl. 0:00

På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft.
Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser.

De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år.

Priser fordoblet om 70 år
Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år.

Letland har største prisstigninger
På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år.

De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet.

Laveste prisstigninger i Nordeuropa
Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten.

Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene.


Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

Seneste artikler

21. november 2017 Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste

Ansvarlig for siden

Presse