Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Kønsforskelle i statistisk lys

Total lighed mellem kønnene kræver, at kvinder begår langt flere selvmord end tilfældet er i dag - eller at mænd begår færre. I dagens Danmark er tre ud af fire selvmordere mænd. I det hele taget er dødeligheden blandt drenge/mænd væsentligt større end blandt piger/kvinder, og det gælder for alle aldersgrupper. Størst er forskellen i 25-30-årsalderen, hvor mændenes dødsrisiko er omkring dobbelt så stor som kvindernes, fordi især mænd kommer ud for ulykker i denne aldersgruppe.

6. marts 2003 kl. 0:00

Måske er det naturens orden. I hvert fald fødes der flere drenge end piger. For hver 100 fødte børn er de 51 drenge og 49 piger. Der er altid blevet født lidt flere drenge end piger. De flere drengefødsler betyder sammen med hankøns-væsnernes større dødelighed, at der i dagens Danmark i alle aldersgrupper op til 59 år er flest mænd. Herefter kommer kvinderne i flertal - et flertal, som vokser stærkt med alderen.

For hver 100 indbyggere i Danmark over 65 år er de 58 kvinder og kun 42 mænd. Blandt dem, der har passeret 80-års-fødselsdagen, er der dobbelt så mange kvinder som mænd, og i alderen over 95 år er der mere end fire gange så mange kvinder som mænd. Alene af den grund er de offentlige ældreudgifter til kvinder langt større end til mænd.

Mænds levetid steg stærkere
Der kan dog på mangfoldige områder spores en udvikling i retning af ligestilling i tallene fra Danmarks Statistik. I 80erne var forskellen i levetid mellem kvinder og mænd således på seks år, mens den i dag er indsnævret til knap fem år. Det skyldes, at levetiden hos mænd er steget stærkere end hos kvinder.

Denne udjævnende tendens kan bl.a. skyldes, at mændene i langt større omfang har lagt cigaretterne på hylden end kvinderne har. For 50 år siden var otte ud af ti mænd rygere, mens kun fire ud af hver ti kvinder røg. Denne rygerandel hos kvinderne er imidlertid kun faldet lidt frem til i dag, mens mændene i stor stil har droppet smøgerne. Resultatet er en rygermæssig ligestilling, så der i dag er stort set lige mange rygere blandt mænd og kvinder, nemlig tre ud af hver ti.

Også i arbejdslivet er ligestillingen øget. I den såkaldt arbejdsdygtige alder (16-66 år) er tre ud af hver fire kvinder på arbejdsmarkedet, og sådan har det været de sidste ti år. Mændenes deltagelse på arbejdsmarkedet har samtidig været svagt faldende. I dag er fire ud af fem mænd mellem 16 og 66 år på arbejdsmarkedet.

Arbejdsløsheden er lidt højere hos kvinder end hos mænd. Af 100 ledige i dag er de 52 kvinder og de 48 mænd. Da der som anført er flere mænd end kvinder på arbejdsmarkedet, er forskellen i ledighedsprocent noget større. Blandt kvinderne er arbejdsløsheden således på 6,0 pct. og blandt mænd på 5,0 pct. ifølge de seneste (sæsonkorrigerede) tal.

Højere sygefravær blandt kvinder
Selv om kvinderne er bedre til at overleve, har de typisk et større sygefravær fra arbejdspladsen - eller måske er netop dette forhold medvirkende til, at de holder sig længere i live end mændene? Statistikken viser, at kvindernes større sygefravær gør sig gældende på alle alderstrin - ikke kun i de aldersgrupper, hvor man typisk har små børn.

I forhold til mænd har kvinder et stort antal helt korte sygefraværsperioder, typisk af én eller to dages varighed. Når det imidlertid gælder længerevarende sygdom, er mændene i overtal. Alt i alt tegner kvinderne sig dog for det største antal fraværsdage på grund af sygdom. (Tallene for sygefravær må tages med det forbehold, at de vedrører 1998 og kun omfatter ansatte i statens tjeneste).

I erhvervsvalget er der stadig stor forskel mellem kvinder og mænd. Særlig skæv er kønsfordelingen på uddannelsen til sygeplejerske, hvor 19 ud af 20 studerende er kvinder. Og helt galt står det til ved jordemoderuddannelsen, hvor der ikke er en eneste mandlig studerende. Om det så udgør et problem, må den enkelte afgøre med sig selv. På seminarierne er to ud af tre lærerstuderende kvinder, og på pædagogseminarierne er det fire ud af fem, som er kvinder.

I den anden ende af skalaen finder vi officersskolerne, hvor seks ud af hver 100 elever er kvinder. Ved uddannelserne til politibetjent og -fangevogter- (assistent i kriminalforsorgen) er hver tredje elev i dag kvinde. På Danmarks Tekniske Universitet er fire ud af fem studerende mænd, og det samme gør sig gældende på de øvrige ingeniøruddannelser. Til gengæld er kvinderne massivt i overtal (85 ud af hver 100 studerende) på de sociale højskoler.

Disse oplysninger fremgår bl.a. af Statistisk Årbog. Hér kan det også konstateres, at de kvindelige studerende nu er i flertal (53 pct.) på landets universiteter.

Mænd fire til fem gange mere kriminelle
En fuldt gennemført lighed kræver, at kvinderne bliver langt mere voldelige og kriminelle end tilfældet er i dag - eller at mænd bliver mere fredelige og lovlydige. Målt efter antallet af registrerede overtrædelser af straffeloven er mænd fire til fem gange mere kriminelle end kvinder, og ser vi alene på voldsforbrydelser, tegner mændene sig for mere end ni ud af ti tilfælde.

En udvikling i retning af mere lighed på dette dystre område kan dog registreres: Den procentvise vækst i voldsforbrydelser begået af kvinder har de sidste ti år været markant større end væksten hos mændene, men niveauet for voldsudøvelse er stadig lavt hos kvinder, så der er lang vej igen, før de to køn står lige på dette område.

Læs mere i Statistisk Årbog, i Statistisk Tiårsoversigt eller i publikationen -Kvinder & Mænd-. De kan købes på www.dst.dk/boghandel. Statistisk Årbog ligger også på adressen www.dst.dk/aarbog.

Denne artikel er offentliggjort 6. marts 2003.

Seneste artikler

17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste
7. november 2017 Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Ansvarlig for siden

Presse