0 Administrative oplysninger om statistikproduktet0.1 NavnKommunale befolkningsfremskrivninger
0.2 EmnegruppeBefolkning og valg
0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.Befolkning og Uddannelse
Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, e-post: tmn@dst.dk
Dorthe Larsen, tlf: 39 17 33 07, e-post: dla@dst.dk
Anita Lange, tlf: 39 17 33 06, e-post: anl@dst.dk
0.4 Formål og historieFormålet med statistikken er at fremskrive befolkningen i kommunerne fordelt efter køn og alder.
0.5 Brugere og anvendelsesområderBrugere: Kommuner, amter, ministerier, organisationer, internationale organisationer, forskningsinstitutioner, private virksomheder, privatpersoner.
Avendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, markedsanalyser, forskere, uddannelse og offentlig debat.
0.6 Kilder - Den personstatistiske database (PSD). PSD er også kilden til Danmarks Statistiks offentliggjorte befolkningsstatistik.
- Befolkningsfremskrivning for landsdele (Se varedeklaration for regionale fremskrivninger under Befolkning og valg)
0.7 IndsamlingshjemmelLov om Danmarks Statistik §6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000).
0.8 IndberetningsbyrdeRespondtbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via registre.
0.9 EU-reguleringIngen formel regulering
1 Indhold1.1 IndholdsbeskrivelseFremskrivningen belyser befolkningens størrelse og sammensætning fordelt på kommuner, køn og alder.
Desuden belyses befolkningens bevægelser i form af levendefødte, døde samt til- og fraflyttede.
1.2 Statistiske begreberPopulation: Personer med bopæl i Danmark.
Enheder: Personer.
Variable: Befolkning, levendefødte, døde, tilflyttede, fraflyttede.
Befolkningen opgøres som antal personer pr. 1. januar hvert år.
Levendefødte, døde samt til- og fraflyttede opgøres som antal personer pr. kalenderår.
Statistiske mål: Populationsenhederne opgøres som sumdata kategoriseret efter kommune, køn, alder og fremskrivningsår.
2 Tid2.1 ReferencetidDen seneste kommunale befolkningsfremskrivnings referenceperiode er alle år fra 2010-2040. For opgørelse af befolkningens størrelse de enkelte år er referencedatoen 1. januar, mens levendefødte, døde, tilflyttere og fraflyttere vedrører bevægelser i hele året.
2.2 UdgivelsestidFremskrivningen udkommer årligt i midten af maj.
2.3 PunktlighedNyt-artiklen offentliggøres medio maj, og tabeller i statistikbanken opdateres samtidig.
Efterretningsartiklen offentliggøres umiddelbart derefter.
2.4 HyppighedÅrlig
3 Pålidelighed og usikkerhed3.1 Samlet pålidelighedFremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed. Usikkerheden er hovedsagelig knyttet til den del af befolkningen, der ikke er født ved fremskrivningsperiodens start. Det betyder, at fremskrivningens usikkerhed er stigende over tid, efterhånden som en større andel af befolkningen udgøres af personer, der ikke er født ved periodens start.
Befolkning: Den største usikkerhed er forbundet med de unge aldersgrupper, der ikke er født ved fremskrivningsperiodens start (jvf. usikkerhed på levendefødte). Desuden er befolkningen i de meget høje aldre også forbundet med betydelig usikkerhed. For den øvrige del af befolkningen er fremskrivningen forholdsvis pålidelig.
Levendefødte: Det fremtidige antal levendefødte bestemmes i meget høj grad af den forudsatte fertilitetsudvikling. Det betyder, at denne variabel er forbundet med betydelig usikkerhed som følge af fertilitetens uforudsigelige udvikling i fremtiden.
Døde: Denne variabel er forbundet med en vis usikkerhed som følge af dødelighedens uforudsigelige udvikling.
Tilflyttede: Denne variabel er forbundet med en betydelig usikkerhed pga. flytningernes meget svingende bevægelser og uforudsigelige udvikling.
Fraflyttede: Denne variabel er forbundet med en betydelig usikkerhed pga. flytningernes meget svingende bevægelser og uforudsigelige udvikling.
3.2 UsikkerhedskilderUsikkerheden på det fremtidige antal levendefødte, døde og flytninger - som følge af uforudsete/uventede ændringer i fremskrivningens forudsætninger - må vurderes som den væsentligste årsag til afvigelser mellem fremskrivningen og den faktiske udvikling.
Da de kommunale fremskrivninger i høj grad bygger på en videreførsel af observerede demografiske tendenser og strukturer, vil skift i disse medføre afvigelse mellem fremskrivningsresultatet og den faktiske udvikling.
Pålideligheden i det befolkningsstatistiske grundmateriale, som fremskrivningens forudsætninger bygger på, må vurderes som meget høj. Dog estimeres en række af fremskrivningens parametre (fertilitetskvotienter, fraflytningshyppigheder og tilflytterandele) på grundlag af gennemsnittet over en 4-årig periode for at reducere effekten af tilfældig variation.
Forudsætninger for 2010-fremskrivningen
Fertilitet:
Fertiliteten tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter beregnet separat for alle 98 kommuner for fire-års perioden 2006-2009. Det forløb for fertiliteten, der er forudsat i fremskrivningen for hele landet, smitter af på den regionale (landsdels) fertilitet via en afstemningsprocedure, der sikrer konsistens mellem landsdelsfremskrivningens og landsfremskrivningens antal fødte. Via en tilsvarende afstemningsprocedure sikres overensstemmelse mellem landsdelsfremskrivningens fødte og antal fødte i den kommunale fremskrivning.
Dødelighed:
I de kommunale fremskrivninger tager beregningerne udgangspunkt i de landelsvise dødshyppigheder efter køn og alder. De er beregnet på grundlag af dødelighden 2008-2009 svarende til perioden for seneste offentliggørelse af tal vedr. middellevetid. I beregningerne antages det, at alle kommuner indenfor en landsdel har samme dødelighed. Konsistens mellem landsdelenes antal døde og landsfremskrivningens antal døde sikres ved en aftemningsprocedure, der samtidig lægger landsfremskrivningen dødelighedsudvikling ind i alle landsdele, men bibeholder de regionale forskelle i dødelighed.
Fraflytninger:
For hver kommune regnes med køns- og aldersbetingede fraflytningshyppigheder beregnet på grundlag af fraflytninger i 2006-2009. I de kommunale fremskrivninger skelnes ikke mellem fraflytninger som følge af flytninger internt i Danmark og fraflytninger som følge af udvandring.
Tilflytninger:
Tilflytninger til en kommune beregnes ud fra den pågældende kommunes andel af samtlige tilflytninger til landsdelen i perioden 2006-2009. I de kommunale tilflytninger skelnes ikke mellem tilflytninger internt i Danmark og tilflytninger som følge af indvandring.
3.3 Tal for usikkerhedFremskrivningen er en deterministisk fremskrivning og ikke en stokastisk fremskrivning. Det betyder, at der kun arbejdes med et bestemt scenarie, som der ikke er knyttet usikkerhedsmål til. Der kan derfor ikke angives egentlige tal for usikkerhed.
4 Sammenlignelighed4.1 Sammenlignelighed over tidVed sammenligning af fremskrivningsresultater fra forskellige år skal man være opmærksom på, at forudsætningerne ændres fra år til år. Det pågældende års forventninger til den fremtidige befolkningsudvikling afspejler sig således i fremskrivningens forudsætninger for det pågældende år.
4.2 Sammenlignelighed med anden statistikFremskrivningens enheder er identiske med befolkningsstatistikkens enheder.
Da fremskrivningens populationsafgrænsning sker efter fødselsår og hændelsesår (såkaldte B-grupper), bør man dog være opmærksom på, at alderen på befolkningsfremskrivningens døde samt til- og fraflyttede opgøres ultimo året, og ikke som alder ved hændelsestidspunktet.
4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige talDer offentliggøres kun endelige tal.
5 Tilgængelighed5.1 DistributionskanalerNyt fra Danmarks Statistik og Statistisk Efterretning i serien
Befolkning og Valg. Nyt udkommer i midten af maj, mens
Statistisk Efterretning udkommer i slutningen af maj
. Samtidig med udgivelsen af nyt opdateres tabeller i statistikbanken.
5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmulighederDen årlige version af fremskrivningen opbevares i et sumdatasæt - med oplysninger om personer fordelt efter kommune, køn, 1-års alder og fremskrivningsår.
5.3 DokumentationDer findes på nuværende tidspunkt ingen offentligt tilgængelig dokumentation af de kommunale fremskrivninger ud over beskrivelsen i denne varedeklaration.
5.4 Øvrige oplysningerDer foreligger ingen øvrige oplysninger.
6. Supplerende dokumentationTil denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation