0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Arbejdsproduktivitet

0.2 Emnegruppe
Nationalregnskab og betalingsbalance

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Nationalregnskab
Magnus B. Eriksen, tlf. 39 17 36 68, e-post mbe@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med Arbejdsproduktiviteten er, at belyse produktivitetsudviklingen i samfundet. Alle beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige økonomi, dvs. hele økonomien eksklusive sektoren "Offentlig forvaltning og service" (S.13). Tal for arbejdsproduktiviteten blev første gang offentliggjort i 2003 for perioden 1995 til 2002. I 2004 blev tal tilbage til 1966 offentliggjort.

Efter indarbejdelsen af Arbejdstidsregnskabet (ATR) i nationalregnskabet og tilbageførslen af serien til 1966 foreligger der nu statistik for arbejdstimer opgjort efter principper som er konsistente med det øvrige nationalregnskab, der opgøres i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95. Hermed er der tilvejebragt en vigtig kilde for produktivitetsberegninger.
Udviklingen i arbejdsproduktiviteten er under normale forhold den mest afgørende faktor for velstandsudviklingen i samfundet. Hvis det reale BNP pr. capita inkl. bytteforholdskorrektion i relation til udlandet samt tillæg for værdien af fritiden opfattes som indikator for velstandsudviklingen, er det oplagt, at produktionen pr. arbejdstime er helt afgørende for udviklingen i befolkningens forbrugsmuligheder og/eller muligheder for øget fritid.
BNP pr. capita (før bytteforholdskorrektion i relation til udlandet) kan skrives som produktet af fire "brøker" nemlig 1) forholdet mellem antal personer i den erhvervsdygtige alder og den samlede befolkning, 2) beskæftigelsesfrekvensen, 3) antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget samt 4) arbejdsproduktiviteten. Beskæftigelsesfrekvensen er her defineret som forholdet mellem antallet af beskæftigede personer og antallet af personer i den erhvervsdygtige alder.
BNP/P=(A/P)*(B/A)*(T/B)*(BNP/T)
hvor
A = antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser
P = antal personer i befolkningen
B = antal beskæftigede
T = samlet antal arbejdstimer udført af de beskæftigede
Forholdet mellem befolkningen i de erhvervsdygtige aldersklasser og den samlede befolkning er demografisk betinget og dermed i høj grad en given størrelse. Da beskæftigelsesfrekvensen i Danmark i forvejen er høj, er det begrænset, hvilken vækst i BNP pr. capita der kan fremkomme ved at øge denne. Eftersom fritid er et økonomisk gode, vil en (frivillig) stigning i beskæftigelsesfrekvensen i øvrigt isoleret set resultere i et fald i velstandsindikatoren som følge af reduktionen i fritiden. Denne vil modvirke velstandseffekten af den stigende produktion. Tilbage bliver de to sidste "brøker" i afsnittet ovenfor nemlig den gennemsnitlige arbejdstid og arbejds-produktiviteten. Den gennemsnitlige arbejdstid bestemmer samtidig den fritid, de beskæftigede har. Da fritid som ovenfor nævnt er et økonomisk gode, vil stigninger i den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget alt andet lige være udtryk for faldende velstand, som modvirker den velstandsstigning, der kommer fra produktionsstigningen som følge af længere arbejdstid. Heraf fremgår, at udviklingen i arbejdsproduktiviteten er den helt afgørende faktor for velstandsudviklingen i samfundet, idet stigninger i arbejdsproduktiviteten giver mulighed for både et øget forbrug og mere fritid.
Befolkningen kan vælge at udnytte stigninger i arbejdsproduktiviteten enten til at øge forbrugsmulighederne (på længere sigt) eller til at øge fritiden. Begge dele er udtryk for en stigning i velstanden, og fordelingen mellem forbrug og fritid fastlægges i hvert fald på længere sigt ud fra befolkningens præferencer mellem de to økonomiske goder. En stigning i fritiden kan enten tage form af en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget eller et fald i beskæftigelsesfrekvensen f.eks. i form af en tidligere (frivillig) tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Arbejdsproduktiviteten benyttes til analyse af samfundsøkonomiske og strukturelle forhold generelt. Brugerne er fortrinsvis forskere, økonomiske ministerier og interesseorganisationer.

0.6 Kilder
Kilderne til beregning af arbejdsproduktiviteten er udelukkende nationalregnskabets statistik. Det primære datagrundlag er Arbejdstidsregnskabet og det årlige nationalregnskab.

0.7 Indsamlingshjemmel
Statistikken bygger udelukkende på allerede bearbejdede tal.

0.8 Indberetningsbyrde
åØåIngen direkte respondentbyrde

0.9 EU-regulering
Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310. 30.11.96, s. 1) (ENS95).


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Arbejdsproduktiviteten beregnes både som indekstal (2000=100) samt procentvise årlige ændringer for 2000-priser og kædeindeks. Serien findes tilbage til 1966 og er konsistent med det øvrige nationalregnskab.

1.2 Statistiske begreber
Arbejdsproduktiviteten defineres som den reale værditilvækst pr. arbejdstime. I denne statistik opgøres den reale værditilvækst som bruttoværditilvæksten i kædede 2000-priser. Alle beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige økonomi, dvs. hele økonomien eksklusive sektoren "Offentlig forvaltning og service" (S.13).


2 Tid


2.1 Referencetid
Arbejdsproduktiviteten refererer til året som periode dvs. kalenderåret.

2.2 Udgivelsestid
Produktivitetsudviklingen for perioden 1966 til 2003 er offentliggjort første gang den 4. august 2004. Herefter vil der årligt blive offentliggjort opdaterede tal for arbejdsproduktiviteten i maj måned.

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Årlig.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Statistikken er konsistent med det øvrige nationalregnskab.

3.2 Usikkerhedskilder
Usikkerheden på statistikken er tæt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
En af grundideerne i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik er, at tallene skal være sammenlignelige over tid. Derfor bearbejdes statistiske kilder altid, således at de er konsistente med nationalregnskabets begrebsapparat. Grundlæggende ændringer af nomenklaturer, som f.eks. erhvervsgrupperinger, ændringer i definitioner som følge af nye retningslinier samt tilstedekomsten af nye og bedre kilder, vil dog ikke kunne undgå at medføre ændringer i nationalregnskabet og dermed opgørelsen af arbejdsproduktiviteten.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Opgørelsen af produktivitet er konsistent med den øvrige del af nationalregnskabet. Kildedata følger internationale retningslinier for opstillingen af nationalregnskaber og beregningerne følger de internationale retningslinier. Derfor vil der være sammenlignelighed med andre landes opgørelser, hvis der måtte foreligge sådanne tal. Det gælder særligt indenfor EU, hvor EU-kommissionen repræsenteret ved Eurostat, gør sig store bestræbelser for at fremme sammenligneligheden mellem landenes nationalregnskabsopgørelser.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Tal for arbejdsproduktiviteten bygger på nationalregnskabets øvrige tal. Ultimo året offentliggøres endelige tal for nationalregnskabet t-3, dvs. i november 2008 blev tallene for 2005 erklæret endelige.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank og Statistiske efterretninger.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Grundmaterialet lagres elektronisk. Der kan ikke stilles mere detaljeret materiale til rådighed.

5.3 Dokumentation
Udover varedeklaration og statistiske efterretninger findes der ikke yderligere dokumentation af arbejdsproduktiviteten. En generel dokumentation af det danske nationalregnskab findes i "Danish National Accounts - Sources and Methods 2003". Danmarks Statistik 2007.

5.4 Øvrige oplysninger
Teoretisk grundlag for samt metoder til opgørelse af produktivitetsudviklingen:
"Growth of U.S. Industries and Investments in Information Technology and Higher Educaiton", Jorgenson, D.W., Ho, M.S. and Stiroh, K. J. 2002.
Measurement of aggregate and industry-level productivity growth, OECD 2001.
Analyse af arbejdsproduktiviteten: Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, Stenbæk og Sejerbo Sørensen, Danmarks Statistik 2004 samt Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003, Bonde og Sejerbo Sørensen, Danmarks Statistik 2005


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation