0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Sygehusbenyttelse

0.2 Emnegruppe
Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Befolkning
Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, e-post: lil@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
Brugere: Kommuner, amter, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner.
Anvendelsesområder: Offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

0.6 Kilder

• Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt flg. registre i Danmarks Statistik:
• Befolkningsstatistikregistret, se følgende varedeklarationer under emnegruppen Befolkning og valg: Befolkningen 1. januar, Husstands- og familiestatistik samt Indvandrere og efterkommere
• Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister (til og med 2005), se varedeklarationen Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik i emnegruppen Befolkning og valg
• Bolig- og bygningsstatistikregistret, se varedeklarationen Boligopgørelsen i emnegruppen Byggeri og boligforhold
• Uddannelsesklassifikationsmodulet, se varedeklarationen Befolkningens uddannelse i emnegruppen Uddannelse og kultur
• Arbejdsklassifikationsmodulet
• Velstandsstatistikregistret, se varedeklarationen Familieindkomster i emnegruppen Indkomst, forbrug og priser
• Sygesikringsstatistikregistret (til og med 2005), se varedeklarationen Sygesikringsstatistik i emnegruppen Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
• Registret over indkomsterstattende ydelser, se varedeklarationen Sammenhængende socialstatistik i emnegruppen Sociale forhold, sundhed og retsvæsen.

0.7 Indsamlingshjemmel
Lov om Danmarks Statistik § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

0.8 Indberetningsbyrde
Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles af Sundhedsstyrelsen og andre offentlige myndigheder.

0.9 EU-regulering
Ingen


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Statistikken belyser befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken omfatter antallet af indlæggelser, antallet af sengedage og den vigtigste diagnose. Desuden viser statistikken, hvordan sygehusforbruget varierer med en række sociale forhold som familie, uddannelse, erhverv, indkomst mv.

1.2 Statistiske begreber
Statistikkens population er indlæggelser på somatiske heldøgnsafdelinger i løbet af et kalenderår.

Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser.

Enhederne i statistikken er personer, indlæggelser og sengedage.

I opgørelserne anvendes begrebet indlæggelseshyppighed, der er defineret som den andel af en given befolkningsgruppe, der har været indlagt. I en række af opgørelserne foretages der en aldersstandardisering, idet sygehusforbruget varierer stærkt med alderen. Fra og med 2000 foretages der for de voksnes vedkommende yderligere en standardisering for socioøkonomisk gruppering og for børnenes vedkommende for familiens uddannelsesniveau.

I opgørelserne fordeles der i øvrigt efter køn, alder, diagnose, bopælsamt og en række baggrundsvariable: familietype, stillingsgruppe, uddannelse, dominerende social ydelse, boligtype, herkomst og jobfunktion.

I Sygehusbenyttelsesstatistikregistret ligger for hver person, der har haft bopæl i Danmark i løbet af et kalenderår, følgende oplysninger om personens sygehusindlæggelser:

• Antallet af indlæggelser og antallet af sengedage indenfor fire hovedgrupper af indlæggelsesårsager: egen sygdom,

rask ledsager (udgået fra og med 2002), graviditet/fødsel og undersøgelser/forebyggende foranstaltninger

• Personens dominerende diagnose i henhold til grupperinger i diagnoseklassifikationen: 23-grupperingen (til og med 2005) og S-listen.

Den dominerende diagnose er defineret som den diagnose, personen har været indlagt med i flest dage i kalender-
året).
De to grupperinger er danske såkaldte short-lists af WHO's International Classification of Diseases, version 10.
Indholdet af S-listen (også kaldet 99-grupperingen) kan findes ved at bruge linket i noten til tabellerne UD11,
UD33A, PA11 og PA11A i Statistikbanken, jf. afsnit 5.1.

• Personens samlede antal forskellige diagnoser i henhold til S-listen (til og med 2005)
• Antallet af sengedage med dominerende diagnose i henhold til 23-grupperingen (til og med 2005) og S-listen
• Oplysninger om hvor vidt personen har været indlagt i de seneste 4 år og i givet fald med hvilke indlæggelses-

årsager (til og med 2005) .

I Sygehusbenyttelsesstatistikregistret ligger for hver indlæggelse, der er sket i løbet af et kalenderår, følgende oplysninger:

Koder, der angiver det sygehus og den sygehusafdeling, indlæggelsen har fundet sted på (til og med 2005)
Indlæggelses- og udskrivningsdato
Indlæggelsesmåde, dvs. akut eller ikke-akut
Årsag til indlæggelsen, der angiver om indlæggelsen skyldes sygdom, ulykke, vold mv. (til og med 2005)
I tilfælde af, at indlæggelsen er forårsaget af en ulykke findes der oplysninger om omstændighederne ved ulykken (til og med 2005)
Den vigtigste diagnose grupperet i henhold til 23-grupperingen og S-listen
Varighed af indlæggelsen
Antal dage til en evt. foregående indlæggelse i året (til og med 2005).


2 Tid


2.1 Referencetid
Referencetidspunktet er det kalenderår, hvori indlæggelsen har fundet sted.

2.2 Udgivelsestid
Statistikken udkommer årligt. Fra det tidspunkt, Danmarks Statistik har modtaget de nødvendige oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, går der sædvanligvis 4-5 uger til Nyt fra Danmarks Statistik udkommer og ca. 2 måneder til Statistiske Efterretninger udkommer. Tidspunktet for levering af data fra Sundhedsstyrelsen har varieret noget, hvilket har betydet, at statistikken er udkommet fra ca. 1 år til ca. 1½ år efter afslutningen af referenceåret.

2.3 Punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Årlig


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
Landspatientregistret valideres af Sundhedsstyrelsen og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj.

Der er foretaget en evaluering af datakvaliteten i Landspatientregistret for 1990. Resultatet af denne evaluering er, at de administrative oplysninger (bl.a. datoer) i registret har en høj pålidelighed, mens de medicinske data (diagnoser) har en mindre grad af pålidelighed. Da Danmarks Statistik anvender diagnosekoderne på et grupperet niveau vurderes dette imidlertid ikke at have væsentlig betydning.

For en vurdering af pålideligheden af de af Danmarks Statistiks registre, der indgår i Sygehusbenyttelsesstatistikken, henvises til beskrivelsen af disse.

3.2 Usikkerhedskilder
Dækningsgrad
Landspatientregistret er dannet på basis af indberetninger fra de enkelte sygehusafdelinger. Data om en indlæggelse skal indberettes til Landspatientregistret, når indlæggelsen afsluttes. Dette vurderes at ske i tæt på 100 pct. af tilfældene.

Indsamling/måling
Landspatientregistret er et administrativt register og Danmarks Statistik modtager ét samlet udtræk årligt.

Bearbejdning
Danmarks Statistik foretager en fejlsøgning/et rimelighedscheck af udtrækket fra Landspatientregistret. I tilfælde af, at der konstateres tilsyneladende fejl, kontaktes Sundhedsstyrelsen med henblik på afklaring.

3.3 Tal for usikkerhed
Der er ingen stikprøveusikkerhed, da det er en totaltælling.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Statistikken er udarbejdet på samme grundlag fra starten i 1990.

Pr. 1.1.1994 blev den nye sygdomsklassifikation (ICD10) taget i anvendelse i Danmark.
Denne erstattede den hidtidige ICD8-klassifikation.
Dette indebærer, at der skal udvises forsigtighed ved sammenligning af diagnosemønstret hen over dette tidspunkt.

Udviklingen i diagnosemønstret kan desuden være påvirket af ændringer i registreringspraksis. Der har fx været en betragtelig stigning i antallet af indlæggelser med diagnoser i gruppen Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande. Dette skyldes en øget tendens til registrering af symptomer og en mindre anvendelse af egentlige sygdomsdiagnoser i udredningsfasen eller ved usikkerhed om sygdommens art. Som konsekvens heraf har der fx været et fald i indlæggelser med diagnoser i gruppen Svulster.

Landspatientregistrets oplysninger om de indlæggelser, der er forårsaget af færdselsuheld vurderes til og med 1994 at være mangelfulde. Fra 1995 anses oplysningerne for at være dækkende.

Ved vurdering af sygehusbenyttelsen for året 1995 skal sygeplejerskekonflikten dette år tages i betragtning.

Statistikkens anvendelse af baggrundsoplysninger er løbende blevet udvidet, jf. også afsnit 0.4. Visse opgørelser vil derfor ikke kunne genfindes for alle år tilbage i tiden.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Sundhedsstyrelsen udgiver årligt en statistik, der også bygger på Landspatientregistret, om virksomheden ved sygehusene. Sygehusbenyttelsesstatistikken er sammenlignelig med denne statistik, bortset fra, at sygehusbenyttelsesstatistikken i de fleste opgørelser kun medtager personer, der befandt sig i befolkningen pr. 1. januar (og altså ikke personer, der er født eller indvandret i løbet af året) og at sygehusbenyttelsesstatistikken i de geografiske opgørelser henfører personerne til deres bopæl pr. 1. januar, mens Sundhedsstyrelsens opgørelser henfører personerne til deres bopælskommune/amt på indlæggelsestidspunktet.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Nyt fra Danmarks Statistik,
Tidsskriftet Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2008:10 (Statistiske Efterretninger),
Sygehusbenyttelse 2006.
Årspublikationer: Statistisk Årbog
www.statistikbanken.dk:
Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Indlæggelser på sygehus:UD11, UD22, UD33, UD33A og
Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Sygehuspatienter: PA11, PA11A, PA6, PA7, PA8, PA9.

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
I Sygehusbenyttelsesstatistikregistret ligger der færdigbearbejdede oplysninger på individniveau om befolkningens sygehusbenyttelse. Der ligger desuden oplysninger på individniveau om alle indlæggelser. Disse oplysninger kan anvendes til andre og/eller mere detaljerede opgørelser end de offentliggjorte.

5.3 Dokumentation
Statistikkens grundlag og indhold er beskrevet i Statistiske Efterretninger.

Indholdet i Sygehusbenyttelsesstatistikregistret er desuden dokumenteret i Danmarks Statistiks dokumentationssystem (TIMES).

5.4 Øvrige oplysninger
Der foreligger ingen øvrige oplysninger.


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation