Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Besøgsinterviewere i hele Danmark

Ansøgningsfrist: 31-12-2017

Danmarks Statistik ansætter løbende personlige interviewere over hele landet.  
Er du god til at kommunikere og være opsøgende, så kan Danmarks Statistik tilbyde dig et fleksibelt og varierende arbejde i en radius af 25-30 km fra dit eget hjem.  
 
Om jobbet:  
Som besøgsinterviewer skal du besøge folk i dit eget lokalområde og interviewe dem - og du kan gøre det, når det passer respondenten og dig bedst – fortrinsvis eftermiddag, aften og weekend. I perioder suppleres opgaverne med telefoninterview fra eget hjem.  
Undersøgelserne du skal interviewe folk om, spænder fra Anbragte børn - Helbredet hos ældre – Tidligere misbrugere  
Et besøgsinterview varer typisk 30-45 min, så der er tid til fordybelse, men længden kan variere alt afhængigt af, hvad du skal interviewe folk om. Når du er på en undersøgelse, får du et antal respondenter, du skal opsøge og interviewe på deres bopæl. Respondenterne har modtaget et brev om undersøgelsen, og herefter opsøger du dem og beder dem hjælpe os med et interview.  
 
Vær med til at skabe viden om danskerne:  
Som besøgsinterviewer er det vigtigt, at du er engageret. Dine interviews er nemlig med til at skabe viden om danskerne, som bruges af blandt andre beslutningstagere, virksomheder og institutioner.  
 
Passer nedenstående på dig?  
• Du kan stå til rådighed 10-15 timer om ugen i gennemsnit, når du er på en opgave.  
• Du er en moden person med livserfaring.  
• Du kan håndtere at opsøge respondenterne på deres bopæl.  
• Du taler flydende dansk, men også gerne andre sprog.  
• Du har grundlæggende PC-kendskab.  
• Du har rådighed over bil.  
• Du har internet.  
• Du kan tage ansvar for egen arbejdsmængde og overholde deadlines.  
 
Danmarks Statistik tilbyder dig:  
• Et udadvendt, fleksibelt og afvekslende job med udkørsel fra din bopæl.  
• Grundig oplæring og træning i at gennemføre personlige interviews.  
• Aflønning pr. gennemført interview. Udover det får du kilometer-godtgørelse og feriepenge.  
 
Ansættelse:  
Vi har ca. 270 interviewere tilknyttet vores eksterne interviewerkorps.  
Som ny interviewer i Danmarks statistik, deltager du i et oplæringskursus. Kurserne foregår rundt i landet.  
Vi ansætter i hold 2-4 gange om året.  
Du bliver tilknyttet interviewerkorpset og bliver derefter løbende tilbudt specifikke undersøgelser, som du skal be- eller afkræfte din deltagelse i.  
Arbejdet er akkordbaseret på interviews, beregnet på en timeløn af 128,11 kr. (apr. 2016) Udover det får du kilometer-godtgørelse for kørte km og feriepenge, men ikke pension.  
 
Kontakt:  
Er du interesseret i jobbet som besøgsinterviewer i Danmarks Statistik, så send en ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stilling”.
Da vi ansætter i hold, må du meget gerne opdatere din ansøgning med jævne mellemrum ca. hver 3. måned, så vi kan se, at du stadig er interesseret. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 39 17 39 09, hvis du vil vide mere om jobbet.  
 
Kort om Danmarks Statistik   
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet. Vi er 570 ansatte og har en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik på www.dst.dk/profil     
 
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us