0 Administrative oplysninger om statistikproduktet


0.1 Navn
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS).

0.2 Emnegruppe
Arbejdsmarked

0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v.
Arbejdsmarked
Pernille Stender, tlf. 39 17 34 04, e-post: psd@dst.dk
Thomas Thorsen, tlf. 39 17 30 48, e-post: tst@dst.dk

0.4 Formål og historie
Formålet med den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på et bestemt tidspunkt. Dette gøres via variablen: socioøkonomiske status. RAS-statistikken følger de internationale retningslinierne for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinier er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. I RAS er kravene fra ILO operationaliseret ud fra de muligheder der eksisterer når et registerbaseret materiale anvendes.

RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). Statistikken bliver lavet én gang årligt og er udgivet i perioden fra 1981 og frem. Den lange tidsserie indeholder 2 databrud der daterer sig til 2003 og 2009.

0.5 Brugere og anvendelsesområder
RAS anvendes af en lang række eksterne brugere, ex. kommuner, amter, ministerier, interesseorganisationer, forskere og private virksomheder. Statistikken anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau.

RAS er også en del af datagrundlaget for flere integrerede statistikker i Danmarks Statistik. RAS indgår ex. i Arbejdstidsregnskabet (ATR) og via ATR i Nationalregnskabet.

0.6 Kilder
Grunddata stammer fra en række interne og eksterne kilder heriblandt eIndkomstregistret, Arbejdsstedsplaceringen, Erhvervsregistret og Personer uden ordinær beskæftigelses, uddannelsesstatistikken mv.

0.7 Indsamlingshjemmel
Er ikke relevant for denne statistik.

0.8 Indberetningsbyrde
Der er ingen respondentbyrde, idet alle oplysninger stammer fra statistikregistre.

0.9 EU-regulering
Der er ingen EU-regulering for denne statistik.


1 Indhold


1.1 Indholdsbeskrivelse
Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før.

Kernevariablen i RAS-statistikken er variablen "socioøkonomisk status". Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper henholdsvis:

• Beskæftigede
• Arbejdsløse
• Personer uden for arbejdsstyrken.

De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af personer som midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, personer der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken.

I nogle tilfælde deltager en person i flere aktiviteter (ex. en person har 2 job som lønmodtager) på referencetidspunktet. Derfor er der udarbejdet en prioriteringsrækkefølge mellem de forskellige aktiviteter, med henblik på at kunne bestemme den vigtigste aktivitet. Prioriteringsrækkefølgen er fastlagt under hensyntagen til de retningslinier for opgørelsen af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet som ILO (International Labour Organisation) har fastlagt.

I 2003 er der et databrud i RAS-statistikken. Forandringer på arbejdsmarkedet og bedre datakilder gjorde, at der var opstået et behov for at foretage forskellige ændringer af statistikken. Ændringerne medførte blandt andet at prioteringsrækkefølgen mellem bruttobestandene blev revideret en smule. Læs mere om hvilke ændringer der blev foretaget og hvilke betydninger de havde for statistikken via linket: http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/Beskaeftigelse/ras/rasbesk/brud.aspx

1 2009 er der ligeledes et databrud i statistikken. De hidtidige datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde.

Fra 2009 er eIndkomstregisret datagrundlag for lønmodtagerbeskæftiglsen. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning.

I 2009 er der anvendt en års-version af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger over året. Ved næste offentliggørelse vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst.

For personer uden for arbejdsstyrken har RAS-statistikken i perioden 1981-2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregisre er nu samlet i statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil.

Baggrundsoplysninger om i statistikken
Statistikken indeholder en række baggrundsoplysninger der knytter sig til selve personen eller til det arbejdssted personen måtte arbejde på. De væsentligste baggrundsoplysninger der knytter sig til arbejdsstedet er:

- branche (for arbejdsstedet)
- arbejdsstedsadresse (for arbejdsstedet)
- sektor (for arbejdsstedet)

Oplysninger der knytter sig til personen stammer overvejende fra de andre registre i det personstatistiske system. Nedenstående liste er således ikke fyldestgørende:

- demografiske oplysninger (ex, køn, alder bopælskommune)
- uddannelsesoplysninger (ex. højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse)
- oplysninger om herkomst (ex. oprindelsesland)

Da registret indeholde identifikation af såvel personen som arbejdsstedet kan der efter behov kobles diverse baggrundsoplysninger på registret.

Statistikken indeholder oplysninger om bopæls- og arbejdsstedsadresser der anvendes til at udarbejde pendlingsstatistik.

1.2 Statistiske begreber
Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark d. 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før.

Statistikkens mest centrale oplysning er variablen "socioøkonomiske status" som bliver dannet for hver enkelt person i befolkningen. Befolkningen bliver opdelt i følgende socioøkonomiske grupper i 2009:

1. Selvstændige
2. Medarbejdende ægtefæller
3. Topledere
4. Lønmodtagere på højeste niveau
5. Lønmodtagere på mellemniveau
6. Lønmodtagere på grundniveau
7. Andre lønmodtagere
8. Lønmodtagere uden nærmere angivelse
1-8=Beskæftigede

9. Arbejdsløse
1-9=Arbejdsstyrken

10. Beskæftigede i en foranstaltning uden løn
11. Personer der deltager i vejledning og opkvalificering
12. Deltagere i integrationsuddannelse
13. Revalidenter
14. Orlov til børnepasning
15. Modtagere af barselsdagpenge
16. Modtagere af sygedagpenge
17. Modtagere af ledighedsydelse
18. Modtagere af flexydelse
19. Personer der er delvist ledige i referenceugen

10-19=Midlertidigt uden for arbejdsstyrken

20. Modtagere af efterløn
20=Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken

21. Alderspensionister
22. Førtidspensionister
23. Modtagere af anden pension
21-23=Pensionister

24. Modtagere af introduktionsydelse
25. Modtagere af kontanthjælp
26. Børn og unge
27. Personer under uddannelse
28. Øvrige uden for arbejdsstyrken
24-28=Andre uden for arbejdsstyrken
10-28=Personer uden for arbejdsstyrken

Særligt vedrørende socioøkonomisk status for lønmodtagere:

Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Færdighedsniveauet kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. Lønmodtagere opdeles i følgende grupper:

1. Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor
2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau
3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau
4. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau
5. Andre lønmodtagere
6. Lønmodtagere uden nærmere angivelse

Gruppe 1: omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc.

Gruppe 2: omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst.

Gruppe 3: omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente.

Gruppe 4: fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner.

Gruppe 5: en restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdso opgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner.

Gruppe 6: indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre.

For perioden 1997-2003
Oplysningen om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner og amter, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige og kommunale sektor. For de privatansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, fra oplysningen om arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedsstatistikregistret eller fra de pågældendes uddannelsesoplysninger i uddannelsesklassifikationsmodulet. Oplysningerne fra lønstatistikken relaterer sig til personens vigtigste job i løbet af året, og knytter sig således ikke nødvendigvis til beskæftigelsen ultimo november.

For perioden 2004-
Fra 2004 knytter færdighedsniveauet for sig for 67 pct. af lønmodtagerne til jobbet ultimo november. Hermed er der skabt en langt bedre sammenhæng mellem færdighedsniveauet og arbejdsstedsvariable som branche og sektor. For en del lønmodtagere er der fortsat ikke foretaget en indberetning til lønstatistikken. I lighed med tidligere anvendes oplysninger om deres højeste fuldførte uddannelse i kombination med branche eller deres igangværende uddannelse eller medlemskab af en A-kasse. Der er dog blevet mere frit A-kassevalg, hvilket gør at der i færre tilfælde end tidligere kan bestemmes et færdighedsniveau for lønmodtagerne. Med andre ord er kategorien "lønmodtagere uden nærmere angivelse" blevet større.

For perioden 2009-
Antallet af lønmodtagere u.n.a. er falder markant fra 2008 til 2009. Det skyldes, at der fra 2009 anvendes oplysninger direkte fra indberetningerne til lønstatistikken, hvor der tidligere har været anvendt oplysninger fra lønstatstikkens slutregistre.

Generelt om færdighedsniveau
Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklinger i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med hvordan udviklingen er for antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. Endvidere er de supplerende kilder udover lønstatistikken der anvendes til at danne socioøkonomisk status for lønmodtagerne løbende blevet færre over tid hvilket også kan påvirke fordelingen på færdighedsnivauer.


2 Tid


2.1 Referencetid
Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik dateres efter tidspunktet hvor populationen opgøres, hvilket er primo året. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes pr. ultimo november året før.

2.2 Udgivelsestid
Statistikken udkommer ca. 16 måneder efter referencetidspunktet. Fejlsøgningen og koblingen af materialet fra SKAT (som først foreligger i sin endelige version 9 måneder efter referencetidspunktet) med Erhvervsregistret og den efterfølgende klassifikation af befolkningen betyder en forholdsvis lang udgivelsestid.

2.3 Punktlighed
RAS publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, som er ca. 16 måneder efter referencetidspunktet.

2.4 Hyppighed
RAS udkommer en gang årligt.


3 Pålidelighed og usikkerhed


3.1 Samlet pålidelighed
De grunddata som statistikken baserer sig på må betegnes som værende af høj kvalitet.

3.2 Usikkerhedskilder
1. Fra og med 2009 er der anvendt en års-version af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger over året. Det betyder, at der er en større grad af sikkerhed for at ansættelsesforholdet relaterer sig til ultimo november. Før 2009 blev det centrale oplysningsseddelregisteer anvendt. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde, hvilket betyder, at beskæftigelsen kan være blevet overvurderet.

2. Når en person har flere job på referencetidspunktet fx hvis personen både har et job som lønmodtager og selvstændig, vælges jobbet, hvori det antages, at personen arbejder flest timer. For lønmodtagere findes der ikke oplysninger det eksakte antal timer der er arbejdet. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller mangler oplysningerne helt. På baggrund af det indbetalte ATP-beløb (for lønmodtagere) og oplysning om hvorvidt den selvstændige har ansatte (for selvstændige) kan der beregnes et groft mål for arbejdsomfanget i jobbet. Dette anvendes, når der prioriteres mellem flere job for en person. Dette kan medføre, at et sekundært job i nogle tilfælde vælges som hovedaktiviteten.

3. Underopdelingen af lønmodtagergruppen efter færdighedsniveau (i topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere uden nærmere angivelse) foregår i nogle tilfælde ved imputering. Dette sker, når lønmodtageren arbejder i mindre virksomheder i den private sektor der ikke skal indberette til Danmarks Statistiks lønstatistik. I disse tilfælde er kvaliteten af oplysningen om færdighedsniveauet væsentligt dårligere. Statistikregistret indeholder information om hvorvidt der er foretaget imputering.

3.3 Tal for usikkerhed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger. RAS er en totaltælling og dermed er der ikke den samme usikkerhed, som ved statistikker der baserer sig på stikprøver.


4 Sammenlignelighed


4.1 Sammenlignelighed over tid
Der findes sammenlignelige tal fra 1981 (nov. 1980) til 2002 (nov. 2001) og 2003 (nov.2002) til 2008 (nov. 2007)

I 2003 er der et brud i statistikken der betyder at antallet af beskæftigede falder. Ændringen består i en anderledes klassifikation af visse grupper og skærpet krav til aktivitet for selvstændige.

I 2009 er der et brud i statistikken grundet overgangen til at anvende eIndkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveaeut for beskæftigelsen i nedadgående retning.

I 1993 ændredes branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93. I 2003 ændredes branchenomenklaturen til DB03. I 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07.

Fra 1997 er variablen arbejdsstilling afløst af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske klassifikation svarer for de fleste grupper til den hidtil anvendte. Ændringen vedrører alene underopdelingen af lønmodtagergruppen. Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Tidligere blev lønmodtagerne opdelt i en funktionærgruppe og en arbejdergruppe. I Statistiske Efterretninger i serien Arbejdsmarked nr. 1998:21 tabel 9, er der vist en overgangstabel mellem den gamle og nye klassifikation.

Fra 1998 er der indført en ny klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. Med den nye klassifikation er statusgrupperne udvidet med deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere at barsels- og sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af tjenestemandspension. Den nye klassifikation medfører bl.a. at gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er reduceret væsentligt. For hovedparten af undergrupperne uden for arbejdsstyrken er der ikke sammenlignelighed før og efter den nye klassifikation. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse.

I 2003 ændres klassifikationen af personer uden for arbejdsstyrken. I forhold til tidligere sker følgende:
- modtagere af ledighedsydelse indgår i opgørelsen
- der stilles ikke længere krav om at modtagere af barsels- og sygedagpenge skal komme fra ledighed
- modtagere af økonomiske ydelser i forbindelse med aktivering indgår i opgørelsen, men som en lavt prioriteret tilstand.

I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af anden pension (herunder tjenestemandspension) og personer under uddannelse, således at personer under uddannelse prioriteres højere end modtager af tjenestemandspension. Dette har især betydning for yngre personer der studerer og samtidigt modtager tjenestemandspension (p.g.a. en afdød forældre). Fra 2004 bliver disse personer opgjort som uddannelsessøgende.

I 2004 udvides bruttobestanden af modtagere af anden pension så den udover tjenestemandspension består af personer som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsordning inkl. arbejdsgiveradministrerede,pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i året løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension.

Fra 2005 er erhvervsregistret også kilden til oplysninger om selvstændige der er lønsumspligtige men ikke momspligtige. Hovedparten af denne gruppe selvstændige ville også være blevet opgjort som selvstændige tidligere (de ville være blevet opgjort som CRAM-selvstændige i stedet for momsbetalere). Fra 2005 er erhvervsregistret også kilden til oplysningen om branche for denne gruppe selvstændige. Det betyder, at deres brancheplacering i nogle tilfælde vil være anderledes end før 2005. Overordnet set er der sket en stigning i antall let af selvstændige inden for sundhedsvæsenet (ex. fodplejere, psykologisk rådgivning).

Fra 2007 erstattes kategorierne uddannelsesforanstaltning og særlig aktivering af kategorien vejledning og opkvalificering. Kategorien indeholder nu foranstaltningerne opkvalificering iflg. Integrationsloven, ordinær uddannelse, særligt tilrettel. udd.forløb, voksen- og efteruddannelse, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter, vejledning og introduktion, særligt aktiverende forløb og intensiv jobsøgning.

Fra 2009 udgår katorien CRAM-selvstændige og modtagere af kontanthjælp i følge kontanthjælpsstatistikken. Personer der modtager flexydelse og personer der er delvist ledige i referenceugen kommer ind i statistikken og indgår i gruppen der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Antallet af beskæftigede, arbejdsløse og deltagere i orlovsordninger i RAS afviger fra opgørelserne i andre statistikker. Nedenfor er der lavet en summarisk gennemgang af forskellene.

RAS og Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)
Formålet med AKU er at indsamle oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdsforhold, arbejdstid mv. AKU er en survey-baseret arbejdsmarkedsstatistik. AKU følger ligesom RAS de internationale retningslinier fra ILO om hvordan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet skal opgøres.

Beskæftigelsen i AKU beregnes på baggrund af respondenternes egne svar hvilket kan give anledning til målefejl. Desuden vil der være stikprøveusikkerhed på AKU's beskæftigelsestal. Vedr. usikkerhedskilder i RAS henvises til afsnit 3.2. AKU omfatter kun de 15-66 årige, mens RAS omfatter hele befolkningen.

I RAS opgøres aktiverede i støttet beskæftigelse uden ordinær løn som værende uden for arbejdsstyrken, mens denne gruppe oprøres som beskæftigede i AKU. Konkret drejer det sig om kontanthjælpsberettigede personer i individuel jobtræning/virksomhedspraktik, som ikke kan opgøres som beskæftigede via de registerbaserede informationer. Det betyder, at de ILO's retningslinier følges mere stringent i AKU for denne gruppe personer.

Ligeledes er en større andel af de beskæftigede opgjort som selvstændige eller medarbejdende ægtefæller i AKU end i RAS. Dette skyldes bl.a. ansatte i APS og A/S opgøres som lønmodtagere i RAS, mens de ofte vil betegne sig selv som selvstændige når de interviewes.

RAS og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS)
Formålet med EBS er at opgøre antallet af arbejdssteder og antallet af primære og sekundære job ultimo november. RAS og EBS er koordinerede opgørelser og der eksisterer et fælles register for de to statistikker. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet er opgjort næsten ens i RAS og EBS, forskellene er følgende:

• Lønmodtagere på orlov er opgjort som beskæftigede i RAS i henhold til ILO's retningslinier. I EBS opgøres jobs og idet jobbet ikke er aktivt vil det ikke indgå i opgørelsen.
• EBS har 2 kategorier af selvstændige (arbejdsgivere og momsbetalere), hvorimod RAS har 4 kategorier (arbejdsgivere, momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige).
• RAS opgør personens primære job medens EBS opgør personens primære og sekundære job.
• I EBS skal indgår job der er knyttet til juridiske enheder under aktivitetsgrænsen ikke.

Der henvises til Statistisk Efterretninger "Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik" nr. 2009:4, oversigtstabel 3, hvor forskellene er illustreret med tal fra nov. 2007.

RAS og ledighedsstatistikken
Formålet med Arbejdsløshedsstatistikken er at opgøre antallet af personer berørt af ledighed og den gennemsnitlige ledighed. For at blive opgjort som arbejdsløs i RAS skal personen have været fuldt ledig i referenceugen. Det gennemsnitlige antal ledige i Arbejdsløshedsstatistikken afviger fra antallet af ledige i RAS. Årsagen til dette er:

• at en person skal være fuldt ledig i referenceugen for at indgå i bruttobestanden af arbejdsløse i RAS. I Arbejdsløshedsstatistkken vil en person der ikke er fuldt ledig derimod indgå når det gennemsnitlige antal fuldtidsledige beregnes.

RAS og Arbejdstidsregnskabet (ATR)
Beskæftigelsen i RAS udgør grundlaget for beskæftigelsen i 4. kvartal i ATR. Beskæftigelsen i de andre kvartaler opgøres på baggrund af oplysninger fra de Månedlige Indberetninger af A-indkomst (MIA), Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og ATP-statistikken. I ATR beregnes beskæftigelsen i 2007 som gennemsnittet af beskæftigelsen i de 4 kvartaler i året. Personer under 15 år indgår ikke i ATR.

For yderligere information se varedeklarationen for det årlige og kvartalsvise Arbejds stidsregnskab.

RAS og Nationalregnskabet
Nationalregnskabet bruger i sin beregning af beskæftigelsen opgørelsen af beskæftigede fra ATR (der bl.a. anvender RAS som kilde). I Nationalregnskabet foretages der et tillæg til beskæftigelsen for personer der har sort arbejde som deres hovedaktivitet og for personer der arbejder i Danmark, men ikke bor i landet (ex. grænsependlere og søfolk). Herudover foretages der korrektioner, som er nødvendige i forhold til den økonomiske del af Nationalregnskabet.

For yderligere information se varedeklarationen for det årlige og kvartalsvise Arbejdstidsregnskab.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.


5 Tilgængelighed


5.1 Distributionskanaler
Nyt fra Danmarks Statistik
Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger)
Danmarks Statistikbank
Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt

5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
RAS er et individbaseret register. Der opbevares data for en periode på 29 år tilbage i tiden. RAS kan kobles med andre individbaserede registre til brug diverse skræddersyede serviceopgaver.

Information fra registret kan leveres i form af Excel-regneark, pc-axis filer, sas-datasæt mv.

5.3 Dokumentation
Yderligere dokumentation af RAS kan findes følgende steder:

www.dst.dk/RAS ( Her findes bl.a. uddybende beskrivelser af begreber og metoder i statistikken)
www.dst.dk/times (Her findes uddybende beskrivelser af variable og værdisæt i statistikken)

5.4 Øvrige oplysninger
Der henvises til tema-siden om beskæftigelse på følgende adresse:

www.dst.dk/RAS


6. Supplerende dokumentation
Til denne varedeklaration findes ingen supplerende dokumentation