Gå til sidens indhold

Overnat­ninger på hoteller

Her kan I indberette oplysninger til statistikken

Indberet via virk.dk

Start indberetning

Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning.

OBS:
Det er også muligt at indberette via en række forskellige bookingsystemer.
Læs mere under:
Hvordan kan I indberette?

Hvad bliver jeres indberetning brugt til?

Her indberetter hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. blandt andet antallet af overnatninger fordelt på nationalitet og formål. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen inden for overnatningsbranchen. Statistikken bruges af overnatningsvirksomheder, kommuner, Eurostat, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer m.fl. som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.

Mere om indberetningen:

Frister for indberetning

Svarfristen er den 12. i hver måned.

Anmod om længere frist.

Hvilke oplysninger skal I indberette?

Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.

Se alle spørgsmål: Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. (PDF - kladde).

Vejledninger

Vejledning og hjælpeblanket til formålsfordeling (PDF).
Vejledning og hjælpeblanket til nationalitetsfordeling (PDF).

Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter

Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support.
Overnatninger-paa-hoteller

Hvordan kan I indberette?

Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.

Vælg START INDBERETNING øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv

  • Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
  • Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
  • I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.

Indberetning via bookingsystemer

Det er også muligt at indberette via en system til system-løsning, hvis I benytter et af følgende bookingsystemer: Hoist, HotelBoss/Octopus, Picasso/Techotel, Suitcase eller Visbook.

Vejledning

Vejledning til indberetning af Overnatninger på hoteller findes i kladden.

Se vejledning i kladden: Overnatninger på hoteller (PDF - kladde).

Hvorfor skal I indberette?

Indberetningen er lovpligtig

EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.

Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.

Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik

Danmarks Statistik anmoder hvert år cirka 800 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning.

Hvordan udvælges virksomheder?

Det er en totaltælling, hvor vi indsamler data for hoteller, feriecentre, moteller, kroer, feriepensionater, vandrerhjem og lignende med mindst 40 faste sengepladser. Virksomheder med 10-39 sengepladser indberetter til den årlige statistik.

Læs mere om dataindsamling fra virksomheder.

Hjælp til indberetning
Brug for hjælp?

Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

Support til indberetning.

Længere frist?

I kan anmode om længere frist via vores supportformular.

Anmod om længere frist.

Seneste "Nyt fra statistikken"

Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

9. februar 2024

Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Hoteller, feriecentre og vandrerhjem'


Emneside: Overnatninger på hoteller.

Statistikdokumentation: Overnatninger på hoteller.

Support til indberetning

Kontakt os via vores supportformular. Vi kan svare via e-mail eller ringe dig op.

Support til indberetning

Anmod om udsættelse af frist